Ugens overblik: En plan for fremtiden, tak

Over en bred kam efterlyser virksomheder og medier nu en plan for, hvornår og hvordan den danske økonomi skal åbnes igen.

I en artikel i Finans advarer både Kim Fausing, CEO i Danfoss og Mads Nipper fra Grundfos om at fastholde tiltagene for at bekæmpe corona-virussens spredning ret meget længere. Begge direktører melder om logistiske udfordringer og ustabile leverancer fra bl.a. Kina, og understreger, at selvom de fuldt ud forstår ”…vigtigheden af at arbejde disciplineret med at få smittespredningen og hele situationen under kontrol”, så er man også nødt til at anerkende risikoen ved at lukke aktiviteter ned og behovet for at få sat økonomien i gang igen. 

Læs også: H&M Group stiller sin supply chain til rådighed for coronaindsatsen

”Men det er klart, at en økonomi – og ikke mindst en global økonomi – i det tempo, som flere er på vej ind i nu, vil ikke blot sætte tempoet ned, det vil massivt øge risikoen for decideret statsbankerotter og nogle firmakollapser, som det kan være meget svært at komme sig over,” siger Mads Nipper, CEO i Grundfos til Finans.

Han understreger, at også virksomhederne er nødt til at bakke op om de politiske beslutninger, fordi selvom der er store økonomiske fordele ved at lukke samfundet op igen, er der tilsvarende store og givetvis ukendte ulemper på andre områder.

PFA’s topchef, Allan Polack, foreslår i en anden artikel i Finans, at virksomhedsledere kan involveres i at "forberede en vej frem. Det kan ske gennem strukturen for klimapartnerskaberne – som han i artiklen kalder ”det største samkoordinerede tankearbejde, der er lavet i Danmark nogensinde”.

”Det giver en unik mulighed, fordi der allerede er et setup. Dermed bliver genstarten ikke bare, hvad man har mastermindet i et ministerium. Det er rigtig vigtigt at bide mærke i, hvad de tænker ude i de konkrete virksomheder,” siger han i artiklen i Finans.

Ikke et ord om klima - endnu

I de foregående uger handlede en del af artiklerne om corona og bæredygtighed om muligheden for, at sikre at investeringer, der skulle så gang i hjulene igen, bidrog i særlig grad til grøn omstilling.

Første skud fra regeringen peger dog ikke i den retning. I den forløbne uge aftalte Regeringen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening at suspendere det kommunale anlægsloft, som bestemmer, hvor meget kommunerne må investere i f.eks. bygninger og infrastruktur.
Og mens investeringerne ifølge aftalen kan være i bl.a. energirenoveringer af den kommunale bygningsmasse og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug, så er det ”… ikke et krav, at det skal være denne type projekter”, skriver www.ing.dk

Men behov for klar klimapolitik
Klimaløbet ligger dog stadig foran os, og Lars Gårn Hansen, medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd – også kaldet vismændene, gav i denne uge udtryk for, at også denne del af sagkundskaben bakker op om en CO2-afgift. Uanset at hverken virksomheder eller politikere bryder sig om ideen.  Det skete i et interview med Altinget, hvor han fremhævede afgiften som ”… den mest omkostningseffektive måde at implementere politikernes mål om klimaneutralitet i 2050”.

Han understregede også, at på trods af den nuværende usikkerhed om økonomien, så skal politikerne ikke tøve med at få lagt klimapolitikken helt fast.

”Det er vigtigt, at klimaplanen ikke udskydes mere end højst nødvendigt, så der opstår usikkerhed om den fremtidige klimapolitik. Visheden er nemlig nødvendig for at sikre grønne investeringer, som er drivkraften i omstillingen,” siger han i Altingets artikel.

Til gengæld mener han ikke, at det er afgørende for klimaet om indfasningen af afgifter osv sker nu eller om et års tid eller to, mens den forskel i tid kan betyde alverden for økonomisk trængte virksomheder.

”Men stien og den langsigtede politik skal være meget gerne være på plads hurtigt,” siger han.

Et nyt ansvar for fællesskabet
Et andet tema i denne uges diskussion af corona-virussen i medierne er muligheden for, at det liv, vi lever under krisen, kan påvirke os permanent.

På CSR.dk nævnte vi i uge 1 af krisen, at det er meget sandsynligt at virtuelle møder og undervisning kommer til at forblive langt mere udbredt efter krisen, efter at så mange flere er blevet fortrolige med formaterne.

Læs også: Danske destillerier starter produktion af håndsprit

Men det kan være, at forandringerne kommer til at stikke dybere endnu. I en artikel i Weekendavisen, forklarer antropolog, kommentator og konsulent Karen Lisa Salamon, hvordan corona-krisen genindfører følelsen af skyld i forhold til kollektivet. Altså at det enkelte menneske ikke blot skal forstå sine handlingers konsekvenser for sig selv og sine nærmeste, men for hele samfundet.

”Det at man kan være direkte ansvarlig for andres elendighed, har vi vænnet os af med, både i praktisk og filosofisk forstand. Og vi ved endnu ikke helt, hvad det betyder, at den skyld er vendt tilbage, og hvordan det vil påvirke os,” siger Karen Lisa Salamon.