Virksomheder har nøglen til den CO2-fri økonomi

Ifølge en ny rapport bør erhvervsindkøb af vedvarende energi være drivkraften bag skiftet til en robust, nuludledningsøkonomi. Danske Bank er nyt medlem af netværket bag.

Virksomheder bør gå forrest med indkøb af vedvarende energi for at sætte skub i den grønne omstilling, mener rapport fra RE100..

24.01.2017

CSR.dk

Virksomheder skal tage ansvar og gå forrest i omstillingen til grøn energi, det vil nemlig animere en lang række andre parter til at hoppe med på vognen, og på den måde sætte skub i skiftet til den CO2-fri økonomi.

Læs også: Stærke tal for den vedvarende energi

Sådan lyder hovedkonklusionen i årsrapporten fra netværket RE100, der er en gruppe på 87 af toneangivende, globale selskaber, der går efter 100 procent vedvarende energi (VE). Med titlen “Accelerating Change: how corporate users are transforming the renewable energy market” fokuserer rapporten på hastigheden i den erhvervsmæssige transition i retning af renere energikilder.

En lang række af RE100’s medlemmer har sat sig for at opnå 100 procent VE inden 2024, og 11 nåede målet allerede inden 2015. Sammenlagt skaber netværkets medlemmer en efterspørgsel på VE på 107 TWh årligt, svarende omtrent til strømforbruget for Holland.

Europa er førende
Blandt de medlemmer, der har gjort størst fremskridt inden for den seneste tid, er Goldman Sachs, der er oppe på 86 procent VE, Elopak, der er nået til et tilsvarende niveau, og svenske H&M, der har nået en andel på 78 procent.

Dermed ligger H&M godt til i Europa, hvor 14,4 TWh elektricitet, eller næsten al, blev hentet fra vedvarende kilder. Europa er klart førende foran USA, hvor ca. halvdelen er VE, Kina følger efter med knap en fjerdedel, mens Indien er nede på omkring 10 procent.

Rapporten blev præsenteret på World Economic Forums årsmøde i Davos i sidste uge, og ved den lejlighed offentliggjorde RE100 også tre nye medlemmer. Sammen med Phillips og Gatwick lufthavn ved London er Danske Bank Group nu en del af netværket.

Læs også: Danske virksomheder: Vi mangler hjælp til grøn omstilling

Danske Bank har været CO2-neutral via kreditprojekter siden 2009, og arbejder desuden på løbende at nedbringe sit strømforbrug. Derudover arbejder koncernen med at identificere miljøvenlige investeringer i virksomheder, der er godt rustet til at klare klimaudfordringen, ligesom man inddrager klimamæssige muligheder og risici som en væsentlig faktor i sine brancheanalyser.

-AK

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

20.04.2026CSR.dk

Ny rapport: Sådan bygger man regenerativt

20.04.2026Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time

CSR.dk

Coop: ”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”.

CSR.dk

Rockwool-fabrik vinder lokal pris for social ansvarlighed

CSR.dk

Øget samarbejde vil sende endnu mere ren strøm gennem Norden

Schneider Electric

Sponseret

TechDay i Kolding- mød TEKsperterne

Schneider Electric

Sponseret

Oplev, hvordan intelligent bygningsautomation kan løfte både driftssikkerhed, fleksibilitet og fremtidssikring

CSR.dk

Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før

Schneider Electric

Sponseret

Sådan skaber partnerne værdi i den digitale bygning

CSR.dk

Andel Energi reducerer hosting-udledning med 94 procent

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle