Tekstilgenanvendelse er et guldæg, der venter på at blive klækket

Teknologier, som kan genanvende tekstiler, er kommet langt det seneste årti. Det kan for eksempel være kemisk genanvendelse af polyester eller mekanisk genanvendelse af bomuld. Nogle af dem er godt på vej til at nå kommerciel skala, mens andre teknologier stadig har et stykke endnu.

På trods af den teknologiske udvikling, halter den reelle genanvendelse af europæernes tekstiler bagud. Mindre end 1 procent af tekstilaffaldet, som årligt udgør gennemsnitligt 15 kilo per europæer, bliver genanvendt. Det er langt under niveau baseret på en ny undersøgelse, McKinsey har foretaget på området. Europa kan genanvende 18 til 26 procent af tekstilaffald i 2030, hvis markedet opnår tilstrækkelige investeringer.

”I Danmark ender 40.000 tons af tekstiler fra husholdningen årligt til forbrænding og meget få tons genanvendes reelt set. Derfor er der et stort potentiale fra genanvendelse af tekstiler til nyt tøj både for at gøre branchen mere bæredygtig og cirkulær, men også en mulighed for at skabe værdi af de store mængder tekstilaffald, der findes,” forklarer Thomas Rüdiger Smith, partner på McKinseys kontor i København, i en pressemeddelelse.

Forbi de første flaskehalse

Alt i alt vurderer McKinsey, at investeringer på omkring 50 milliarder kroner vil muliggøre den grønne udvikling i modebranchen. Det vil samtidig kræve, at graden af indsamling af gammelt tøj og tekstiler øges fra godt 33 til mellem 50 og 80 procent.

Hvis det lykkes, vil det reducere CO2-udledninger fra tekstilproduktion med fire millioner tons, ligesom det vil kunne skabe 15.000 jobs på tværs af Europa. For udover teknologi til selve genanvendelsen vil det også kræve flere hænder og flere robotter til at sortere tøjet, hvis genanvendelse i stor skala skal finde sted.

Læs også: Teknologierne til at genanvende tekstiler findes, men skalering er vanskelig

“Flaskehalsen er, at der kommer til at mangle sorteringskapacitet i hele Europa,” siger Rikke Bech, der er stifter og forretningsudvikler i Danmarks første automatiserede sorteringsanlæg, New Retex, til Børsen.

Fabrikken er nu i gang med at opskalere fabrikken, så kapaciteten stiger fra mellem 520 og 780 ton til 30.000 ton tekstil om året, da ny lovgivning fra Folketinget og EU fremover vil kræve af både virksomheder og private, at de også affaldssorterer efter tekstil.

Ifølge den uafhængige tænketank Tekstilrevolutionen vil EU-direktivet betyde, at der i begyndelsen vil blive brændt flere tekstilrester netop på grund af kapacitetsmangel, men også teknologiusikkerheder.

“Vi er nødt til at have store bunker af tekstiler i samme fibermiks for at finde frem til de rette genanvendelsesteknologier. Så selvom det virker omsonst, er det til det fælles bedste,” siger Esben Licht, som er direktør i Tekstilrevolutionen.

Blandede fibre

For at tøj kan genanvendes kræver det også, at dets forskellige dele adskilles. På New Retex sorterer man efter materiale og farve, og når lynlåse, knapper, reflekser osv. er taget fra, skilles tekstilerne ad mekanisk, kemisk eller termisk for at blive til nye fibre.

Det er denne fiber-til-fiber genanvendelse, der vil være mest optimal. Mange produkter bestående af blandede fibre udgør et problem for såkaldt fiber-til-fiber genanvendelse, fordi de forskellige fibre vil være svære at adskillige og genanvendelse som rent tekstil.

Læs også: Kemikalie-indhold i brugte tekstiler kan hæmme genanvendelse

Så svært at der faktisk endnu ikke er en løsning på problemet, som eksempelvis også har været en hæmsko i plastgenanvendelse.

Dog vurderer McKinsey, at hvis 50 procent af tekstilaffald indsamles og 18 procent fiber-til-fiber genanvendes, så vil yderligere procent kunne genanvendes på til andet end nye fibre, men de resterende 25 procent ville kunne genbruges.

- KCP