Stigende kritik af Cradle to Cradle

Cradle to Cradle har vundet mange tilhængere, men rækken af kritikere bliver længere. Kritikken retter sig blandt andet mod den manglende transparens i certificeringen og mod den indirekte opfordring til ineffektivitet, som ligger i Cradle to Cradle-filosofien, og som ifølge kritikerne fører til overforbrug af ressourcer, manglende hensyn til energiforbruget og ødelæggelse af miljøet. De fleste af kritikerne findes i Holland, hvor filosofien er trængt mest igennem, men også i Danmark, hvor Cradle to Cradle begynder at vinde et vist fodfæste, er der skepsis over for nogle af de grundlæggende principper.

En af de fremtrædende hollandske kritikere er Dr. Lucas Reijnders, som er professor i miljøvidenskab.

”I Holland er Cradle to Cradle meget populært i såvel den offentlige som den private sektor. For få år siden var der en omfattende propaganda for tanken, og det førte til en udbredt popularitet, som i stort omfang bliver understøttet af industrien, hvor en del industrielle designere forsøger at leve op til principperne. Nogle få af dem er også blevet certificeret,” siger han.

Manglende transparens
Som det står nu, mener Lucas Reijnders dog ikke, at Cradle to Cradle kommer ud som vinder. Der er en stigende kritik af blandt andet certificeringsprincipperne, der adskiller sig fra andre kendte certificeringer. Han sammenligner med den nordiske svane og mærker for økologisk landbrug.

”I begge tilfælde er der klare kriterier, som du skal leve op til for at opnå en certificering, og certificeringen kan opnås flere steder. Cradle to Cradle er helt anderledes. Der er adskillige former for certificeringer – du har basic, du har sølv, du har guld, og du har platin, og kriterierne er uigennemskuelige, kun Braungart og hans venner kan certificere. Der findes altså ikke en uvildig certificeringsinstans,” påpeger han og tilføjer, at den manglende transparens også gælder prisen på en certificering.

Vandmiljø, klima og ressourceknaphed er glemt
Endnu et forhold, som han betragter som yderst problematisk, er Cradle to Cradle-tankegangens opfattelse af biologiske næringsstoffer.

”Biologiske næringsstoffer i sig selv er ifølge filosofien gode for miljøet, så hvis du dumper dem i miljøet, skulle det være gavnligt,” siger Lucas Reijnders, som karakteriserer det som ”vrøvl”. At biologiske næringsstoffer ikke automatisk er gode for miljøet, finder han så rigeligt bevist og henviser til forurening af vandløb.

Han finder det desuden yderst problematisk, at der ikke er taget hensyn til klima og ressourceknaphed.

”Et af vores største problemer lige nu er vores enorme energiforbrug. Jeg har diskuteret det med Braungart, men han kan simpelthen ikke lide ressourceeffektivitet – heller ikke hvad angår energi. Og det er dumt, for der er masser af rum for forbedring,” siger Reijnders, som heller ikke anerkender, at det er muligt at recirkulere stoffer uden miljøpåvirkning.

En model man kan plukke af
Christian Ege, som er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, mener overordnet, at strategien er tyndbenet, men at det er en god ide at satse på genbrug på et højt niveau, sådan at kontorstole bliver til kontorstole, frem for at det hele smeltes om. Han kan dog dårligt forestille sig, at det kan lade sig gøre i alle tilfælde.

Christian Ege kritiserer desuden, at der ikke tages hensyn til det samlede globale forbrug.

Afviser kritik
Martin Fluri fra Vugge til Vugge Danmark er helt uenig i kritikken. På ét punkt medgiver han dog, at det kan gøres bedre. Han er således enig i, at rådgivning og certificering bør adskilles og fortæller, at det er undervejs. Det er nemlig, ifølge Martin Fluri et af de områder, man skal arbejde med på et uafhængigt Califonisk Cradle to Cradle institut, som blev åbnet af Arnold Schwarzenegger i efteråret 2010.

Indtil videre har tre danske virksomheder fået certificeret produkter, nemlig tekstilvirksomheden Gabriel, whiteboardproducenten Polyvision og emballagevirksomheden ScandisalesGrafisk. Ifølge Martin Fluri er der desuden en proces i gang med en række andre virksomheder.

Læs artiklerne i Erhvervsmagasinet CSR, som udkommer den 1. juni.