Vil verdens regeringer slukke for klimaets bimlen og bamlen?

FN’s Klimapanel udgav i går første del af deres sjette hovedrapport, den første siden 2013. Som tidligere beskrevet på CSR.dk er det kritisk læsning, og som den danske klimaforsker og bidragsyder til rapporten, Sebastian Merrild fra Syddansk Universitet, beskriver det, så ”…er rapporten et wakeup-call”.

Læs også: Lækket rapportudkast fra FN's klimapanel: Så er det NU vi skal i gang, ellers…

Nogle af rapportens hovedkonklusioner er:

• Opvarmningen går hurtigere. Man må forvente at gennemsnitstemperaturen allerede i 2030’erne vil overskride 1,5 grader – som er Paris-aftalens målsætning, og det er sandsynligt, at vi rammer to grader i 2040’erne.
• En intens indsats nu vil gøre en stor forskel, for jo mere vi udleder nu, jo større klimagæld efterlader vi til de kommende generationer i form af stadigt stigende havniveau og konsekvenser af klimaforandringer.
• Jo hurtigere vi reducerer udledningerne, jo mindre risiko er der for, at vi rammer nogle af de tipping points, som vil accelerere den globale opvarmning markant. (Tipping points er f.eks. at Grønlands indlandsis forsvinder, at regnskoven i Amazones tørrer ud, at koralrev dør.)
• Vejret bliver vildere – med regionale forskelle. For første gang har FN's Klimapanel rapporteret på regionalt niveau. I Nordeuropa skal vi forberede os på både højere temperaturer og et vådere klima med flere skybrud og oversvømmelser.
• I Danmark kan man forudse flere varmedage og længere vækstsæson – men også flere skybrud og flere stormfloder og langvarig vinterregn.
• Siden 1850 er middeltemperaturen steget med 1,09 grad. Heraf er 1.07 grad menneskeskabt. 

Sebastian Mernild vurderer med baggrund i rapporten, at politikerne har fået mere travlt, hvis de skal bremse klimaforandringerne. Det skriver finans.dk.

”Verden ændrer sig endnu hurtigere end tidligere. Det signalerer, at politisk handling er noget, som man skal gribe voldsomt fat i, hvis man ønsker at gøre noget ved det. Glasgow bør i så fald være stedet, hvor man sætter en endnu mere tydelig internationale ambition,” siger Sebastian Merrild i finans.dk, med henvisning til det klimatopmøde, som skal afholdes i den skotske by i slutningen af 2021.

Den britiske minister med ansvar for mødet i Glasgow forklarer over for World Economic Forum, at det helt overordnede mål for COP 26, som det hedder, er at ”holde 1,5 i live”. Hvis det skal lykkes, kræver det, at ‘det international samfund fremlægger både langsigtede mål og planer for den kortsigtede indsats’.

Regeringen mener den er på rette spor
Den danske klimaminister, Dan Jørgensen, brugte da også udtryk som ’alarmklokker der bimler og bamler’ og ’at hockeystaven er både knækket og smidt på bålet’. Han peger yderligere på, at den danske klimapolitik er på rette spor. Til Information forklarer han, at når den danske delegation tager til Glasgow er det med IPCC’s seneste rapport i den ene hånd og den danske klimalov og -planer i den anden.

”Det er for at vise, at her er nogle veje, man kan gå for at opnå det”

Det kræver mere end snak
En artikel fra renews.biz samler kommentarer fra ledere af europæiske energiselskaber – som er en relevant gruppe at spørge, da omkring 73 procent af de globale udledninger af drivhusgas kommer fra produktion og forbrug af energi.

Deres budskab er, at regeringerne er nødt til at gå ”all in” nu og ”hurtigt flytte” den globale økonomi væk fra forurenende aktiviteter og øge implementeringen af klimaløsninger. For uden hurtig politisk handling, kan selskaberne ikke nå at få alle leverandører og kunder med over på den bæredygtige bane.

Mads Nipper, CEO i Ørsted, deltager også i artiklen og havde være i posen med Elvis-tekster i sin kommentar til IPCC’s konklusioner. ”A little less conversation, a little more action, please,” siger han.

Dermed lægger han sig i samme spor som Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Instituttet og bidragsyder til IPCC-rapporten. Hans kommentar til meldingerne om, at nu var der virkelig alarmklokker og wakeup calls oven på rapportens budskaber, var således, at det samme kunne man sige om de fem tidligere rapporter fra IPCC, uden at det havde ført til handling, der faktisk begrænsede de samlede udledninger af CO2.

Klimapanelet søger i denne rapport derfor at levere langt mere detaljeret data, og langt flere regionale data, som kan bruges til at drive beslutninger. Der er langt mere information og man har forsøgt at sætte det ind i en kontekst, som beslutningstagerne skal agere i. 
Der er således udviklet et frit tilgængeligt interaktivt klimaatlas, som man kan tilgå fra IPCC’s website. På et pressemøde nævnte DMI desuden, at de tilsvarende har et dansk klimaatlas, hvor man kan tilgå helt lokale data, og som er udviklet med behørigt hensyn til bl.a. virksomheders behov.

Læs også: FN mangler Paris-mål fra de største klimasyndere

Noget at se frem til?
Alles øjne hviler således på COP26 i Glasgow i november måned, og de reduktionsmålsætninger landene melder ind til FN forud for mødet. Den seneste konstatering herfra var, at det, der var kommet indtil nu, langt fra var tilstrækkeligt.

Desuden er den over 3.000 sider lange rapport fra IPCC er ikke afslutningen på dette rapporteringsforløb. Til marts udkommer næste delrapport, som vil behandle klimatilpasning og om et år en synteserapport, som desuden kommer med forslag til, hvad og hvordan der kan sættes ind for at holde klimagælden på et overskueligt niveau.