Presset biodiversitet kræver den største arealomlægning i Danmark i nyere tid
Med en radikal omlægning af Danmarks areal kan vi beskytte biodiversiteten og samtidig høste store gevinster. Det viser en ny analyse fra CONITO, der beskriver de dilemmaer og muligheder en ny biodiversitetslov skal balancere.
Danmark er et af de lande i Europa med ringest naturbeskyttelse. Derfor er der brug for at tage et særligt hensyn til biodiversitet i en kommende samlet arealstrategi for Danmark.
I dag er kun 2,3 pct. af Danmarks areal beskyttet. EU’s biodiversitetsstrategi lægger op til, at 30 pct. af det europæiske landareal skal beskyttes. Danmark halter altså så langt bagefter, at uanset hvilket mål politikerne beslutter for biodiversitet, vil det indebære den hidtil største omlægning af det danske areal i nyere tid.Også af den grund er der behov for en samlet arealstrategi, som CONCITO tidligere har efterlyst.
”Arealplanlægning er nødt til at tage et særligt hensyn til biodiversitet, selv om vi også får brug for mere plads til blandt andet vindmøller, solcelleparker, kystsikring og byudvikling. Vi skal have en biodiversitetslov med bindende og ambitiøse mål for indsatsen. Det ser vi som en hasteopgave, der bør komme i første række i de politiske prioriteringer på arealområdet” siger programchef Peter Andreas Norn, CONCITO.
En anden grund til at en samlet arealstrategi er nødvendig, er at Danmark allerede er overbooket. Tilbage i 2017 viste en analyse fra Teknologirådet, at der allerede dengang var planer for 140 procent af Danmarks areal. Planer, som ikke er blevet mindre omfattende siden. Man ønsker både 30 procents beskyttet natur, en firedobling af energiproduktionen, en større udbygning af veje og jernbaner, samt et landbrug, der pt. optager omkring 60 procent af Danmarks areal.
Hvorfor skal vil tale om arealanvendelse?
Arealanvendelsen står centralt i den grønne omstilling. Vi skal bruge land, når der skal etableres landbaserede vindmøller og solceller, og når der skal etableres infrastruktur til transport, lagring af CO2 og produktion af nye brændsler som fx PtX. Skal vi reducere klimabelastningen, kræver det nye måder at producere vores fødevarer på, plads til vedvarende energianlæg, opbygning af kulstoflagre i jorder og skove samt reservation i landskabet til klimasikring.
Men vi skal også beskytte biodiversiteten bedre, vi skal klimatilpasse Danmark, og vi skal udvikle og omlægge landbrug og fødevareproduktionen. Og så skal den menneskelige trivsel tænkes ind i arealanvendelsen. Adgang til naturen og rekreative områder er med til at styrke menneskers livskvalitet og udfoldelsesmuligheder.
For at vende biodiversitetens tilbagegang skal der afsættes langt mere plads til naturen. Det er ikke valgfri opgaver, men forudsætninger for et bæredygtigt Danmark, der lever op til internationale forpligtelser. Uden en markant omlægning af den måde, vi bruger vores arealer på, når vi umuligt et bæredygtigt Danmark.
Fremtidens arealanvendelse skal altså kunne mange ting på samme tid. Pladsen er begrænset, og landskaberne er allerede i brug. Der er derfor behov for en sammenhængende strategi, der kan sikre, at alle de rette samfundsmål opfylde
Kilde: CONCITO
En biodiversitetslov skal fastsætte konkrete biodiversitetsmål om, hvor meget areal vi skal beskytte, hvordan det skal beskyttes og en tidsplan for indsatsen. Den skal kombineres med en national arealstrategi, som angiver et fælles sæt af prioriteringer og retningslinjer på tværs af områderne for fødevarer, natur og miljø samt byplanlægning. I tilknytning hertil skal der udvikles nye økonomiske og juridiske instrumenter, som sikrer en effektiv implementering.
Gevinster for mennesker ved at beskytte naturen
Danmark er et af de lande i Europa med ringest naturbeskyttelse. Samtidig er Danmark forpligtiget til at leve op til EU’s biodiversitetsstrategi, som blandt andet indebærer at beskytte 30 pct. af EU’s landareal, hvoraf 10 pct. strengt beskyttet. Danmark har også skrevet under på Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework, som blandt andet har til målsætning at beskytte 30 pct. af jordens landareal. Der forestår derfor en afgørende politisk diskussion om, hvordan Danmark vil implementere disse aftaler.
”Giver vi mere plads til naturen, kan vi ikke alene vende artstilbagegangen til fremgang, vi kan også sikre robuste økosystemer, der gør Danmark bedre rustet til at håndtere klimaforandringer. Samtidig vil mere natur kunne forbedre danskernes mentale og fysiske sundhed. Mulighederne for at færdes i naturen modvirker stress, depression og opmuntrer til bevægelse og øger kreativiteten,” understreger Peter Andreas Norn.
CONCITOs analyse viser, hvilke konsekvenser det har for arealanvendelsen, når vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang. Som udgangspunkt for debatten tegner analysen tre fremtidsbilleder, der alle indebærer en styrket biodiversitet, men ud fra forskellige hensyn: effektiv naturbeskyttelse, menneskelig naturoplevelse eller produktionsværdi.
”Globalt taber vi arter i et tempo, der gør, at vi i dag befinder os midt i den sjette masseuddøen i Jordens historie. Det er alarmerende, og det betyder, at vi har en bunden opgave i at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af biodiversiteten. Men det er også vigtigt at have in mente, at fremtidens arealanvendelse skal understøtte alle andre samfundsmæssige behov. Der er derfor brug for en åben diskussion af hvilke behov, der skal prioriteres og på hvilke vilkår,” siger Peter Andreas Norn.
Biodiversitetsanalysen er den første delanalyse i projektet Fremtidens arealanvendelse. Den kvalificerer rapporten ”Danmarks arealer - Danmarks fremtid” på området natur og biodiversitet.
- EHS
