Unge kræfter skal gøre byggebranchen grønnere

Studerende og nyuddannede skal finde nye bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Det sker gennem en uges intensivt arbejde på Vinterakademi 2018.

Unge talenter samles til Vinterakademi 2018 for at finde nye bæredygtige løsninger, der skal sikre en grønnere fremtid i byggebranchen. Foto: NCC.

08.03.2018

CSR.dk

Det vi som mennesker gør i dag, vil påvirke morgendagens samfund og klima. Det er derfor vigtigt, at byggebranchen mindsker sin forurening. Den udfordring er kandidatstuderende og nyuddannede blevet sat til at løse på det såkaldte Vinterakademi 2018. På tværs af fagligheder forsøger de i fællesskab at sætte skub i den grønne udvikling.

Læs også: Upcoming talenter i byggebranchen

"De unge talenter er vigtige spillere, når det handler om at sætte fokus på den grønne dagsorden i byggebranchen og tænke ud af boksen”, fortæller projektchef i tænketanken Concito, Synnøve Kjærland. 

Det er Concito, der sammen entreprenørselskabet NCC og rådgivningsvirksomheden Center for Bygningsbevaring i Raadvad er arrangører af dette års Vinterakademi i Aarhus, som finder sted i Dome of Visions i næste uge. Initiativet er desuden støttet af Gl (Grundejernes Investeringsfond).

Et frisk pust til fremtidens byggeri
Når næste generation inden for byggebranchen mødes, er der fokus på klima, renovering, genanvendelse, FN’s verdensmål og cirkulære processer. Det sker i et tværfagligt forløb, hvor deltagerne gennemgår et tætpakket program med oplæg fra en række centrale aktører inden for byggeriet, casebesøg og dilemmabaserede workshops.

”Hos NCC arbejder vi på mange niveauer med bæredygtig udvikling af forretning, byggemetoder og materialer i samarbejde med kunder og andre partnere – og vi ønsker at fremme tværfaglighed og innovative løsninger i branchens udvikling af bæredygtigt byggeri,” siger bæredygtighedschef i NCC, Anna-Mette Monnelly.

Læs også: Samarbejde skal gøre byggebranchen cirkulær

Også hos Center for Bygningsbevaring håber man, at de unge talenter vil komme med nye vinkler på en grønnere fremtid.

”Genanvendelse af eksisterende byggeri skaber arkitektonisk, kulturel og social men også økonomisk værdi, siger vores erfaring. Desuden bidrager (gen)brugen af originale materialer og byggeteknikker til lang levetid, godt indeklima og formindsket byggeaffald. Det vil vi gerne sætte fokus på i Vinterakademiet,” siger seniorrådgiver i Center for Bygningsbevaring, Vera Noldus.

- EST

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

30.10.2026CSR.dk

26.10.2026CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Klimaskovfonden

Sponseret

Holst Engineering giver en julegave, der vokser år efter år.

Schneider Electric

Sponseret

Vandstress er en forretningsrisiko: Over 1 ud af 3 nordiske industrivirksomheder melder om produktionstab

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle