Vi producerer affald som stort set ingen andre – men nu skal der samles op
Danmark og danskere er med helt i top på mange lister, og som regel for det gode. Men ikke altid, for vi er også med helt fremme over dem, som producerer mest affald og har det største ressourcetræk på kloden.
Danmarks Naturfredningsforening har igangsat en affaldsjagt denne uge for at sætte fokus på vores massive forbrug af engangsemballage. Arkivfoto..
I år falder vores overshootday, altså den dag, hvor vi har trukket de ressourcer, som kloden kan producere på ét år, den 28. marts. Derefter tager vi hul på næste år – og vi skal derfor op på små fire jordkloder for at leve, som vi gør.
Og det kan vi være alt andet end stolte af, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der på Affaldsindsamlingen i denne uge sætter fokus på et klasseeksempel på vores ressourcefrås.
”Hvis vi skal overlevere en bæredygtig klode til vores børn og børnebørn, er vi tvunget til at gøre op med vores ‘brug og smid væk’-kultur. Og her er netop takeaway-emballage et godt eksempel, hvor løsninger ligger lige for”, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs også: Frankrig tager stort opgør med engangsemballage
Engangsplast-emballager er blandt de store klumper i affaldsdyngen. Ikke mindst den type engangsemballage, der er anvendt til to-go.
Det udgør næsten halvdelen af alt menneskeskabt affald i verdenshavene, og er traditionelt set også det, som bliver indsamlet meget af på Affaldsindsamlingen.
På globalt plan udgør engangsplast-emballager til føde- og drikkevarer ‘to go’ næsten halvdelen af alt menneskeskabt affald i verdenshavene, og herhjemme er det også noget, der traditionelt set bliver fundet meget af på Affaldsindsamlingen.
225.000 danskere er i denne uge på affaldsjagt, og sigtekornet stillet særligt skarpt på kaffekopper, slikpapir og andre former for engangsemballage. Her skal deltagerne ikke bare samlet det op, men også tælle det, og formålet er klart. Man får viden denne indsats en bedre viden om hvor det ligger og hvor meget der er.
Læs også: Halm, hamp og tang. Der er ingen grænser for fremtidens emballagematerialer
Det hele skal anskueliggøre, at vores ‘brug og smid væk’-kultur er den forkerte vej at gå, og nu er der også hjælp at hente i form af pantsystemer for takeaway-emballage. Det arbejder blandt andet Aarhus og København på.
”Det er i mine øjne en no-brainer at indføre et retursystem for takeaway-emballage baseret på en genpåfyldelig løsning, hvor emballagen tages retur og bruges igen og igen. Det er et skridt væk fra ‘brug og smid væk’-kulturen, og alle analyser på området viser, at hvis et retursystem skrues ordentligt sammen, så er der store gevinster at hente både hvad angår klima, ressourceforbrug, affald i naturen og faktisk også økonomisk”, siger Maria Reumert Gjerding.
At anvende pant passer fint med det system, som gjorde Danmark til et foregangsland, da pant på flasker blev indført.
”Det er rigtig positivt, at byer som Aarhus og København nu viser vejen, og at vi får dannet os nogle erfaringer. Nu mangler vi bare en ambition fra Christiansborg om at gøre systemet landsdækkende,” siger Maria Reumert Gjerding.
- HCL
