TDC NET forpligter sig som første virksomhed i verden til FN-mål for biodiversitet

Danmarks største leverandør af digital infrastruktur går nu forrest både nationalt og internationalt for at nå målsætning for biodiversitet. Allerede i 2024 sættes første naturprojekt i gang. Samtidig sendes en opfordring til både regering og erhvervsliv om at følge trop.

Det første område, hvor TDC NET sætter i gang med naturprojekter, er Skamlebæk i Odsherred. Her ses området omkring et gammelt radiotårn.. Foto: Sualkdd - creative commons

27.02.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Bakket op af sine ejere vil TDC NET igen gå forrest - som man gjorde i 2022, da selskabet var den første virksomhed i verden, der fik valideret sit klimamål om at være CO2-neutral i hele værdikæden i 2030 af Science Based Targets initiative. Denne gang vil TDC NET forfølge FN’s 2030-målsætning for biodiversitet fra COP15 i Montreal, hvor verdens lande forpligtede hinanden til at stoppe tilbagegangen i vild natur og sikre mindst 30 procent af deres landarealer til at understøtte truet flora og fauna. 

Det er samme mål TDC NET nu har sat sig for at nå for sine arealer. Selskabet, der har over 6.000 lokationer over hele landet, vil således inden 2030 beskytte naturen på 30 procent af sine landarealer ved at omdanne dem til  vild, beskyttet natur inden 2030.

”Den danske natur er i dyb krise, og der må omgående handling til. Med et stort landareal og mere end 6.000 lokationer spredt over hele Danmark har vores selskab potentialet til at gøre en forskel. Har man evnerne, har man også et ansvar, mener vi hos TDC NET. Det var samme overbevisning, der sendte os i spidsen på klimaområdet,” siger Finansdirektør hos TDC NET, Henrik Brandt Nørgaard, og fortsætter:

”Når vi tager dette vigtige skridt på naturens vegne, er det samtidig med en forhåbning om, at både regeringen og andre store virksomheder vil lade sig inspirere. I dag er blot 1,6 procent af den danske natur på land beskyttet. Vi ser meget gerne, at det kan lykkes inden for få år at samle både offentlige og private om en fælles ambitiøs målsætning, der bringer det tal meget højere op. Er vi mange, kan vi desuden skabe korridorer i det danske landskab, som kan give sammenhængende levesteder, hvor både dyr, insekter og planter kan spredes og trives.”

Bæredygtig natur skal kunne måles og dokumenteres

Forud for den store beslutning hos TDC NET er gået overvejelser om, hvordan selskabet skal måle sit udgangspunkt og den løbende fremgang i biodiversitet. På klimaområdet er der klare og målbare standarder, og det er nu også under udarbejdelse for vild natur, så forbedringerne vil kunne dokumenteres.

”Det er naturligvis afgørende for os at måle, hvilken grad af påvirkning vores landarealer er udsat for i dag, og hvilke positive effekter vores indsatser medfører for naturen. Vi vil være helt sikre på, at vi i 2030 har omdannet 30 procent af vores landarealer til beskyttede områder, hvor den danske natur trives,” forklarer Peter Søndergaard Andersen, der er bæredygtighedschef hos TDC NET.

FAKTA:

  • World Economic Forum estimerer, at 44 billioner dollars er i risiko for at blive tabt som følge af den krise, som vores natur befinder sig i
  • På FN’s COP15 for biodiversitet i Montreal (FN holder årlige COP-møder for natur på samme vis som for klima) i 2022 blev verdens lande enige om at sikre 30 procent hav og 30 procent landareal til beskyttet natur inden 2030
  • Ifølge det Danske Råd for Biodiversitet er i dag kun 1,6 procent af den danske natur på land beskyttet
  • TDC NET''s indsats vil blive målt på det totale areal hvor TDC NET har drift. Løbende vil konkrete områder blive udtaget til naturprojekter og dermed bidrage til at 30 procent af TDC NETs totale areal i 2030 er beskyttet natur
  • TDC NET påvirker fortsat naturen, hvor selskabet bygger digital infrastruktur. Over jorden findes 6.000 lokationer, der dækker mere end 3,2 km2, under jorden sendes data gennem 250.000 km digitale netværkskabler, og 4.000 km netværkskabler ligger under vand.
  • TDC NET er på baggrund af deres indsats på bæredygtighed blevet udvalgt til Carbon Disclosure Projects Story of Change publikation, hvor strategien for biodiversitet bliver beskrevet til inspiration for virksomheder i hele verden
  • TDC NET er ejet af de tre danske pensionsselskaber ATP, PFA og PKA samt australske Macquarie

