Vismænd om dansk CO2-reduktion: Landbruget må til lommerne

Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren med 39 procent frem mod 2030, og hvis det skal lykkes, så skal landbruget betale en afgift for deres CO₂-udslip.

Læs også: Fremtidens konkurrence i landbrug og fødevarer defineres nu

Sådan lyder en af de centrale vurderinger i årets rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab, der indeholder analyser af dansk klimapolitik med fokus på udviklingen frem mod 2030.

”Danmark kan høste en samfundsøkonomisk gevinst ved at leve op til sine EU-forpligtelser for reduktioner i ikke-kvotesektoren, hvis vi sikrer, at det er de rigtige sektorer, der bidrager”, lyder det fra Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand.

Afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser
Rapportens analyser viser blandt andet, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere drivhusgasser fra landbruget er relativt lave, hvorfor rådet vil have landbruget til lommerne.

”Vi anbefaler, at der lægges en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Vores beregninger viser, at landbruget skal yde et bidrag, hvis reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren skal nås billigst muligt”, lyder det fra Lars Gårn Hansen.

Hos Landbrug & Fødevarer er man imidlertid 'lodret uenig' i rådets vurdering og mener, at en væsentlig del af den danske landbrugsproduktion i stedet vil flytte til lande, der er mindre klimaeffektive:

”Der er flere ting, vismændene slet ikke har taget højde for i deres rapport. For eksempel er det helt skævt, at de ikke ser på den værdi, landbruget skaber på mejerier og slagterier, når de siger, at der er en økonomisk gevinst ved at pålægge dansk landbrugsproduktion en CO₂-afgift”, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Landbrug & Fødevarer: Beregninger er ikke korrekte
Ifølge vismændene er der en række sidegevinster knyttet til en reduktion i landbruget; reduceret udledning af kvælstof i forhold til at opnå EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand, og sundhedseffekter fra en reduceret udledning af ammoniak.

Men hos Landbrug & Fødevarer mener man ikke, at vismandsrapportens beregninger er korrekte. De har nemlig ikke taget højde for omkostningerne i de afledte sektorer, herunder slagterier og mejerier. For hver krones indkomst, der skabes i landbruget, skabes der ifølge L&F 2,5 kroner i den resterende økonomi:

”Det er helt afgørende, at de afledte effekter i den resterende økonomi regnes med. Ellers får du ikke et retvisende billede af de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet ved at lægge afgifter på dansk landbrugsproduktion”, siger Martin Merrild.

Læs også: Walmart vil reducere drivhusgasser i sin forsyningskæde

Han efterlyser samtidig globale initiativer og løsninger, hvis man på længere sigt skal kunne producere mere med mindre.

”Vi arbejder hele tiden på at blive bedre og på at producere mere med mindre. Det er dog et langsigtet arbejde. For at komme videre har vi brug for mere viden om nye klimaværktøjer og teknologier, og til det ønsker vi flere forsknings- og udviklingsmidler”.

- EL