Virksomheder skal forstå klima som risiko

I 2019 kostede oversvømmelser verden en samlet sum på 232 milliarder dollars – ifølge forsikringsselskabet AON. Heraf var 81 milliarder dollars forsikret. Mens opgørelsen ikke melder noget om, hvor mange af milliarderne, der er knyttet til virksomheder, er der nok ikke megen tvivl om, at de kommer til at dække deres del af de 161 milliarder, som udgør forskellen mellem skader og forsikring. 

Måske kunne det tal have været mindre, hvis flere virksomheder havde arbejdet mere med den blinde vinkel? Hvis du havde stillet sig selv spørgsmålene: Hvordan kan klimaforandringer påvirke vores kerneforretning, og hvad kan det komme til at koste os? 

Det behøver ikke handle om naturkatastrofer. Det er nok mere sandsynligt, at påvirkningen handler om ny lovgivning og nye markedspræferencer. Et eksempel kunne være, at Storbritanniens regering har besluttet, at i 2035 vil det være forbudt at sælge benzin- diesel- og hybridbiler. 

”Hvis du arbejder i en branche, som på nogen som helst måde bliver berørt af den beslutning, så har du nu 15 år til at genopfinde din forretning,” sagde Tim Clare, der er chef for verdens største bæredygtighedsrådgivervirksomhed, Anthesis’s, engelske forretning siger i en podcast fra tidligere i år, 

Det er bare ét eksempel. Men tusindvis af andre kan stilles op på samme måde. Klimaudfordringen er gennemgribende og påvirker dybt. 

”Klimaforandringerne tvinger investorer og andre i finanssektoren til at revidere kerne-antagelser. Så når Larry Fink, chef for verdens største kapitalforvalter BlackRock, skriver i sit nytårsbrev, at nu skal det tages alvorligt, så er det han siger, at det her emne, det er fremover en tæt integreret del af hvordan vi evaluerer investeringer, sammensætter vores portefølje og vurderer risiko og risikostyring,” siger Don Reed, som er leder af Anthesis’s amerikanske aktiviteter. 

Ingen vej uden om TCFD
Så hvad skal virksomhederne gøre? Hvordan kommer de af med den blinde vinkel? Svaret er stadig oftere TCFD-rapportering – som er forkortelsen for Taskforce for Climate-related Financial Disclosures. 

TCFD blev nedsat i 2015 af G20-samarbejdet, og udgav i 2017 et rammeværktøj for, hvordan virksomheder kan og bør rapportere om deres klima-arbejde, for så vidt det relaterer sig til finansielle risici. Kernen i anbefalingerne er – meget kort fortalt – at virksomheder skal have overblik over hele deres carbon footprint, dvs. både scope 1, 2 og 3-udledninger, og de skal udvikle et eller flere mulige scenarier for, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke deres forretning.  Herudfra skal de beslutte, hvordan de vil gribe risikostyring og forretningsudvikling an. 

Kun to år efter deres udgivelse, kunne den daværende direktør for den engelske nationalbank, Mark Carney, ved TCFD-summit i efteråret 2019 fortælle at: 

“Efterspørgslen på TCFD-disclosure er enorm. De, der har meldt sig under vores faner kontrollerer omkring 120.000 milliarder dollar. Det er verdens største banker, kapitalforvaltere, pensionskasser, forsikringsselskaber, kreditvurderingsselskaber, revisionsfirmaer og aktierådgivere. Tre fjerdedele af de investorer, vi har undersøgt, benytter nu TCFD-disclosures, når de investerer og de melder også om markante forbedringer i de oplysninger virksomhederne leverer. 

TCFD’s guidelines er for indeværende på vej til at blive integreret i den reviderede udgave af EU’s direktiv for ikke-finansiel rapportering, som ligger til grund for bestemmelserne i den danske årsregnskabslovs §99A om rapportering om samfundsansvar, og bredere i EU’s arbejde med bæredygtig finans. 

Den danske kvalitet svinger
Revisions- og rådgivningsvirksomheden EY’s danske afdeling udgave i begyndelsen af 2020 en analyse af 19 store danske virksomheders rapportering om klimarisici baseret på TCFD-anbefalingerne. 

Den viste, at selvom der var sket en væsentlig forbedring af virksomheders rapporteringer om klimarisici i forhold til året før, så er der et godt stykke endnu, selv for de bedst performende virksomheder, før rapporteringerne lever fuldt ud til anbefalingerne fra TCFD. 

EY’s overordnede konklusion var, at der generelt er behov for, at virksomheder i stigende grad sætter sig ind i og rapporterer om, hvad klimaforandringer kommer til at betyde for deres forretning. Rapporten pegede på to punkter, som virksomhederne især halter bagefter med:

Mange af virksomhederne beskriver ikke koblingen mellem klimarisici og virksomhedsstrategi, og klimaforandringers påvirkning på forretningen beskrives ikke tydeligt.

Der er i mange tilfælde ikke direkte sammenhæng mellem de væsentligste klimarelaterede risici, virksomheden har identificeret, og de klimarelaterede data, som virksomheder måler på og rapporterer om.

Fra forecast til forestille
Det overordnede billede kan Frances Iris Lu, som er chef for KPMG’s sustainability team i København, godt genkende. 

”Efterspørgslen hos os kommer mest fra aktieselskaber, som har investorer, der beder om information om de finansielle risici forbundet med klimaforandringer,” siger hun på telefonen til CSR.dk.  

