Rapport: Kommunernes klimaindsats går længere end den nationale målsætning
Klimahandlingsplaner for 39 kommuner vil samlet set reducere udledningen af drivhusgasser med 77 procent, hvilket overstiger det nationale mål om 70 procents reduktion i 2030. Det viser en ny rapport.
Kommunerne er ambitiøse, når det gælder klimaindsatsen. En analyse af 39 kommuners indsats viser, at de kan nå 77 procentsreduktion i udledningerne og altså overgå den nationale målsætning om 70 procent i 2030. PR-foto..
Kommunerne er godt i gang med deres klimaindsats, og ambitionerne ser ud til at bære frugt.
Ifølge en ny rapport, som EA Energianalyse har udarbejdet for Realdania og Concito, har klimahandlingsplaner for 39 kommuner potentialitet til at mindske CO2-udledningen med 77 procent. Det er mere end regeringens nuværende målsætning om 70 procents reduktion.
“Kommunerne er virkelig ambitiøse og de skal have stor ros for at tage ansvaret på sig og endda levere mere, end man kan forvente af dem. De er trukket i arbejdstøjet og står helt ude i frontlinjen af den danske klimaindsats,” siger direktør Christian Ibsen, Concito.
Læs også: Klimarådet: Regeringens klimaplaner skal være mere konkrete
De 39 kommuner repræsenterer omkring 40 procent af Danmarks befolkning, 43 procent af det samlede areal og næsten halvdelen af den samlede danske udledning af drivhusgasser.
Planerne vil derfor have stor indflydelse på Danmarks mulighed for at opfylde den nationale målsætning, mener Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania.
“Kommunernes ambitiøse bidrag er et afgørende element til at indfri den nødvendige nationale målsætning om 70 procent reduktion. Og derfor er det jo også glædeligt at se, at de 39 kommuners planer samlet set har ambitioner om at nå endnu længere. Den grønne dagsorden skal løftes i fællesskab, og omstillingen kræver, at vi hele tiden bliver klogere og deler vores viden med hinanden, så vi kan justere retning og virkemidler undervejs,” siger han.
Staten skal hjælpe
I alt arbejder kommunerne på 59 forskellige typer indsatser for at nedbringe deres klimaaftryk.
Generelt forventer kommunerne at komme længst i omstillingen af energisektoren, hvor det især drejer sig om udbygning af fjernvarmenettet, afskaffelse af olie- og gasfyr i private hjem og dernæst opsætning af vindmøller og solcelleanlæg, CO2-fangst og power-to-X anlæg.
Læs også: Reduktionsmål i regeringens grønne indkøbsstrategi lader vente på sig
Til gengæld kniber det med omstillingen af transport og landbrug. Netop her er kommunerne særligt afhængige af national lovgivning, der kan bane vejen for deres klimaindsats. Det gælder eksempelvis udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og udbygning af motorveje.
“Kommunerne har ikke selv alle værktøjerne, og de støder på en række barrierer, de ikke selv kan forcere. Derfor er det vigtigt med et øget og tæt samarbejde mellem stat og kommuner om klimaomstillingen,” siger Christian Ibsen.
Analysen viser også, at kommunerne er klar til at bidrage til at udmønte statens målsætninger og at de herudover kan medvirke til udvikling af nye løsninger. Desuden spiller kommunerne en væsentlig rolle i forhold til at skabe lokal handling. Det kan blandt andet ske ved opsætning af ladestandere og borgernære råd og vejledning om eksempelvis energibesparelser og klimavenlig adfærd.
- HCL
