Ny teknologi og dyrere billetter skal få luftfartens klimabelastning ned
Teknologiudvikling er afgørende for at bringe luftfartens klimapåvirkning ned, men de er endnu umodne og behæftet med udfordringer. Til gengæld kan man gøre mere for at påvirke adfærd i retning af at flyve mindre, gennem regulering fra EU. Det konkluderer Klimarådet i ny analyse.
Foto: 123rf.com
Der er fortsat vækst i internationale flyrejser, og drivhusgasudledningerne er ikke på vej i nul. I en ny analyse fra Klimarådet lyder budskabet, at den videre udvikling af nye teknologier bliver afgørende for at nedbringe luftfartens klimapåvirkning. Men på grund af tidshorisonten i denne udvikling, så er der brug for at reducere antallet af flyvninger med højere priser - og det kræver politisk handling.
”I vejtransporten ved vi i runde tal, hvad der skal til – elektrificering. Sådan er det desværre ikke i luftfarten, hvor alle de teknologiske muligheder har forskellige udfordringer. Det er problematisk, da sektoren har en stor klimabelastning,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.
De mulige teknologier har forskellige udfordringer
De fleste teknologier med stort potentiale i forhold til at reducere udledninger fra flytransport er endnu forholdsvist umodne. Samtidig er de dyre og meget ressourcekrævende. Det gælder både biobrændstoffer, der er baseret på bioressourcer, og elektrobrændstoffer, der er produceret ved hjælp af brint.
Biobrændstofferne er forbundet med et stort træk på knappe bioressourcer, og elektrobrændstofferne kræver store mængder fossilfri strøm at producere og dermed en voldsomt accelereret udbygning med f.eks. vedvarende energi. Herudover kræver elektrobrændstoffer også store mængder kulstof, hvilket kan medføre et yderligere træk på bioressourcer.
”Det store behov for energi til elektrobrændstoffer er et problem, fordi der stadig er meget sort strøm i stikkontakterne rundt omkring i Europa. Manglende hastighed i udbygningen af grøn strøm og el-infrastruktur er en barriere for produktion af klimavenlige elektrobrændstoffer,” siger medlem af Klimarådet Marie Münster.
Selv om der ikke er tvivl om, at teknologi bliver afgørende for at nedbringe luftfartens klimapåvirkning, gør de nævnte udfordringer det også tydeligt, at det bliver væsentligt lettere at mindske klimapåvirkningen, hvis der flyves mindre.
”Udfordringerne i sektoren forstærkes af, at vi flyver meget. Det gør opgaven med at omstille sektoren ekstra stor og dyr. Det er oplagt at spørge, om vi skal fortsætte med at flyve så meget, som vi gør i dag,” siger næstforperson i Klimarådet Bente Halkier.
Krav til teknologiernes drivhusgasaftryk skal strammes
EU kræver i dag, at man blander mere klimavenlige brændstoffer i flybrændstoffet. Det såkaldte iblandingskrav er ledsaget af krav til drivhusgasaftrykket fra brændstofferne, altså udledningerne i produktionskæden. Men Klimarådet finder i analysen, at ikke alle udledninger for bio- og elektrobrændstoffers drivhusgasaftryk bliver talt fuldt ud med. Derfor anbefaler rådet, at reglerne strammes.
Klimarådets analyse peger også på, at fordi der på nuværende tidspunkt er væsentlige udfordringer ved skalering af alternative brændstoffer, er det relevant at øge fleksibiliteten i reguleringen af sektoren.
EU bør derfor tillade permanent lagring af CO2 fanget direkte fra atmosfæren (DACCS) som en ekstra mulighed i opfyldelsen af iblandingskravet. Det vil dog fastholde afhængigheden af fossile energikilder, og det er usikkert, hvor meget CO2 der er plads til at lagre i undergrunden i forhold til verdens potentielle behov. Derfor bør muligheden for køb af klimakreditter via DACCS indebære nogle fastlagte genbesøg og løbende evalueringer og kun tillades, hvis den samlede klimapåvirkning bliver fuldt ud kompenseret for.
”DACCS er på ingen måde en perfekt løsning. Men sammenlignet med de andre teknologier giver det mening at øge fleksibiliteten. Det er fornuftigt, at luftfarten har flere valgmuligheder, hvis en eller flere af teknologierne ikke udvikler sig som forventet,” siger næstforperson i Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen.
EU’s politik skal både sørge for at fremme teknologi, og at forureneren betaler
Ud over iblandingskravet klimaregulerer EU også luftfarten gennem kvotehandelssystemet. Her skal flyselskaber købe kvoter svarende til den mængde CO2, de udleder. Men i dag gælder systemet kun rejser inden for EU. Klimarådet anbefaler, at kvotehandelssystemet udvides, så der også skal købes kvoter for udledningerne fra rejser ud af EU.
”Kvotesystemet vil medføre fx energieffektiviseringer og mindsket flyvning, fordi det bliver dyrere at forurene. Det vil være et oplagt første skridt mod en mere klimavenlig luftfart, at man ikke længere slipper for at betale for forureningen på rejser ud af EU – som jo ofte er lange og derfor forurener meget,” siger Peter Møllgaard.
En udvidelse af kvotehandelssystemet vil øge flyselskabernes omkostninger og derfor også forbrugernes billetpriser.
Klimarådet anbefaler desuden, at klimapåvirkningen fra flyenes kondensstriber også bliver omfattet af kvotehandelssystemet, så den del af luftfartens klimabelastning også reguleres. Kondensstriber er de spor efter flyene, man ofte ser på himlen. Striberne holder på jordens varme og bidrager derfor til den globale opvarmning. Klimapåvirkningen herfra kan dog hurtigt mindskes igennem f.eks. ruteplanlægning.
Klimarådet vurderer i det hele taget, at EU i højere grad bør følge princippet om, at forureneren skal betale. I dag dækker EU en stor del af udgifterne til luftfartens omstilling, så omstillingen ikke rammer luftfartsselskaberne og sætter sig i dyrere billetter hos forbrugerne. Klimarådet anbefaler, at denne støtte fjernes, og at EU fokuserer på at støtte udvikling og tidlig skalering af relevante teknologier.
Klimarådets beregninger indikerer, at der samlet set vil ske en reduktion af luftfartens udledninger på cirka 8 pct. i 2035 og 18 pct. i 2045 på grund af færre flyrejser, hvis blot de reelle omkostninger overføres til billetprisen.
/ehs
