Professor: Københavns nye klimamål er naivt
Københavns Kommunes nye klimamål, der medregner borgernes forbrug, har det forkerte fokus, mener professor Brian Vad Mathiesen, der i stedet ser, at rådhuset retter øjnene mod energiforbrug. Grøn tænketank er imidlertid positivt stemt over den nye målsætning.
Klimanalytiker i Concito mener, at Københavns Kommune kan tilskynde til ændrede forbrugsvaner ved blandt andet at stille byttemarkeder til rådighed for borgerne. Arkivfoto..
I Københavns Kommune skal det nu også være en målsætning at borgerne forbrug ved eksempelvis tøj og mad tæller med i kommunes CO2-regnskab.
Men det giver ingen mening, mener professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aarhus Universitet, der samtidig kalder initiativet for ”naivt”.
Det skriver Politiken.
Han påpeger, at det er svært at lave en konkret model, der kan beregne borgernes forbrug – og endnu sværere for kommunen at påvirke det. Dertil mener han heller ikke, at det overhovedet er Københavns Kommunes arbejde at gøre dette.
Læs også: Nordisk samarbejde vil gøre kulturen CO2-neutral
”Man bør holde sig til noget, som man har en reel demokratisk kontrol over,” siger Brian Vad Mathiesen til Politiken.
Grundlæggende er professoren positiv overfor Købehavns Kommunes planer om at nedbringe sin CO2-udledning. Men det skal gøres på områder som energiforbruget, hvor der kan sættes mål for størrelsen, vedvarende energi og andelen af cyklister.
Ikke helt håbløst
Hos den grønne tænketank Concito deler man dog ikke Brian Vad Mathiesens synspunkt med at indarbejde borgeres forbrug i kommunens CO2-regnskab.
Niels Bethlowsky Kristensen, klimanalytiker i tænketanken, har før siddet i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, som arbejder med at undersøge mulighederne for en opgørelse af borgernes forbrug.
Læs også: Forbrugsafgifter kan nedbringe Danmarks globale klimaaftryk
Han forstår godt professorens pointer, men understreger, at kommunen stadig kan have indirekte indflydelse på området.
Københavns Kommune kan blandt andet sætte et godt eksempel ved at indføre krav til indkøb, kantinedrift og flyrejser. Kommunen kan også føre oplysningskampagner og opstille reparationscaféer og byttermakeder til borgerne.
”Men hvis vi for alvor skal reducere klimaaftrykket fra vores forbrug, skal vi begynde at snakke om vores hverdagsliv og klimaaftrykket fra den måde, vi lever på. Her har kommunen en vigtig rolle i at facilitere fællesskaber og dialog gennem eksempelvis borgersamlinger, hvor det drøftes, hvad det gode liv er, hvad der skal til for, at vi kan leve mere klimavenligt, og hvordan kommunen og borgerne i fællesskab kan være med til at fremme et mere klimavenligt hverdagsliv,” siger han til Politiken.
- HCL
