Ny undersøgelse blotlægger svært fødevaredilemma

Svineindustrien vækker bekymring i samfundet på adskillige fronter: Brug af antibiotika, smitsomme sygdomme, manglende dyrevelfærd og pres på miljø, natur og klima. Selvom oksekød, kaffe og chokolade enkeltvis er større klimasyndere, udleder verdens samlede forbrug af svinekød flere hundrede millioner tons CO2-ækvivalenter om året.

Men er man som forbruger villig til at hoste op med ekstra slanter for en mere klimavenlig flæskesteg? Eller er der andre hensyn, folk hellere vil betale ekstra for? Og hvor mange penge er man klar til at lægge?

Det har forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie med deltagere fra Danmark, Tyskland, Storbritannien og Shanghai, Kina.

Dyrevelfærd vinder
Spørgeundersøgelsen viser, at tre ud af fire danskere godt vil betale en højere pris for svinekød, som er ’forbedret’ i form af bedre dyrevelfærd, mindre klimaaftryk, mindre brug af antibiotika, som er garanteret fri for sygdomsbakterier, og som ikke er fodret med soja, der fører til fældning af regnskov.

Læs også: EU-lovgivning lægger forsyningskædepres på danske virksomheder

Når forbrugerne skal vælge, hvilken af tingene, de ekstra penge helst skal gå til, er billedet både i Danmark og de to andre europæiske lande dog klart: Bedre dyrevelfærd.

”Svarene viser tydeligt, at dette her med kun at gå efter klimaforbedringer i svineproduktionen ikke er det, som forbrugerne går op i, når de køber svinekød. De synes, det er særdeles vigtigt, at grisene har haft det godt undervejs i livet, og det er vigtigere, end at produktionen er klimavenlig. Dette er gældende for rigtig mange forbrugere i Danmark, Tyskland og Storbritannien,” siger professor Peter Sandøe, som er seniorforfatter på studiet.

Dyrevelfærd og klima kan ikke højnes ligeligt
Og skal forbrugerne direkte vælge mellem grisevelfærd og klima, mener 53 procent af danskerne, at bedre grisevelfærd er vigtigere end et lavere klimaaftryk, mens kun 18 procent mener det modsatte. 25 procent synes, at de to hensyn er lige vigtige.

Men det er holdninger, der er svære at realisere, mener Peter Sandøe. For en mere klimavenlig gris er alt andet lige en mere ”effektiv” gris.

Læs også: Ny EU-forordning: Virksomheder skal bevise, at deres varer ikke er skyld i skovrydning

”Det er et reelt dilemma, at hvis du skal have maksimal klimavenlighed, kan du være nødt til at presse dyrene på en række leder og kanter. Fx at avle søer, der føder flere og flere smågrise per kuld, at holde dyrene indendørs, fordi man så kan man samle mere direkte emission op, end hvis de går udendørs. Eller at fodre svinene med fint-formalet foder, fordi der ikke går noget til at spilde, men som giver dem mavesår. Er man omvendt sødere ved dyrene, får man større klimabelastning per kilo kød,” siger han.

Et national kompromis kan være løsningen
Peter Sandøe synes, at resultaterne giver en klar pejling til både politikerne og branchen.

”Studiet viser, at klimaproblemet nok ikke kan løses ved, at man sætter en etiket på en pakke svinekød, der anfører, det er klimavenligt. For det er ikke det, som forbrugerne efterspørger,” siger han.

Ifølge seniorforskeren kan man dog se på at omstruktuere svineproduktionen.

”Man kan overveje at lave et nationalt kompromis à la det, man indgik om buræg, og som synes at være på vej for turbokyllinger. Altså hvor man beslutter, at man kun vil have gris i butikkerne, der har opfyldt nogle bestemte dyrevelfærdskrav. Det er måske den eneste vej at gå inden for de nuværende rammer,” siger Peter Sandøe.

- HCL