Ny rapport: ’’Vi er langt fra målet om ikke at inddrage mere land til byudvikling’’
De sidste 10 år er der opført 50 millioner etagemeter nyt byggeri. Heraf er lidt over halvdelen blevet opført i eksisterende by, resten er gået til byudvidelse. Det til trods for at 80 procent af danske kommuners byplaner sigter efter byfortætning. En ny rapport belyser problemstillingen.
Ifølge forskerne er der meget bæredygtigt potentiale i fortætning. Arkivfoto..
Hvor bæredygtigt er byfortætning egentlig, hvor udfolder det sig, og hvordan arbejdes der med byfortætning i landets byer?
Sådan lyder nogle af spørgsmålene, som rapporten 'Byfortætning i Danmark – Eksempler, data og nye perspektiver' undersøger.
Rapporten er udarbejdet af forskerne Christian Fertner og Gertrud Jørgensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning hos Københavns Universitet samt Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation.
Læs også: Turistorganisation: København skal være et bæredygtigt forbillede
Definition af byfortætning
- Fortætning: En proces på lokalt-, by- eller regionalt niveau, der øger enten bebyggelsesprocent, befolkningstæthed eller funktionstæthed – eller dem alle - og på den måde skaber mere kompakthed. Fortætning er ikke nødvendigvis koblet til den overordnede bystrategiske indsats for at skabe en mere kompakt by.
- Byfortætning: En strategisk indsats for at skabe en mere kompakt by.
- Bæredygtig byfortætning: En strategisk indsats for at skabe en mere bæredygtig by ved at gøre byen mere kompakt.
Kilde: Københavns Universitet.
Her peger de på, at selvom tætte byer er mere CO2-effektive end spredte byer, og selvom vi ser en overvægt af planer om byfortætning, så er der rigtig meget af det nye byggeri, der går til byudvidelse.
"Jeg tror, der er rigtig meget potentiale til fortætning. Mange af de store, centrale industriområder er allerede blevet omdannet. Så i mange byer skal man gøre en indsats for at se nye potentialer. Det kunne være, at man har nogle mindre områder i byen, som ikke er bebygget endnu. Det kan også være fortætning i store gårdrum – kaldet infill. Men det skal gøres med omhu," siger Christian Fertner.
Gertrud Jørgensen påpeger også, at mere lokal byfortætning ikke nødvendigvis er lig med bæredygtighed.
“Derimod er det ret sikkert, at store nyudlæg af spredt bebyggelse på ‘bar mark’ ikke er bæredygtigt, og dem ser vi mange af sideløbende med fortætning. Mellemhøje tætheder, service i området, gode muligheder for at cykle og gå, attraktive byrum og grønne områder kan balancere forskellige hensyn og skabe relativt tætte og gode byer.” supplerer hun.
Biler og parkering udgør stor udfordring
En af de helt store udfordringer for kommunernes byfortætningsplaner er den megen plads, der går til biler og parkering.
Læs også: Fremtidens bæredygtige byliv skal realiseres i nyt NREP-samarbejde
Rapporten kommer med en række eksempler på nye boliger bygget tæt på stationer.
Da boligerne ligger tæt på stationer, vælger byplanlæggerne at lave færre parkeringspladser. Men folk har alligevel bil og parkerer rundt om i byen.
"Overfladeparkering fylder rigtig meget, og det tager rigtig meget plads, der kunne være brugt til grønne områder, boliger eller erhverv," siger Christian Fertner.
- HCL
