Vi skal deles om de smarte byer

Mandag d. 14/12 dannede det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet rammen om et seminar omkring intelligente og bæredygtige byer med overskriften Sharing Cities.

Omkring 120 mennesker – både studerende, branchefolk og andre interesserede – var sammen med CSR.dk mødt op for at høre to forfattere til en ny bog på netop det område fremlægge hovedpointerne i deres fælles udgivelse og søge at give nogle svar på eftermiddagens hovedspørgsmål: Hvordan kan deling ændre værdier og normer, tilskynde civilt engagement og politisk aktivisme, og derigennem genopbygge delte urbane fællesskaber?

Læs også: Ikke meget socialt ansvar i de danske julegaver

Netop deling af alle typer ressourcer er omdrejningspunktet for de to forfatter, Professor i Urban and Environmental Policy and Planning ved Tufts University i Massachusetts, USA, Julian Agyeman, og PhD-kandidat i geografi og miljøpolitik ved universitet i Lancaster, England, Duncan McLaren.

I deres bog “Sharing Cities – A Case for Truly Smart and Sustainable Cities” præsenterer de et nyt ‘deleparadigme’, der skal gå betydeligt videre end deleøkonomien, der bliver betragtet som et slags modefænomen repræsenteret af tjenester som Uber og Airb’n’b – med deres grundlæggende kommercielle udgangspunkt er de ikke et udtryk for den rendyrkede deling, de to forskere efterlyser.

Vandring til byer også en mulighed
Hvis en by skal være både socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig skal vi nemlig ændre hele vores indstilling til vores ressourcemæssige relationer til andre mennesker.

"”Byerne forandrer i høj hast på verdensplan i dag. Vandringen fra land til by er historisk og vil fortsætte i årtier fremover, men det behøves ikke kun være en udfordring, det kan også være en mulighed for at øge ressourcedelingen og den gensidige afhængighed i de nye megabyer"”, sagde Julian Agyeman og fortsatte:

"”Vi deler mange ting i dag, fysisk, mentalt, virtuelt osv., men vi kan blive meget bedre. Når vi flytter fra land til by er det fordi vi søger efter nye muligheder og nye rammer, og det bør få os til at betragte vores forbrug på en nye måde. Vi kan bruge uden at eje, og det skal både den moderne velfærdsstat i Vesten og de fremadstormende samfund andre steder i verden være med til at understøtte.”"

Duncan McLaren supplerede med et utraditionelt eksempel på en speciel gruppe i de store byer, der i hans øjne har langt mere værdi og berettigelse end de fleste -– specielt politisk -– vil mene.

Værdi i social inklusion
"”Vi bør se på fænomenet BZ’ere (’squatters’, red.) med helt andre øjne. Den form for social aktivisme, de udøver, vi kan jo kalde det urban piracy, handler jo langt henad vejen om at udnytte ressourcer, i dette tilfælde bygninger, der ellers er tilovers og måske dømt unødvendige, selvom de faktisk har en værdi. Den intelligente by skal være socialt drevet, og uden nødvendigvis at lovliggøre besættelser af forladte bygninger, så skal der være bedre plads til at deles, også på utraditionel vis"”, sagde han.

Blandt eksemplerne, der blev præsenteret i løbet af forelæsningen, der i øvrigt var en del af Københavns Universitets ’Sustainability Lectures’, var både Amsterdam, København (begge med cykelkulturen som centrale pointer, men også Christiania blev fremhævet), Seoul, og så den colombianske storby Medellín.

Her har myndighederne med stor succes har brugt social inklusion og lokal medbestemmelse til kraftigt at forbedre leveforholdene i byen, der tidligere var voldsomt præget af høj kriminalitet og fattigdom. Op gennem 1980’erne var Medellín således berygtet som en af verdens mest voldelige byer, i høj grad på grund af krigen mellem områdets narkobaroner, og fattigdommen var omfattende, men siden da er kriminaliteten faldet, specielt i centrum, og fattigdomsraten reduceret fra næsten 50 procent i 2002 til under 15 procent sidste år.

Vi skal også deles på klimafronten
Som afslutning på oplægget fra de to forfattere, som helt i bogens ånd deltes ligeligt om tiden i en slags samtale med tilskuere, var der tid til lidt debat, og her spurgte CSR.dk ind til aspekterne omkring klima- og miljømæssig bæredygtighed og en vurdering af den nyligt vedtagne klimaplan fra COP21. Her var Duncan McLaren ganske klar i mælet:

"”Jeg synes Paris-aftalen er svag. Ikke alene er den ikke ambitiøs eller stærk nok til at ramme det her mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, den er heller ikke hverken legalt bindende eller social nok. Og så tager den i mine øjne ikke nok hensyn til, hvor meget energi vi bruger på bygninger, ligesom den er for blød over for brugen af fossile brændstoffer, der er en fuldstændig forældet investering, fordi den er alt for dyr om ufleksibel at arbejde med”", sagde han og lod Julian Agyeman slutte med et budskab til byplanlæggere verden over:

Læs også: Lego: Vores sociale ansvar er børns udvikling

"”Fremtidens bæredygtige by er en deleby, hvor vi bor flere på mindre plads og fordeler ressourcerne ligeværdigt og retfærdigt efter behov. Rent logisk og praktisk giver den tilgang også mest mening; jo flere vi bor på den samme plads, jo mindre energi bruger det enkelte individ.”"