Regeringens nye klimaprogram kraftigt kritiseret for at være ude af takt med virkeligheden

”Man bilder sig ind, at det er en ambitiøs politik for vedvarende energi,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling (RGO), som noget af det første om det klimaprogram for 2022, regeringen præsenterede fredag.

”Den ekstra havvind, man har aftalt med forligspartierne, bliver spist op af de PtX-anlæg, der allerede er planlagt. Det forslår som en skrædder i helvede, når vi også skal levere på elektrificering af transporten og industrien,” uddyber han overfor Børsen. Reelt set får Danmark fremover brug for en endnu større grøn energiproduktion, hvis elektrificeringen af samfundet skal være succesfuld.

Med det nye klimaprogram var det ellers meningen, at regeringen skulle præsentere sin strategi for, hvordan Danmark når i mål med at skære sin klimabelastning med 70 procent inden 2030. Men det mål formår rapporten ikke at levere på, kritiserer Bjarke Møller.

Samme holdning finder man hos Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito:

“Intentionen var jo, at regeringen med programmet skulle pege på, hvordan man vil nå i mål med de manglende CO2-reduktioner. Det her er langt mere en klimastatus, hvor de gør op, hvor mange politiske aftaler der er indgået, samt at vi stadig mangler aftaler, der skal reducere 5 millioner ton CO2 inden 2030,” siger han ligeledes i Børsen.

Derudover er beregningerne for det tekniske reduktionspotentiale i blandt andet landbrug alt for hypotetiske og uden realistisk sans.

“Et teknisk potentiale er, at vi kan gå ud og skyde alle køerne, men det er der hverken nogen, der tror på eller anbefaler. Så man skal have for øje, at de her potentialer ikke har taget højde for, når politik møder virkeligheden,” fortsætter Torsten Hasforth.

Sikrere og større sats

Ifølge Klimaminister Dan Jørgensen (S) er klimaprogrammet for 2022 dog kun første skridt ud af flere, der skal vise vejen med en 70 procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2030.

Det bliver altså regeringens opgave at fremlægge flere strategier skræddersyet til forskellige brancher. Ligesom det også gælder om løbende at investere mere i de vigtige teknologier, såsom CO2-fangst og power-to-x.

Men regeringens problem er også, at den gør det sværere for sig selv at nå sine mål, mener både Bjarke Møller og Torsten Hasforth.

Læs også: Regeringen søsætter international vindalliance, der skal sikre en fremtid uden olie og gas

“Man kan undre sig over, at regeringen ikke har taget hårdere fat i de billigste løsninger, vi ved virker. Det undrer også i lyset af energikrisen, krigen og den kommende vinter, at man ikke tager virkelig hårdt fat på energieffektiviseringer og regner på nogle hårde potentialer,” siger Bjarke Møller.

“Så hvis man som regeringen kun skyder efter lige præcis at leve op til målsætningerne, er risikoen for, at vi fejler, større. Der er risiko for, at et CCS-anlæg ikke fungerer, at et udbud bliver forsinket, eller at det tager længere tid at se effekterne af en afgift på landbruget. Derfor bør man lægge højere ambitioner,” pointerer Torsten Hasforth samtidig.

- KCP