Vindmøllevinger fra Nordjylland får nyt liv i topmoderne svensk parkeringshus

Hvad stiller man op med 57 vindmøllevinger på 23,5 meter i bedste materialer, der blot er blevet for små til fremtidens fossil-frie el-produktion – men som bestemt ikke skal ende på lossepladsen? For Vattenfall, der stod med 19 gamle vindmøller fra den 23 år gamle vindmøllepark ved Nørre Økse Sø i Nordjylland, blev svaret et parkeringshus i Lund i Skåne.

Arkitekt Jonas Lloyd i Lund lancerede ideen om at skære møllevingerne op, så de kan bruges i et nyt lokalt parkeringsanlæg, hvor facaderne skal være åbne af sikkerhedsmæssige hensyn. Med de nordjyske vindmøllevinger får man både gavn af hårdføre materialer og undgår at skulle indkøbe andre nye byggematerialer med potentielt store klimaaftryk som f.eks. beton eller stål.

Asset manager Dan Klitgaard, Vattenfall i Danmark, har haft ansvaret for at tage vindmølleparken ved Nørre Økse Sø ned, og han glæder sig over, at de robuste vindmøllevinger nu får nyt liv i parkeringshuset.

”I Vattenfall arbejder vi for at skabe en cirkulær økonomi, også når det gælder vindmøllevingerne. Selvom et produkt har nået slutningen af sin levetid, har det værdi i enten genanvendelse eller som materiale i et nyt produkt. Kan møllevingerne ikke genanvendes, knuses de for at kunne indgå i produktion af cement. Vores mål er, at 50 pct. af vindmøllevingerne skal kunne genanvendes fra 2025 – og 100 pct. fra 2030, ” siger han.

Ny viden til fremtidens arbejde

Vindmøllerne ved Nørre Økse Sø blev taget ned og skilt ad i 2023  i en process, som har givet Vattenfall ny vigtig viden om måden at dekommissionere vindmølleparker på:  

”De kommende år står hele vindenergibranchen over for en kæmpe opgave, hvor tusindvis af vindmøller af ældre dato står over for udskiftning. Som sektor får vi brug for løsninger i industriel skala og f.eks. for helt nye og bredere former for afsætningsmuligheder. Samtidigt åbner der sig også et nyt forretningsområde, fordi vi får brug for mandskab, materiel og transportkapacitet, der kan håndtere disse meget store opgaver lige så sikkert, som når vi sætter møllerne op. Vi vil derfor fortsætte dialogen med leverandørerne af vindmøllerne, så vi allerede i designfasen tager højde for, hvordan møllerne efter endt brug kan indgå i en cirkulær økonomi”, siger Dan Klitgaard. 

I det konkrete tilfælde er stål fra møllerne f.eks. blevet genanvendt til til køreplader, forskellige komponeneter bruges som reseervedele og beton knuses til at indgå i vejunderlag. Og så er der positive tilbagemeldinger fra de lokale landmænd om den måde, landbrugsjord er genetableret på i forbindelse med at vindmølleparken blev sløjfet. 

Og vingerne? De er nu opmagasineret til brug i det svenske parkeringshus, der ventes at stå færdigt i 2025.

• EHS