”Den første barriere, virksomhederne møder, er når man skal gå fra forecasting og fremskrivninger til scenarier og konkurrerende fremtider. Men det er nødvendigt  at tænke på fremtiden som noget, man kan forestille sig, men ikke nødvendigvis forudsige,” fortæller Frances Iris Lu.  

Hun henviser til, at selv dem der har arbejdet med bæredygtighed i årtier, for fem-seks år siden næppe var i gang med at forudsige, at klimaforandringer ville være øverst på agendaen i finanssektoren, at der var virksomheder, som havde strategier uden klar roadmaps, der rakte til 2050, og andre, som ville indfange og udligne deres historiske emissioner. Men i en struktureret proces, hvor forskellige scenarier strækkes og udfordres, ville den slags godt kunne dukke op.  

”Det er også på den måde, man kan overveje, hvordan ens virksomhed kan forberede sig på flere mulige udfald af klimakrisen. Der er stadig grund til at undersøge et 1,5-2-graders scenarie, men man er også nødt til at vide, hvordan ens marked og supply chain – inklusive energiforsyning – ser ud, hvis den globale opvarmning rammer f.eks. tre grader. Man skal kunne forestille sig og forklare sine planer for begge sådanne scenarier,” siger Frances Iris Lu.  

At komme rigtigt fra start
Selv når virksomheder beslutter sig for at få hold på spørgsmålet om klima som risiko for deres forretning og for at benytte TCFD’s metode, kan det ende med at arbejdet kaster for lidt af sig. 

Don Reed fra Anthesis forklarede i deres podcast, at ens udbytte ofte handler om, hvilket mindset man går til arbejdet med: 

”Det er vigtigt at man ikke behandler TCFD og klimarisici som en complianceopgave. Det handler ikke om at kunne fylde nogle felter ud, det handler om at arbejde faktabaseret for at forstå sine klimarisici og at begynde at forstå, hvad deres finansielle impact på din virksomhed er,” siger han. 

Don Reed understreger også, at når man arbejder med klima i et risikostyringsperspektiv, hvor målet er at beskytte forretningen og at finde frem til fremtidige forretningsmuligheder, så kræver det involvering af viden på tværs af organisationen. 

Hos KPMG kunne de næppe være mere enige. I en rapport fra 2020, hvor den hollandske del af den globale virksomhed samler op på deres foreløbige erfaringer og kommer med gode råd, når de bl.a. frem til dette:  

• Involver interessenter fra kerneforretningen tidligt i processen.
• Fokuser på økonomi og forretning - og glem bæredygtighedselementet for en stund.
• Kortlæg og forstå de relevante risici og muligheder – start gerne kvalitativt.
• Afgræns på forhånd de parametre scenarierne skal ske inden for.
• Før du begynder at kvantificere, skal du vide, hvilke data du har adgang til.

Hvad kan vi sige? 
Fra EY’s rapport om de 19 store virksomheders rapportering om klimarisici ved vi, at der er stor forskel på både bredden og dybden i rapporteringen. Det kan være et udtryk for enten at virksomhederne ikke altid ved så meget, eller at de er meget forsigtige med, hvor meget de fortæller videre til omverdenen. 

Anthesis’s Don Reed forklarer, at man skal holde sig for øje, hvad disclosure er. Selvom transparency overordnet set er vigtigt at efterstræbe, så er der for finansiel rapportering forholdsvis veletablerede forventninger til, hvornår man redegør for risici eksternt. 

”Processen med at finde dine risici og forsøge at regne på, hvilken finansiel impact de måtte have, bor jo inde i virksomheden. Først når det er klar, nærmere vi os noget, vi skal fortælle om offentligt,” siger han i podcasten. 

Herfra er det afgørende spørgsmål – ligesom ved alt andet risikoarbejde: Er det en væsentlig risiko for at virksomheden kan nå sine langsigtede mål? Hvis svaret er ja, skal det ud til investorer og andre stakeholders. 

”Så skal du forklare hvad din analyse er, hvad du konkluderer på den, og hvad du gør for at kontrollere og påvirke den risiko,” forklarer Don Reed. 

Trusler OG muligheder
Lad os slutte hvor vi startede – i de store tal. For CDP, som hvert år indsamler klima- og miljødata fra flere end 8.000 virksomheder, 800 byer og 120 stater og regioner kiggede sidste år 2018-tallende grundigt igennem. 

De nåede frem til, at 215 af de største virksomheder i verden har meldt ind til CDP, at de står over for klimarisici med en værdi på omkring 2.300 milliarder dollars i de kommende fem år. Heraf kommer omkring en fjerdedel fra strandede aktiver, dvs. investeringer som ikke kan nå at blive afskrevet. 

På den anden side vurderer de samme 215 globale sværvægtere, at der er dobbelt så mange penge at hente på forretningsmuligheder forbundet med klimaforandringer, muligheder, som virksomhederne vurdere er enten højst sandsynlige eller næsten sikre. Mange af de muligheder er dog nogle, finanssektoren har fået øje på. 

Skal din virksomhed også i gang eller videre med at se på de finansielle risici og muligheder forbundet med klimaforandringer? Så er det første og bedste råd fra Anthesis at komme i gang. Som Tim Clare siger i deres podcast: 

”Alle er ved at lære, hvordan det skal gøres. På den måde er det et fint mix af kunstnerisk udtryk og videnskabeligt arbejde, og det er accepteret af omverdenen. Den forventer til gengæld at du kommunikerer om disse emner. Så selvom du ikke er helt klar med resultater, så sørg for at udtrykke er du er i gang.”