Verdensordenen trues af klimakatastrofer og cyberangreb

Ekstreme klimakatastrofer og cyberangreb er nogle af de største trusler mod Jorden. Sådan lyder vurderingen fra en ny rapport, som ledere og forskere fra hele verden skal mødes og diskutere i Davos.

Ifølge rapporten fra World Economic Forum er truslen fra ekstreme vejrforhold den største efterfulgt af naturkatastrofer - manglende succes med at afbøde og tilpasse klimaændringer er på femtepladsen. Arkivfoto..

23.01.2018

CSR.dk

Klimakatastrofer, global opvarmning, cyberangreb og datasvindel. Sådan lyder de fem største og mest sandsynlige trusler mod verden ifølge World Economic Forum (WEF). Trusler, som 3.000 af verdens førende forskere, erhvervsfolk og statsledere i denne uge mødes for at diskutere til det årlige møde i Davos.

På baggrund ar cirka 1.000 fremtrædende ledere og forskeres udsagn har WEF udarbejdet rapporten, som kan danne nogle faretruende billeder på folks nethinder:

”Denne generation kan nyde hidtil usete teknologiske, videnskabelige og finansielle ressourcer, som vi bør bruge til at sætte kurs mod en mere bæredygtig, retfærdig og inkluderende fremtid. Alligevel er det her den måske første generation, der tager verden til randen af et systemnedbrud”, fortæller WEF-grundlægger Klaus Schwab og præsident Børge Brende til berlingske.dk.

Læs også: Vandet kommer, danske byer investerer stort

Ifølge rapporten er truslen fra ekstreme vejrforhold den største efterfulgt af naturkatastrofer – manglende succes med at afbøde og tilpasse klimaændringer er på femtepladsen:

"Vi har skubbet vores planet til randen”, lyder der i rapporten, der konkret nævner orkaner, stormflode, luftforurening og ”katastrofalt sammenbrud” i verdens fødevareproduktion på grund af tab af biodiversitet, skriver berlingske.dk.

Vigtigt med klimaforandring og global opvarmning på dagsordenen
At konsekvenserne af klimaforandringer og global opvarmning er højt prioriteret til det kommende møde, er noget, der glæder Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Københavns Universitet:

”Det er jo et overordentligt negativt billede af vores fremtid, som her bringes. Men jeg deler naturligvis bekymringerne og kender til mange af de forskningsresultater, som ligger bag den lange liste af sandsynlige fremtidige ulykker. Nogle af de skræmmebilleder er jo realistiske”, siger han til berlingske.dk.

Han påpeger samtidig, at det ikke er nye problematikker inden for global opvarmning og klimaforandringer, der bliver nævnt på dagsordenen, men at det dog er positivt, at de er placeret så højt:

”Det kan betyde, at dem, der skal træffe beslutninger, begynder at åbne den store tegnebog. Og det er der brug for. Der er brug for handling nu, hvis man skal løse problemerne”, siger han til berlingske.dk.

Et potentiale i erhvervslivet
Den tidligere miljøminister og radikale folketingsmedlem, Ida Auken, er medlem af en særlig arbejdsgruppe under WEF, der til det kommende møde præsenterer en ny rapport om bl.a. fremtidens energipolitik i Europa.

Læs også: Globale investorer underskriver fælles klimabrev

Til berlingske.dk fortæller hun, at de store trusler ikke kommer bag på hende:

”Mange steder på kloden er allerede meget hårdt ramt af massive klima- og miljøproblemer, der skaber grobund for alvorlige konflikter, 46 millioner mennesker vurderes i dag at være klimaflygtninge, og når vi ser frem, vil klimaflytninge komme til at øge presset mod Europas grænser i en endnu større målestok end hidtil”.

Hun påpeger samtidig, at klima- og miljøproblemerne udgør et potentiale for erhvervslivet i Danmark og Europa, hvor man er langt fremme i forhold til at skabe bæredygtige løsninger.

Cyberangreb og datasvindel som "wake up call"
Mens truslen fra store terrorangreb er gledet ud som en af de fem største trusler mod verden, er cyberangreb, datasvindel og tyveri rykket op på en 3. og 4. plads – således er angreb mod virksomheder næsten fordoblet inden for de seneste fem år.

I rapporten nævnes det store WannaCry-angreb fra 2017, hvor op mod 300.000 computere i 150 lande blev angrebet med ransomware, der låser computere og it-systemer og krypterer data. Efterfølgende krævede hackerne penge af både virksomheder og privatpersoner, hvis de skulle have adgang til deres data. Herhjemme blev Mærsk ramt af det verdensomspændende cyberangreb mod private virksomheder, hospitaler, havne, banker og lufthavne i over 60 lande.

Læs også: Rambøll skal gøre New York skybrudsklar

Angreb som disse er nogle, der er med til at give verden et ”wake up call” i forhold til truslen fra cyberangreb, fortæller Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, til berlingske.dk:

”I det lys er det ikke så underligt, at de her to trusler dukker op. De begivenheder har fået løftet fokus på nødvendigheden af cybersikkerhed, og hvor hurtigt og skadeligt et angreb kan udvikle sig globalt”, siger han.

Cyberangreb truer også den almindelige dansker
Også på Christiansborg har man fået øjnene op for cyberangreb som trussel. Således kom det sidste år frem, at ansatte i Forsvarets emails var blevet hacket. Det fik efterfølgende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (VI) til at lægge op til massive investeringer i kampen mod cyberangreb mod det kommende forsvarsforlig.

Står det til Thomas Lund-Sørensen, bør også den almindelige dansker i fremtiden indstille sig på, at sikring af digitale angreb vil fylde mere, i takt med at alt fra køleskabe, alarmsystemer og varmestyring kan angribes:

”Skuer man lidt længere frem, kan man sagtens forestille sig, at cyberangreb også vil blive brugt af stater i en konfliktsituation, som man har set det i Ukraine mod kraftværker. Med det vi har set i 2017, bør cyberangreb også figurere højt på dagsordenen et sted som WEF”, siger han til berlingske.dk.

- EL

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

11.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

09.11.2026CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J