Spildevandsslam igen igen

Det var DR TV’s ’21 Søndag’, der åbnede ballet for en ny diskussion om spildevandsslammet. Skal det anvendes som gødning på marker, eller skal det forbrændes? Der blev fremført en række argumenter om miljø- og sundhedsfarer ved anvendelse af slam i jordbrug. Argumenter som ifølge DAKOFA (Dansk Komite for Affald) kan være svære at genkende i den videnskabelige debat.

Her undrede man sig over, at man i indslaget ikke interviewede nogle af de eksperter, som har leveret det videnskabelige grundlag for den nuværende anvendelse af slammet. Det kan i særlig grad undre, fordi det er område, der gennem årene er blevet fulgt tæt, og hvor der foreligger adskillige videnskabelige undersøgelser.

Derfor indkaldte DAKOFA til en lynkonference med det mål at afdække, om der er kommet ny viden, som betyder, at der er fagligt belæg for at ændre hidtidig praksis. Bl.a. blev en ny DMU-rapport om lægemidler i slam fremlagt. Men heller ikke DMU ville anbefale en ændret praksis.

Konferencen, som fandt sted mandag den 25. februar, blev afholdt i samarbejde med BGORJ (Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål).

Problemer ifølge tv-indslaget
Udgangspunktet for DR TV’s indslag var, at spildevandsslam ikke bør bruges i landbruget på grund af rester af medicin og tungmetaller. Derfor burde det afbrændes, men da Danmark siden 1987 har haft en forholdsvis høj afbrændingsafgift, blev slammet i vognlæs efter vognlæs kørt til Tyskland og afbrændt der. Naturligvis med øget transport og CO2-udslip til følge. Hvis konklusionerne herfra skulle udgøre et beslutningsgrundlag, ville det eneste fornuftige naturligvis være at afskaffe afbrændingsafgiften.

Tv-indslaget præsenterede desuden holdninger hos slagterier og mejerier, som ikke ønskede at aftage mælk og kød fra dyr, der var fodret med afgrøder fra jord, der var gødet med spildevandsslam. Der er imidlertid foretaget særdeles grundige undersøgelser af spildevandsslammets indhold, som viser, at stofferne generelt nedbrydes eller, at de ikke eller kun i ringe omfang optages i planterne.

En tilbagevendende diskussion
Ifølge teknisk sekretariatsmedarbejder, Henrik Wejdling, DAKOFA, er anvendelse af spildevandsslammet et emne som er til diskussion med fem til ti års mellemrum.

”Hver gang er det nogle nye personer, som siger, at det er der ingen, der har styr på, men der har altid ligget helt andre dagsordner bag. Under Auken var det for eksempel oppe at vende, fordi Auken ville lægge afgift på kunstgødning,” siger han. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvad der denne gang er den underliggende dagsorden.

Det er ulækkert
I hvert fald én dagsorden er ikke hemmelig. Dansk Mejeriforening deltog med et indlæg på konferencen, og her blev der ikke lagt skjul på, at det handler om markedsføring.

V. Søholt Hansen, Mejeriforeningen sagde således, at man sagde nej til spildevandsslammet af hensyn til mejeribrugets image og for at ”undgå en uønsket sammenhæng mellem mælk og slam”.

Mejerierne har derfor en branchepolitik som stiller tre krav til producenterne:
1. Mælkeproducenter spreder ikke spildevandsslam på markerne
2. Mælkeproducenter spreder ikke afgasset gylle på markerne fra biogasanlæg, der modtager spildevandsslam
3. Mælkeproducenter bruger ikke indkøbt grovfoder, der er dyrket på marker, hvor der inden for de seneste tre år er spredt spildevandsslam

Som iagttager kan man undre sig, for hvorfor vil man acceptere husdyrgødning? Dyrene indtager langt mere antibiotika end mennesker. Og hvorfor har mejerierne ingen holdning til brug af pesticider, som påviseligt udgør en risiko.

Regeringens affaldsstrategi
Inge Werther, Miljøstyrelsen, præsenterede regeringens affaldsstrategi 2005-2008. Her er hovedsynspunktet, at spildevandsslammet udgør en ressource, som i dag ikke udnyttes tilstrækkeligt. Målet er, at 50% skal genanvendes, 25% skal forbrændes, og asken skal genanvendes i industrielle processer, 20% skal slet og ret forbrændes, mens de resterende 5% skal deponeres.

Der stilles en række betingelser for genanvendelse af affald til jordbrugsformål.
- Affaldet skal have en gødsknings- eller jordbrugsforbedrende - effekt – krav til maksimale doseringsmængder for kvælstof og fosfor
- Affaldet må ikke indeholde større mængder miljøskadelige stoffer – grænseværdier for tungmetaller og fire miljøfremmede stoffer
- Der skal være en bruger, f.eks. en landmand, der ønsker at anvende affaldet på sit areal

Dertil kommer en række hygiejnisk begrundede restriktioner. Ubehandlet slam må ikke anvendes, mens stabiliseret slam ikke må anvendes til såkaldt fortærbare afgrøder, rekreative arealer og privat havebrug. I jordbrug skal det pløjes ned inden seks timer efter tilførslen.