Det er planen, at TDC NET allerede i 2024 når den første tredjedel af det samlede mål, når selskabet går i gang med et langsigtet naturplejeprojekt ved Skamlebæk i Odsherred Kommune.

”Vores areal ved Skamlebæk bliver det første sted, vi sætter ind. Her findes både planter og insekter, som i dag er i tilbagegang eller truede, så her er virkelig mulighed for at sætte handling bag vores strategiske målsætning. Det vil i øvrigt ske i samarbejde med partnere og ildsjæle i området, hvilket er den fremgangsmåde vi gerne vil bruge alle steder for at sikre lokal forankring,” forklarer Peter Søndergaard Andersen.

Godt men småt

I Børsen Bæredygtig bliver TDC NETs indsats dog sat i en knap så flatterende kontekst af Signe Normand, professor ved Aarhus Universitet og formand for Rådet for Biodiversitet. Hun anerkender, at det er bedre at gøre noget end ingenting, men at effekten af TDC NETs indsats er udfordret af størrelse. 

For det første udgør TDC NETs ejede arealer 0,007 af det danske landområde. For det andet er disse godt 3,2 kvadratkilometer fordelt på 6000 steder, hvilket er problematisk fordi store eller sammenhængende arealer er en forudsætning for at mindske tabet af natur og arter.

Det ved TDC Net godt. 

“Men betyder det så, at vi slet ikke skal gøre noget? Det mener vi ikke,” siger Henrik Nørgaard Brandt til Børsen Bæredygtig.

- EHS

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Biodiversitet og natur

Biodiversitet og ødelæggelse af natur er mindst lige så stor en risiko som klimaforandringer. Men de fleste virksomheder kender ikke deres afhængighed og påvirkning af naturen. Temaet peger i retning af hvordan, den opgave skal løses og viser eksempler fra udvalgte virksomheder.

Relateret indhold

26.10.2026CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

23.10.2026CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Klimaskovfonden

Sponseret

Holst Engineering giver en julegave, der vokser år efter år.

Schneider Electric

Sponseret

Vandstress er en forretningsrisiko: Over 1 ud af 3 nordiske industrivirksomheder melder om produktionstab

CSR.dk

"Destination Earth" - fremtidens vejrvarsler i Europa er på vej

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA) English

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

02.11.2026

Sted

Kgs Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
ISO 27001:2022 Information Security Management System Lead Auditor (CQI and IRCA certificed)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified ISO 27001:2022 Information Security Management System Lead Auditor Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of information security management systems in accordance to the ISO 27001:2022 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Kgs Lyngby

Bureau Veritas
Seminar
ISO 13485 Inspirationsseminar

ISO 13485 Inspirationsseminaret giver dig forståelse for indholdet og opbygningen af ISO 13485 standarden, som specificerer kravene til kvalitetsledelsessystemer i organisationer, som er involveret i et eller flere stadier af cyklussen for medicinsk udstyr.

Dato

02.11.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

02.11.2026

Tid

08:30

Sted

Online

Aros Business Academy
Kursus
Den Intensive Projektlederuddannelse (DIPLU)

Bliv projektleder på 6 intensive dage! Vi har skruet et program sammen, hvor du får alle værktøjerne til at STYRE og LEDE dine projekter sikkert i mål. Projektlederuddannelsen består af 3 moduler og vil komme både dig, dit team og din arbejdsgiver til gavn

Dato

02.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus