Status på det grønne nationalregnskab: vigtigt arbejde i gang
Den første udgave af Danmarks grønne nationalregnskab er på gaden og bliver bakket op både politisk og fra erhvervslivet. Flere politikere er allerede klar til at udvide regnskabet.
Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov fra Danmarks Statistik præsenterede indledningsvis hovedformålet med det grønne nationalregnskab..
Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015 er hovedtitlen på den publikation, Danmarks Statistik (DST) for nylig har sendt på gaden, og rapportens undertitel rammer det meget godt ind: ”Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø”.
Udpluk fra Grønt Nationalregnskab
- Anvendelsen af vedvarende energi stiger. Stigningen var på 4,7 procent i 2014 og 4,6 procent i 2015
- Vi udleder mindre drivhusgas. Det samlede udslip faldt med 4,8 procent i 2015. Overordnet er der sket en afkobling mellem udviklingen i BNP og udledningen af drivhusgasser. Havde de to fulgtes ad, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990. Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre.
- Vi bliver bedre til at udnytte råmaterialer som biomasse, mineraler og energi. Den danske ressourceeffektivitet steg således med 1,7 procent i 2015
- Vi producerer mere affald (ca. to ton pr. dansker), men genanvender også mere. Affaldsmængden var 5,3 procent højere i 2014 sammenlignet med året før. Til gengæld steg genanvendelsesgraden fra 66 til 67 procent, samtidig med at mindre affald blev sendt til deponering
- Erhvervslivets omsætning af grønne varer og tjenester steg i både 2014 og 2015 og nåede 192 mia. kr. i ’15, hvilket medførte 67.000 beskæftigede og en grøn eksport på 70 mia. kr.
- Industrien brugte flere penge på miljøbeskyttelse i 2015 end i 2014. I alt havde industrien udgifter på området for 3,1 mia. kr., og især større investeringer i forureningsbekæmpende udstyr trak op.
Regnskabet har været et par år undervejs, men at det har været ventetiden og arbejdet værd, var der bred enighed om, da DST i onsdags indbød til et statusmøde om udgivelsen og ”den viden, regnskabet har givet om Danmarks grønne omstilling, hvad danske politikere og erhvervslivet måske mangler af yderligere viden for at sikre en bæredygtig udvikling, og hvad det betyder ift. det danske arbejde med at måle FN’s 17 bæredygtighedsmål”, som det hed i oplægget.
Repræsentanter fra både det politiske liv og dansk erhvervsliv erklærede på seancen deres opbakning til arbejdet med regnskabet og de resultater, der indtil videre har kastet af sig, ligesom der blev peget på dets mulige rolle som grobund for andre initiativer og projekter.
”Vi ser eksempelvis den cirkulære økonomi som et område, der indeholder et stort uforløst potentiale og som derfor kan få stor betydning for de danske virksomheder, og her kan det grønne nationalregnskab være med til at danne grundlaget for en yderligere udvikling herhjemme”, sagde naturordfører for Venstre, Anni Matthiesen og pegede på, at man gerne vil give tilskud til ”cirkulære aktiviteter”, specielt til SMV’er, ligesom regeringen har nedsat et advisory board, der inden sommeren skal komme med anbefalinger til en cirkulær omstilling.
Vigtig for virksomhederne
Fra det forretningsmæssige perspektiv var der også rosende ord fra Dong Energys tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand i bl.a. offshoreenergy.dk, Anders Eldrup.
"Det er en vigtig udvikling, der er sat i gang. Ansvarlighed fylder meget både ude i virksomhederne og blandt aktionærerne, og med et grønt nationalregnskab i baghånden kan vi sætte samfundsmæssig værdi i kroner og øre på besparede ressourcer og den øgede efterspørgsel på grønne og bæredygtige løsninger”, sagde han.
Den afsluttende paneldebat understregede den brede politiske opbakning til regnskabet..
Netop værdien af den effekt i regnskabet fremhævede professor og formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, der forklarede hvordan det grønne BNP, der er en del af grundlaget for rapporten, skal ”supplere det traditionelle BNP og vise os, hvor godt vi forvalter vores knappe ressourcer”, samtidig med at han betonede det svære i at værdisætte miljøgoder – ”Det er en videnskab i sig selv”, som han sagde.
”Vi skal have endnu flere detaljer med”
Afslutningsvis satte en paneldebat en streg under den politiske opbakning til projektet, fx ved tidligere Folketingsmedlem for SF og nu direktør i Miljøstyrelsen, Steen Gade, der kaldte regnskabet ”et godt og betydningsfuldt stykke arbejde”, og blev bakket op af både Pia Adelsteen (DF), Christian Poll (Alternativet), Christian Rabjerg (S) og Maria Reumert Gjerding (Enhedslisten).
Specielt sidstnævnte pegede desuden på behovet for at tage endnu flere parametre med i rapporteringsarbejdet.
Ansvarlighed fylder meget både ude i virksomhederne, og med et grønt nationalregnskab i baghånden kan vi sætte værdi på de sparede ressourcer og den øgede efterspørgsel på bæredygtige løsninger
Anders Eldrup
”Regnskabet er meget nødvendigt, både for Danmark som nation og for dansk erhvervsliv, der får noget konkret at forholde sig til. Derfor mener jeg også, at indsatsen bør udvides fremover, så vi får inddraget flere detaljer om eksempelvis plastaffald, CO2-udledninger fra specifikke industrier og biodiversitet”, sagde hun.
Læs også: Tuborg opfordrede til ansvarlighed på Roskilde Festival
Til det synspunkt skyndte dagens ’vært’, rigsstatistiker Jørgen Elmeskov fra DST, sig at bemærke, at man ”bestemt har flere udviklingsopgaver i kikkerten i fremtiden”, inden han takkede for den generelle opbakning til regnskabet.