Bortset fra kravet om nedpløjning gælder de samme restriktioner for slam, der har gennemgået en kontrolleret kompostering. Kun slam, der har været underkastet ”kontrolleret hygiejnisering”, kan anvendes uden restriktioner.

I sine afsluttende bemærkninger sagde hun, at slam ikke i nogen sammenhæng må spredes ubehandlet. Hun lagde desuden vægt på, at der er der er maksimale doseringskrav til totalkvælstof og fosfor og skrappe krav til indhold af tungmetaller samt til indhold af de miljøfremmede stoffer, som er vurderet til at være problematiske.

”Der er ingen ny viden om indhold af miljøfremmede stoffer i slam, som bekymrer i forhold til en fortsat genanvendelse af slam til jordbrugsformål,” sluttede hun.

Forskningsindsats
Lektor Kaj Henriksen, Aalborg Universitet var leder af den hidtil største forskningsmæssige indsats på slamområdet, nemlig det fælles forskningsprojekt under Det Strategiske Miljøforskningsprogram, SMP-III, hvor 12 danske forskningsinstitutioner i perioden 1997-2001arbejdede med ’Bæredygtig Arealanvendelse og forvaltning af miljøfremmede stoffer, kulstof og kvælstof’. Her undersøgte man bl.a. husdyrgødning, men fandt ingen nedsivning af medicinrester til grundvandet eller overførsel til fødevarer.

Den nyeste undersøgelse
Størst nyhedsværdi har den netop udsendte DMU-undersøgelse, som ifølge seniorforsker Betty Bügel Mogensen, DMU, Århus Universitet er blevet er blevet til på baggrund af syv års studier og tusindvis af analyser
I hovedtræk viste analysen, spildevandsslam ligesom anden organisk gødning vil påvirke jordbundsmiljøet, dog oftest i en positiv retning. Man fandt heller ikke nogen længerevarende negativ indvirkning af spildevandsslam på mikrobielle processer eller jordbundsdyr. Dog har otte ud af 31 undersøgte stoffer kunnet genfindes i slammet. Et af dem er triclosan, som bl.a. anvendes i Colgate tandpasta.

”Spildevandsslam er et spejl af samfundets samlede kemikalieforbrug og vil selvfølgelig også indeholde lægemidler, ganske ligesom gylle i øvrigt gør det,” sagde hun og henviste til tidligere undersøgelser, som har vist samme resultater
Hun oplyste, at langtidsstudier viser, at spildevandsslam i den kvalitet og mængde, som anvendes i Danmark, ikke har påviselige effekter på jordbundsmiljøet. Hun mente heller ikke, at der var belæg for at sige, at det udgjorde en risiko for mennesker.

”Riskoen for miljø og mennesker af medicinrester i slam er ganske lille, hvis der overhovedet er nogen. Spildevandsslam indeholder dog en række miljøfremmede stoffer, hvor vores viden om terrestriske miljøeffekter er stærkt begrænset. Den medicin vi indtager direkte er langt mere skadelig. Det samme gælder stoffet triclosan, som bl.a. anvendes i Colgate tandpasta samt i 14 ud af 23 former for sæbe og creme,” sagde hun og pegede samtidig på, at anden gødning også indeholder potentielt miljøskadelige stoffer, f.eks. tungmetaller og medicinrester.

Hun mente dog, at man generelt burde arbejde på at få begrænset mængden af miljøfarlige stoffer i bl.a. kosmetik samt husholdnings-, og plejeprodukter.

Landbruget er tilfreds med slammet
Leif Knudsen fra Landbrugets Rådgivnings center havde ingen betænkeligheder ved at anvende spildevandsslammet som gødning.

”Der er naturligvis brug for godkendelser, som sker på et fagligt grundlag, akkurat som det gælder for pesticider og kunstgødning,” sagde han. Han ønskede også sikkerhed for, at kontrollen var opbygget, så den havde både landbrugets og forbrugerens tillid. Samtidig ønskede han en deklaration af slammet, som giver de nødvendige oplysninger om næringsstofindhold/udnyttelse, mulige mængder mv.

”Landbruget er generelt positiv overfor at anvende spildevandsslam. Kommunen skal garantere for kvaliteten og for en rimelig håndtering. Der skal være bred accept om anvendelsen mellem landmænd, kommuner, aftagerleddet mv. – og i så vidt omfang som muligt hos forbrugeren. Landbruget vil ikke sidde tilbage med sorteper,” sagde han.

DANVA er betænkelige
I modsætning til de fleste øvrige indlægsholdere havde DANVA allerede op til konferencen udtrykt betænkeligheder ved spildevandsslammet ved at stille krav om forbud mod slam på marker over drikkevand – de såkaldte OSD-områder. DANVA’s hovedsynspunkt er, at spildevandsslammet er giftigt og i langt højere grad burde afbrændes.