Panda-pølser, myrer og snegle kan være nøglen til fremtidens bæredygtige brændstof
Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet vil bruge millioner af års evolution til udvikling af grøn biobrændsel. Løsningen kommer blandt andet fra pandaers fordøjelsessystem.
Pandaers fordøjelsessystem nedbryder bambus til ethanol, hvilket kan bruges som biobrændsel..
Ved at efterligne biologiske nedbrydningsprocesser vil et team af forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet omdanne såkaldt lignocellulose – alt lige fra træ, restafgrøder, affald og græs – til bæredygtig bioethanol.
Potentialet for en omfattende bæredygtig produktion af biobrændstof er stort, da lignocellulose i dag er en uudnyttet kulstofkilde. Uudnyttet, fordi der endnu ikke er opfundet teknologi, som kan omdanne energien bundet i stoffet.
Læs også: Fremtidens brændstoffer skal være grønne – men hvordan?
Imidlertid har forskere nu måske fundet løsningen i panda- og dræbersnegle-tarme og i myrers ’svampe-køkkenhaver’. Her leder forskerne nemlig efter særlige enzymer og mikroorganismer, som gennem millioner af år har specialiseret sig i nedbrydning af netop dette materiale.
”Vi har bl.a. samlet en masse panda-afføring og har inkuberet de bakterier, vi har fundet, i laboratoriet. Her har vi givet dem bambus og fundet ud af, at bakteriekolonierne meget hurtigt er i stand til at nedbryde lignocellulosisk biomasse til ethanol, laktat og hydrogen. Det er tilsyneladende en helt unik mikrobiel kultur, som har udviklet sig i fordøjelsessystemet på pandaerne”, siger lektor Alberto Scoma, Institut for Ingeniørvidenskab, som leder forskningsgruppen Engineered Microbial Systems på Aarhus Universitet.
Evolution kan løse et nutidsproblem
Selvom pandaer fysiologisk set er kødædere består op til 99 procent af deres kost af bambus. Til gengæld tager det omkring fem til 12 timer for bjørnen at fordøje og udskille den lignocellulosiske biomasse, som bambus består af.
”Pandaer spiser meget bambus, cirka til kilo om dagen. Så mikroberne i pandaens tarme er vant til at modtage store mængder lignocellulose og bearbejde det meget hurtigt. Sådanne mikrober kan vi godt bruge til noget nyttigt. Derfor forsøger vi nu at forstå processen i deltaljer, så vi kan gentage den i laboratoriet og forhåbentlig i fremtiden bruge den i industrien”, siger Alberto Scoma.
Læs også: Biobrændstof er det eneste klimatiltag, der kan gøre en forskel for flyselskaberne
I samarbejde med specialkonsulent Stine Slotsbo, seniorforsker Hans Joachim Offenberg og postdoc Jesper Smærup Bechsgaard fra Institut for Bioscience samt lektor Thomas Boesen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har lektor Alberto Scoma inkluderet flere dyr, der spiser lignocellulosisk biomasse i projektet.
- HCL
