Portræt af Dilma Rousseff: Brasiliens kronprinsesse har biobrændstof i blodet

“Du skal af med det funktionæransigt,” har Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, efter sigende sagt til sin nuværende premierminister og tidligere energiminister, Dilma Rousseff. Den 61-årige politiker og tidligere topkvinde i en af Brasiliens største modstandsgrupper under 1960’ernes militærdiktatur har store ambitioner. Præsident Lulas ønske om en marketingsmæssig ansigtsløftning til hans kvindelige premierminister bunder i hans og arbejderpartiets mål om at bibeholde regeringsmagten ved præsidentvalget i 2010. Dilma Rousseff er her to år før valget officielt kørt i stilling som præsidentkandidaten, der skal bygge bro mellem den ekstremt populære tidligere metalarbejder Lulas to første perioder 2002-06 og 2006-10 – og en eventuel tredje periode 2014-18. Dilma Rousseff har en markant miljø-profil og årtiers erfaring med at forene Sydamerikas største lands stigende energibehov med miljøbeskyttelse. Formår hun at vinde præsidentposten i Latinamerikas største land, vil hun indskrive sig i en historisk og nylig række af kvinder som statsledere i Latinamerika, der begyndte med Nicaraguas Violeta Chamorro 1990-97 og siden Chiles nuværende præsident Michelle Bachelet i 2006 og Argentinas nuværende præsident Cristina Fernández i 2007.

Programmet for Accelleret Vækst
Ifølge brasilianske og sydamerikanske medier har hun som energiminister, en post hun har besiddet nationalt som del af de brasilianske delstatsregeringer, haft succes med de sidste par års såkaldte PAC-program. Programmet for Accelleret Vækst (Programa de Aceleracão do Crescimento) kombinerer investeringer i infrastruktur i energi, sanitet, vandkraft og boliger med skabelse af jobs til de mest udsatte. Frem til 2010 har Brasiliens afsat 1,2 mia. kroner, hvilket blandt andet forventes at skabe 100.000 nye jobs og øge købekraften for samfundets laveste indkomst-grupper. PAC-programmet tilbyder også fordelagtige finansieringsløsninger til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at investere i blandt andet miljøvenlige løsninger. Dilma Rousseff står for en linje i landets energipolitik, der tror på miljørigtige løsninger med den tilhørende teknologi, som vejen frem til at minimere et emerging market-lands vej ud af diverse økonomiske og sociale problemstillinger og så vidt muligt undgå sammen forurenende faser som i de riges landes industrialisering.
Brasilien hører i dag til et af verdens mest ulige lande, hvor de rigeste ti procent sidder på 90 procent af indtægterne. Dilma Rousseff´s venstreorienterede skoling forhindrer hende ikke i at indgå aftaler og samarbejder over partiskel eller sige dele af arbejderparti-regeringens mest oldschool-medlemmer midt i mod. Som energiminister var hun ankerkvinde bag den redningsplan, der har båret Brasilien ud af alvorlige energiproblemer efter landets energikrise i 2001.

Rousseff´s kæledægge
Et af de vigtigste punkter i PAC-programmet, og samtidig Dilma Rousseff´s kæledægge, er de 46 planlagte nye biodiesel-fabrikker og 77 etanol-fabrikker. Brasilien er i dag verdens største producent af bio-brændstoffer. De sidste to år har Lula-regeringen takket være Dilma Rousseff for alvor sat de bæredygtige brændstoffer på verdens dagsorden. Brasilien har via Dilma Rousseff indgået samarbejdsaftaler med Indien, Kina, Malaysia og de fleste lande i Sydamerika. USA og Europa sværmer om den sukkerrørsbaserede omkostningslette brasilianske etanol-industri. Under Dilma Rousseff som energiminister frem til 2005 og siden som premierminister har den i forvejen højteknologiske brasilianske transportsektor med statsstøtte videreudviklet de såkaldte flex-fuel motorer, der kan køre på vilkårlige blandinger af benzin og etanol. I 2008 vil 85 procent af de nyindregistrerede biler i Brasilien kunne køre på benzin-etanolblandinger, og Dilma Rousseff har sat sig for at øge Brasiliens eksport af grøn teknologi og knowhow. Regeringspartiet, arbejderpartiet, lancerede kort efter Dilma Rousseff´s tiltræden som energiminister i 2003 et nationalt program for bio-diesel, der blandt andet skal udvindes af animalsk og vegetabilsk fedt og dermed restprodukter fra landbrugs- og slagterisektoren. Kritikken, om at de bæredygtige brændstoffer skaber afskovning og dyrere fødevarepriser eller i værste fald fødevaremangel, afviser Dilma Rousseff med formodningen om, at Brasilien indenfor et årti vil blive et forbillede for resten af verden i at kombinere fødevare- og energisikkerhed på en miljøvenlig måde.

Uafhængig af olie
Hovedpersonen selv har en hovedrolle i Brasiliens olieuafhængighed i 2006, en milepæl for verdens 10. største økonomi, og symptomatisk, at landets bioetanol-program netop blev iværksat som konsekvens af oliekrisen i 1973 for at gøre Brasilien mindre afhængig af OPEC og det sorte guld. I efteråret 2007 og foråret 2008 opdagede Brasilien de såkaldte Tupí og Carioca-felter ud for Santos og Rio de Janeiros kyster, hvilket har femdoblet landets skønnede oliereserver.
Dilma Rousseff tager sit præsidentkandidatur med ro. Hun ved, at hun har revolutioneret den udprægede mandedominerede energisektor i Brasilien. Og hvis hun bliver valgt i 2010, vil Brasiliens bæredygtige brændstoffer måske revolutionere verden.