Ud med hockeystaven og se at komme i gang!

Danmark kan være klimaneutralt på energi og transport allerede i 2045, viser ny rapport fra Ingeniørforeningen IDA og Aalborg Universitet. Men det kræver omfattende udvikling af ny teknologi og politisk handling her og nu, hvis missionen skal lykkes, fastslår rapporten
Det er fundamentalt, at vi intensiverer i udviklingen af nye teknologier for, at Danmark senest i 2045 kan være et klimaneutralt samfund. Derfor skal der fra politisk hold satses på en række umodne, men lovende teknologier. Sådan lyder anbefalingerne i rapporten ’IDAs Klimasvar 2045’. 

Læs også: Et lillebitte vindue står stadig åbent

Ingeniørforeningen IDA og forskere på Aalborg Universitet har i dag, d. 8. juni 2021, præsenteret Danmarks første gennemregnede bud på klimaneutralitet i 2045 på energi- og transportområdet. Rapporten slår fast, at der er brug for handling nu. 
For ambitionen om dansk klimaneutralitet i 2050, som er nedfældet i klimaloven, er for sent i den forstand, at verden i dag endnu ikke har fået knækket kurven til at få reduceret mængden af udledninger.

’IDAs Klimasvar 2045’ kræver investeringer for 5-600 milliarder kroner over de næste 9 år frem til 2030 og yderligere 600-700 milliarder kroner i perioden fra 2030 til 2045. Beregningerne viser, at hvis omstillingen teknisk set gennemføres på den rigtige måde, er den uden nævneværdige samfundsøkonomiske omkostninger, fordi de penge, der bruges på investeringer, stort set tjenes ind på sparede udgifter til brændsler. 

2030 skal være uden hockeystav
Modsat regeringens omdiskuterede planer om at bruge endnu umodne teknologier til at nå Danmarks 70-procentsklimamål i 2030 ud fra den såkaldte hockeystavsmodel, nuancerer ’IDAs Klimasvar 2045’ således, at ny teknologi først og fremmest bør være et redskab til fuld klimaneutralitet i 2045.

”Vi flytter målstregen og understreger, at ny teknologi ikke skal være afgørende for at nå Danmarks klimamål i 2030, men at der omvendt skal investeres massivt her og nu for at have en chance for at blive helt klimaneutrale i 2045,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

“Vi skal have begravet den hockeystav. Vores beregninger viser, at velkendte teknologier kan indfri 2030-målet om at reducere Danmarks udslip med 70 procent, men det kræver, at et politisk flertal blandt andet får skubbet meget mere el ind i transportsektoren. Det er vigtigt ikke at lægge for mange æg i den teknologiske udviklingskurv før 2030, for det er løsninger, som vi får hårdt brug for på den anden side. Og der skal investeres i udviklingen nu for, at Danmark efter 2030 kan blive foregangsland og lykkes med at blive helt klimaneutrale,” siger Henrik Lund, der er er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet og en af hovedforfatterne bag 2045-rapporten. 

Undgå afhængighed af suboptimale løsninger
’IDAs Klimasvar 2045’ peger blandt andet på storskala brintanlæg og intelligent opladning af elbiler som nogle af de initiativer, der skal realiseres. Med rapportens forslag bliver Danmark klimaneutralt også hvad angår den danske andel af internationale fly og skibstransport inden for rammerne af en bæredygtig anvendelse af biomasse.

CO2-fangst spiller en hovedrolle i rapporten, men i første omgang frem til 2030 bør man satse på den cirkulære løsning, hvor CO2 genbruges til grønne brændsler. Det bør prioriteres, at så stor en del af den indfangne CO2 som muligt bruges til at fortrænge forurenende brændstoffer fra fly og anden tung transport ved hjælp af såkaldt Power-to-X.  Den vej stiller desuden endnu højere krav til udbygningen af grøn strøm fra hav og land.

Læs også: CO2-lagring: nødvendigt og potentielt lukrativt

”Teknologiudvikling kræver tid og ressourcer, og jo længere vi venter, jo mindre tid får vi til at udvikle og vælge de rigtige løsninger. Risikoen er, at vi bliver afhængige af løsninger, som ikke er optimale, eksempelvis at indfange CO2 uden at kunne bruge den,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Først på den lange bane kan vi blive nødt til at acceptere end-of-pipe-løsningen, hvor CO2en lagres, og i så fald er det afgørende at inddrage befolkningen i, hvor det i givet fald skal deponeres.

- EHS