Virksomheder har klimaplanerne klar, men de går glip af gevinsten
Alt for mange danske virksomheders klimaplaner lever fortsat kun på papiret. Der mangler grøn handling. Det konkluderer Djøf's uafhængige ESG-panel, som samtidig advarer mod, at EU’s seneste forenkling af bæredygtighedsregler risikerer at svække den grønne omstilling.
Foto: 123rf.com
Danske virksomheder er kommet godt fra start med klimatransitionsplaner – altså de planer, der viser, hvordan de vil nå klimaneutralitet i tråd med EU’s mål. Men planerne bliver alt for sjældent brugt som et reelt styringsværktøj i forretningen. Det viser en ny analyse fra Djøf's ESG-panel.
“Det er både opløftende og frustrerende. Opløftende, fordi mange virksomheder faktisk er i gang med klimatransitionsplaner. Frustrerende, fordi planerne ofte ikke er koblet til forretningsstrategien, investeringer og ledelsesansvar. Uden det, bliver det svært at omsætte planerne til handling og resultater,” siger Lene Bjørn Serpa, forperson for Djøf's ESG-panel og bæredygtighedschef i A.P. Møller - Mærsk.
Kobling til forretningen mangler
Ifølge den nye undersøgelse fra ESG-panelet er investorer og banker den stærkeste drivkraft bag arbejdet med klimatransitionsplaner tæt fulgt af politisk regulering. Samtidig peger eksperterne på, at manglende ledelsesforankring, utilstrækkelige data og manglende finansiering er de største barrierer for, at planerne bliver ført ud i livet.
Som det lyder i et anonymt citat i undersøgelsen:
”At udarbejde en KTP kræver både klimafaglig viden, forretningsforståelse, strategi og governance. Mange danske virksomheder har stærke specialister på ét område, men en KTP kræver tværfaglighed for at udarbejde og implementere en robust plan.”
Konkret vurderer de fleste i panelet, at virksomhederne kun i begrænset grad kobler KTP til forretningsstrategien, blandt andet på grund af silo-orienterede tilgange og manglende økonomiske nøgletal eller KPI’er. Nogle beskriver, at KTP’er ofte står løsrevet fra virksomhedens overordnede strategi og sjældent ses som et aktivt redskab til forretningsudvikling.
Enkelte fremhæver dog, at nogle virksomheder har opnået en tæt kobling, særligt hvor klimamål er integreret i topledelsens incitamenter, eller hvor arbejdet vurderes at have tydelig forretningsmæssig relevans. Andre peger på, at virksomhederne nogle gange overvurderer den strategiske betydning af deres klimatransitionsplaner, og at mange planer i høj grad bygger på forventninger om ændringer hos leverandører og samarbejdspartnere – snarere end egentlige omstillinger i virksomhedens egen forretningsmodel.
Hvad er en klimatransitionsplan?
En klimatransitionsplan (KTP) er virksomhedens køreplan for, hvordan den vil nå klimaneutralitet i tråd med EU’s klimamål og Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til højst 1,5 °C. En KTP beskriver, hvordan virksomhedens forretningsmodel, strategi og investeringer understøtter denne omstilling.
Planen fastsætter mål for reduktion af drivhusgasudledning på både kort og langt sigt, dækker virksomhedens samlede klimabelastning (scope 1, 2 og 3) og redegør for de konkrete tiltag, der skal sikre realisering af målene.
Klimatransitionsplaner bruges ideelt set som et strategisk redskab til at vise, hvordan virksomheden omsætter sine klimamål til handling og dokumenterer sin vej mod en bæredygtig forretningsmodel.
Opfordring til politikerne
På den baggrund kommer ESG-panelet med flere anbefalinger til, hvordan klimatransitionsplaner kan blive et stærkere redskab i virksomhedernes grønne omstilling.
"Vi har brug for stabile og forudsigelige rammer, så grøn regulering bliver et konkurrenceparameter og ikke politisk zigzag. Vi skal kunne regne med lovgivningen, så det giver mening at gøre klimahandling til en del af kerneforretningen, for virksomhederne skal kunne se værdien i at levere grønne resultater. Derfor har vi for eksempel brug for skatteregler og ordninger, der gør det attraktivt at lave langsigtede, grønne investeringer," lyder det fra forperson Lene Bjørn Serpa i en opfordring til folketingspolitikere og EU-parlamentarikere.
Djøf: EU risikerer at udhule den grønne omstilling
Djøf advarer samtidig mod konsekvenserne af EU’s såkaldte Omnibus I. En aftale der betyder, at færre virksomheder fremover skal rapportere om bæredygtighed og udarbejde klimatransitionsplaner for grøn omstilling.
"Klimatransitionsplaner er et af de vigtigste redskaber, vi har til at omsætte EU’s klimamål til konkret styring i virksomhederne. Vi bakker op om forenkling, men ikke politiske hovsa-løsninger, der risikerer at udhule den grønne omstilling og underminere virksomhedernes konkurrenceevne. Det ser vi desværre i omnibus-aftalen fra før jul. Her i Europa skal vi insistere på at have lidt længere lys på, for i andre dele af verden efterspørger investorer faktisk nye grønne forretningsløsninger, og Kina opruster både med investeringer og nye standarder for bæredygtig omstilling," siger Anne Waagstein, formand for Djøf Privat.
Om Djøf's ESG-panel
Djøf's ESG-panel består af mere end 50 eksperter fra dansk erhvervsliv, finanssektoren og rådgivningsbranchen. Alle arbejder professionelt med bæredygtighed og ESG-afrapportering. Panelet bidrager med analyser og anbefalinger, som skal styrke kvaliteten og værdien af ESG-arbejdet i danske virksomheder.
Læs hele analysen fra Djøf's ESG-panel.
