P+: ESG er nu både ansvar og afkast

For fire år siden, da CSR.dk interviewede P+’s chef for ansvarlige investeringer, Kirstine Lund Christiansen, havde hun et halvt år tidligere fået 18 måneder af Pensionskassen for Akademikeres bestyrelse til at få implementeret relevante internationale retningslinjer i deres investeringssystem.

Det lykkedes. Men som Kirstine Lund Christiansen sagde allerede dengang, var hendes arbejde ikke slut efter de 18 måneder. ”Det er jo ikke noget, man som sådan bliver færdig med,” sagde hun.

Få af os ville dengang have gættet på, at finanssektorens fokus på ESG, Environment – Social – Governance – som det nu hedder hos dem – ville fylde så meget blot fire år senere. Med stærk stigende summer som styres i den retning, voksende krav fra børser og investorer og krævende lovgivning fra især EU.

CSR.dk har derfor igen henvendt sig til Kirstine Lund Christiansen, som i dag er VP og Head of ESG i P+, og spurgt til, hvordan arbejdet med ESG ser ud i dag, og hvordan det har ændret sig siden vi talte sammen sidst.

Hvordan påvirker det generelt stigende fokus på ESG i finanssektoren P+'s og dit arbejde?
Det stigende fokus på ESG i finanssektoren mærker vi selvfølgelig også i P+. Vi oplever også at vores medlemmer interesserer sig for, hvordan vi arbejder med ESG.

Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi får formidlet vores ESG-arbejde overfor vores medlemmer. Arbejdet med ESG og ansvarlige investeringer er ofte komplekst og dilemmafyldt, og det er en vigtig pointe, som vi gerne vil dele med medlemmerne. Og det gælder vel og mærke både, når vi adskiller os positivt, og når vi er udfordret. Med åbenheden håber vi at bidrage til en øget vidensdeling og dermed en mere kvalificeret debat om ESG og ansvarlighed i investeringssammenhænge.

Derudover oplever vi, at det øgede fokus på ESG har betydet, at nogle af de opgaver vi tidligere har løst for at følge internationale retningslinjer, nu er opgaver, som er blevet lovpligtige. Det gælder f.eks. de due diligence processer, som vi implementerede for 4 år siden, hvor vi integrerer ESG-risici i vores vurdering af investeringer på tværs af aktivklasser (aktier, obligationer, ejendomme osv, red.). Dengang implementerede vi dem for at følge internationale retningslinjer, mens det i dag er integreret i EU’s Disclosure-forordning, at vi skal foretage denne due diligence.

Og så har vi løbende opnormeret med ESG-ansatte i P+. Senest har vi ansat en ESG-risk manager, da vi har brug for kompetencer, som både forstår de krav der stilles til ESG-data, og som kan integrere det i vores rapportering på linje med andet data.

Hvad gør I i dag, som I ikke gjorde for fire år siden?
Når vi tidligere vurderede ESG-risici var vores primære fokus på risici for miljø og mennesker. Nu vurderer vi også systematisk potentielle ESG-relaterede finansielle risici for P+. Dvs. om ESG-forhold, forstået som en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed i en virksomhed, kan have negativ påvirkning på vores afkast.

Som nævnt ovenfor har vi det seneste år prioriteret at øge transparensen om vores beslutninger, bl.a. ved at offentliggøre forskellige materialer. F.eks. en liste over P+ investeringer i nogle af verdens mest CO2-intensive selskaber, samt information om, hvordan vi arbejder med selskaberne og en liste over selskaber i porteføljen, vi har identificeret med mulig relation til militærregimet i Myanmar, og hvordan vi forholder os til dem. Vi har også produceret og frigivet et interaktivt dilemmaspil og et metodepapir, som grundigt beskriver vores tilgang til olie- og kulselskaber.

I 2020 tilsluttede P+´s sig desuden Net-Zero Asset Owner Alliance. Vi har dermed forpligtet os til at vores portefølje skal være CO2-neutral i 2050. Det er et prioriteret projekt i P+, at nå denne målsætning, og vi er i øjeblikket i gang med en analyse af porteføljen for at identificere, hvad det vil kræve at nå vores klimamål.

I bestræbelserne på at opnå en CO2-neutral portefølje har vi allerede i 2020 frasolgt 51 CO2-intensive selskaber, heraf 40 kulselskaber, for i alt 296,8 mio. kr. og investeret for ca. 1,4 mia. kr. i nye fonde, som vil investere i vedvarende energi. I januar 2021 flyttede vi desuden 2,5 mia. kr. over i en fond med et lavt CO2-aftryk.

Hvordan har jeres krav til jeres investeringer og dem, der investerer på jeres vegne, ændret sig?
De har ændret sig i tråd med vores ændrede fokus, som beskrevet oven for: fra udelukkende at se på risici for miljø og mennesker, til også at vurdere finansielle risici for P+ med udgangspunkt i ESG.

Hvordan arbejder i med EU's taksonomi og de tilhørende disclosure-krav - og hvordan påvirker det, hvad I kræver af jeres investeringer?
I forbindelse med potentielle nye investeringer indgår vi i dialog og stiller krav om dette med relevante kapitalforvaltere. For at P+ kan rapportere på taksonomi og data-delen af Disclosure-forordningen, er vi afhængige af at få leveret data fra kapitalforvaltere og virksomheder. 

Samtidig er de tidligere beskrevne due diligence processer som resultat af EU’s disclosure-forordning en del af vores dialog med kapitalforvaltere.

Vi er gået i gang med dette, for selvom ikrafttrædelsestidspunktet for dele af Disclosure-forordningen er udskudt, så er det stadig vigtigt for os at arbejde for, at skrive ind i nye aftaler med kapitalforvaltere at P+ kan få adgang til data når det bliver relevant.

Hvis du skal give virksomhederne et godt råd til, hvordan de bedst forbereder sig på øgede krav fra investorer - hvad ville det så være? Hvad skal de gøre og hvad skal de ikke gøre?
Som investor er vi i vores arbejde afhængig af information fra virksomheder omkring, hvordan de arbejder med væsentlige problemstillinger.

Vi har brug for at den information, vi modtager fra virksomhederne, er på linje med, hvad FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder kræver. Det inkluderer information om, hvilken relation selskaber har til den aktuelle problematik, overvejelser omkring handling, og hvad selskaberne har tænkt sig at gøre.