Ny klimarapport sår tvivl om dansk klimamålsætning
En spritny klimarapport, bedre forskning og uforudsete niveauer af drivhusgasser er alle faktorer, der ser ud til at delegitimere Danmarks nuværende klimamålsætning om en reduktion af CO2 på 70 procent.
FN's nyeste klimarapport sætter spørgsmålstegn ved om Danmark, med den nuværende klimamålsætning, kan efterleve sin forpligtelse til Paris-aftalen. Arkivfoto..
Idéen om Danmark som et grønt foregangsland ser ud til at være et urealistisk scenarie. Efter den seneste klimarapport, der kom ud i forrige måned, er regeringens nuværende klimamålsætning om en 70 procent CO2-reduktion inden 2030 nemlig utilstrækkelig, hvis man skal efterleve Paris-aftalens krav om at holde den globale temperatur under 1,5 grader. Det skriver Politiken.
Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger Joachim Peter Tilsted, der er ph.d-studerende i miljø- og energisystemer hos Lund Universitet. Ifølge ham, findes der ikke én realistisk beregning i klimaloven, hvis man skal håndhæve Paris-aftalen.
Læs også: Klimaforandringer udsætter bæredygtigt ferieresort
Faktisk skal Danmark i stedet reducere sin CO2-udledning med 78 procent.
Meget skal ændres
Man kan bruge flere forskellige metoder, hvis man vil udregne klimalovens validitet – flere af dem har Joachim Peter Tilsted selv benyttet, herunder dem som Klimarådet selv har brugt i 2019 som forudsætning til at konkludere, at kravet om 70 procent var passende.
Det er en forudsætning, som Klimarådet ikke har udregnet igen siden. Peter Møllgaard, formand for rådet, kommer dog selv med tre tendenser, der kan vise, at der skal skrues op for reduktionsmålene.
Den første tendens er den førnævnte klimarapport fra FN, der strammede op på de tal, verden kan udlede af CO2, hvis man stadig skal holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
Det andet omhandler Danmarks egen udledning. For vi har sendt flere drivhusgasser ud i atmosfæren de sidste to år end Klimarådet vurderede og derfor er vores eget råderum også blevet mindre.
For det tredje har forskere fået mere indsigt i klima og som følge af dette justeret hvor meget CO2 verden har udledt siden 1990 – det strammer også op på vores CO2-budget.
”Disse faktorer trækker i den gale retning og vil have konsekvenser for, om klimapolitikken er i overensstemmelse med Paris-aftalen. Vi har allerede drøftet IPCC-rapporten i Klimarådet, og det er fint at overveje en genberegning af klimamålene. Det kunne være en del af de anbefalinger, vi skal give regeringen i februar”, siger Peter Møllgaard til Politiken.
Ingen ændring i sigte
Det ser imidlertid ud til, at regering ikke har i tankerne at justere klimamålsætningen, så den i højere grad kan leve op til Paris-aftalen. I et skriftligt svar til Politiken siger klimaminister, Dan Jørgensen (s):
Læs også: DN: Havbeskyttelse skal tænkes med i klimakampen
”Ambitionsniveauet i klimaloven er stadig formentlig verdens højeste. Det betyder også, at den er svær at leve op til, og at vi derfor bruger al energi på at gennemføre en ambitiøs politik, der kan føre os i mål”.
Derfor oplyser klimaministeren heller ikke, om regeringen få Klimarådet til at vurdere, hvad der skal til for at leve op til aftalen.
- HCL
