Strategi for et CO2-neutralt København i 2025

København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Det besluttede en enig borgerrepræsentation i august 2009, og ved et pressemøde i januar præsenterede Københavns kommune og Københavns Energi sin første klimastrategi – endnu er der forhold, der skal undersøges – så en fuldt færdig plan er der ikke tale om.

”Det lykkedes ikke at få en forpligtende klimaaftale under topmødet i København, og det lægger pres på os. Nu må vi handle,” sagde Københavns kommunes miljø- og teknikborgmester Bo Asmus Kjeldgaard med henvisning til kommuner og regioner.

Fjernvarmen kommer til at trække en god del af læsset og skal allerede i 2015 være meget langt fremme. Ifølge Bo Asmus Kjeldgaard kan det oven i købet betale sig økonomisk. Adm. direktør Lars Therkildsen, Københavns energi tilføjede, at et samarbejde med DONG og Vattenfall bliver nødvendigt, hvis de fossile brændsler skal udfases.

”Men med de udmeldinger, de er kommet med, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at de ikke vil gå med,” sagde han.

Biomasse får en vigtig rolle
Astrid Birnbaum, der som forsyningsdirektør for varme og bygas er ansvarlig for en stor del af opgaven, sagde, at 98 procent af varmebehovet i dag dækkes af fjernvarme, som for ca. 30 procents vedkommende fremstilles af vedvarende energi.

”Vi skal fortsat bruge kraft-varme, men biomasse – herunder affald - skal udgøre en større del, men det er vigtigt, at vi fortsætter med at kigge på andre teknologier,” sagde hun og nævnte bl.a. geotermisk varme. Københavns Energi har i dag ét lille anlæg, men bygger nu et nyt. Kommunen afprøver for eksempel solvarme, selvom det er en dyr løsning. Også varmepumper indgår i løsningen.

”Vi ser også på muligheden for at opsætte vindmøller – bl.a. ved Prøvestenen,” tilføjede Bo Asmus Kjeldgaard.

Oven i disse initiativer kommer ifølge Astrid Birnbaum udskiftning af fjernvarmerør samt bedre isolering af rørene for at sikre mod varmetab ved distribution. Dertil kommer, at fremløbstemperaturen sænkes, og det betyder bl.a. et farvel til dampnettet i Københavns indre by. Det skal før 2025 erstattes af et varmtvandsnet.

Målet er, at fjernvarmen skal være 70 procent CO2-neutral i 2015 mod i dag 30 procent. Undervejs i processen skal plast fjernes fra affaldet. Da plast er olieholdig ville det modsatte indebære, at forsyningen kun bliver 85 procent CO2-neutral.

Bygas bliver forsinket
Astrid Birnbaums andet ansvarsområde – bygas – er undtaget fra CO2-neutralitet i 2025. Her skal vi frem til 2050, før det bliver muligt.

”Bygas består af 50 procent naturgas og 50 procent luft, og står i dag for en udledning på 20.000 tons CO2. Den udledning skal halveres i løbet af de næste 15 år,” sagde hun. Fuld CO2-neutralitet er på dette område et længerevarende projekt, fordi det forudsætter, at naturgassen erstattes af biogas, som skal udvindes fra slam, spildevand og gødning. Der er ikke planer om en omlægning til el. Københavns kommune kunne gennem køb af CO2-kvoter have kompenseret for den – trods alt beskedne - udledning fra bygassen, men har i stedet valgt at arbejde for at sikre en CO2-neutral gas.

Fjernkøling er godt for begge bundlinier
Med energiaftalen fra 2008 fik energiselskaberne mulighed for at oprette særlige selskaber til levering af fjernkøling. Det har bl.a. Københavns Energi gjort.

”Ved en centralisering af køling opnår vi en besparelse på 67 procent i forhold til de nuværende individuelle løsninger,” sagde Jan Don Høgh, som er chef for fjernkøling. En del af det er frikøling, hvor koldt vand fra bunden af havnen pumpes rundt i særskilte rør.

”Men det er ikke muligt, når vandet kommer over 16 grader, så her skifter vi til absorptionskøling, hvor vi producerer kulde af varme – bl.a. overskudsvarme, og det er perfekt om sommeren. Vi kan desuden aftage el, hvis der er overløb af vindmøllestrøm,” siger han.

Københavns Energi har for øjeblikket et enkelt anlæg i drift. Herfra sælger man køling til en række store virksomheder. En af dem er Magasin, men også flere banker aftager kulde. For øjeblikket er der planer om endnu syv anlæg, som, hvis de sættes i drift, kan spare atmosfæren for en CO2-udledning på 30.000 tons om året. Ved en overgang til ren vedvarende energi bliver denne besparelse på 45.000 tons.

Vand bruger også energi
Hvert år pumper Københavns Energi 60 millioner kubikmeter grundvand op af jorden. Udvindingen er spredt over et større geografisk område og forsyner både København og 18 andre kommuner. Dertil kommer rensning af 80 millioner kubikmeter spildevand og regnvand.

CO2-udslippet herfra er 12.000 tons, som ifølge udviklingschef for Vand & Afløb, Niels Bent Johansen primært kommer fra pumpning. Københavns Energi er allerede i gang med udskiftning til mere energieffektive pumper. Som andre redskaber til at nedbringe energiforbruget nævnte han bl.a. et mindre vandforbrug og forsyning med vedvarende energi.

”Vores elforsyning skal desuden komme fra vedvarende energi, og solceller bliver stadigt billigere, så det er bestemt en mulighed,” sagde han.