Ny formand for Klimarådet – ingen fyring, understreger minister

Få dage efter offentliggørelsen af en kritisk rapport om regeringens klimapolitik, har selvsamme regering meldt ud, at Klimarådet skal have ny formand. Oppositionen er kritisk, men klimaministeren afviser enhver sammenhæng.

Klimarådets snart forhenværende formand, Peter Birch Sørensen, ville gerne være fortsat på posten, men regeringen har fundet det passende at ansætte en ny formand pr. 1. december. Foto: Anders Kampmann.

28.11.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Uden direkte at henvise til rådets analyse, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse fra ministeriet, at det er ”… volapyk at påstå, at regeringen reducerer tempoet i den grønne omstilling.”

Pressemeddelelsen argumenterer videre for, at den fremsatte kritik ’bygger på en række fejlslutninger’, og at forbigåelsen af landbruget i energiudspillet, et af de store kritikpunkter fra Klimarådet, bunder i, at ’teknologierne enten ikke [er] modne, relativt dyre, eller også findes de ikke endnu’, som det hedder.

I går, tirsdag d. 27. november, meddelte Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet så, at Klimarådets nuværende formand, Peter Birch Sørensen, pr. 1. december vil blive afløst af Peter Møllgaard, der er professor og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics, samt tidligere medlem af Energikommissionen, der kom med anbefalinger til fremtidens energipolitik forud for netop regeringens energiudspil.

I en anden pressemeddelelse fra ministeriet udtrykker både den afgående og kommende formand samt ministeren tilfredshed med skiftet. I oppositionen ser man imidlertid knap så rosenrødt på situationen, beretter Information. På den anden side af Folketingssalen er opfattelsen ifølge avisen således nærmere, at regeringen forsøger at lukke munden på en kritiker.

”Det ser ud, som om man ikke kan lide at have en vagthund i nakken, som kommer med kritik af en. Klimarådet har jo adskillige gange sagt ærligt, at Danmark ikke er på rette vej med de initiativer, der bliver lagt frem fra regeringens side”, siger klimaordfører for De Radikale, Ida Auken, til Information.

Fra Socialdemokratiet siger klimaordfører Jens Joel, at han ikke kan finde faglige begrundelser for at udskifte Klimarådets formand, ”… og i det lys ligner det jo mest af alt en politisk fyring”, som han siger til avisen.

Selv hos regeringspartneren De Konservative er man kede af udskiftningen af Peter Birch Sørensen som partiets politiske ordfører, Anders Johansson, overfor Information kalder ”en vigtig og kompetent stemme i klimadebatten”, som han gerne have set fortsætte.

Ingen sammenhæng med rapport
Det havde Peter Birch Sørensen også selv.

”Jeg ville gerne have fortsat som formand et stykke tid endnu, hvis man havde ønsket det, men ministeren valgte at udpege en anden formand, hvilket han naturligvis er i sin gode ret til,” siger han til Information.

Netop det forhold fremhæver Lars Chr. Lilleholt da også, samtidig med at han afviser enhver form for sammenhæng mellem sidste uges rapport og udskiftningen på formandsposten.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) afviser en hver sammenhæng mellem skiftet på Klimarådets formandspost og rådets rapport fra sidste uge, der rettede en skarp kritik af regeringens klimaambitioner. Foto: EFKM/www.jeppebnielsen.com.

”Nej. Det har ingen sammenhæng med den diskussion. Som i overhovedet ingen. Uanset om der var kommet en rapport fra Klimarådet i sidste uge, så var der sket et skifte på formandsposten. Det har ingen sammenhæng med det”, siger han til Information.

Ministeren svarer ikke direkte på avisens spørgsmål om, hvorvidt han var bekendt med Peter Birch Sørensens ønske om at fortsætte på posten, men peger i stedet på, at han blev udpeget af den tidligere regering, og at man i den nuværende derfor finder det passende at vælge en ny.

”Klimarådet er et uafhængigt organ, og det skal det også være fremadrettet. Det skal have mulighed for at kommentere på de ting, der er. Men det er også oplagt, at når jeg som minister har muligheden for at udpege, selvfølgelig kigger på, hvem der er mest oplagt til at løse opgaven, når der er gået en firårig periode”, siger Lars Chr. Lilleholt til Information.

Den forklaring stiller man sig dog ikke tilfreds med i Alternativet, hvor politisk leder Uffe Elbæk undrer sig over forløbet og af samme årsag vil have uddybende snak med Lars Chr. Lilleholt, ligesom man lægger op til en ændring af selve udskiftningsprocessen, som ministeren hentyder til.

Læs også: Flere klimaforskere slår alarm

”Derfor tager vi nu sagen op med ministeren. Han skal selvfølgelig have mulighed for at give sin udlægning af sagsforløbet. Men det ser umiddelbart problematisk ud. Og så er det måske også på tide med en diskussion af, at formanden for et uafhængigt klimaråd udpeges af klimaministeren, hvis det er sådan her, det håndteres,” siger Uffe Elbæk til Information.

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

08.09.2026CSR.dk

Rigsrevisionen skælder ud på Miljøministeriet

24.08.2026CSR.dk

TotalEnergies politianmeldt for oliespild og kemikalieudledninger i Nordsøen

CSR.dk

Gubra Green køber mere natur

CSR.dk

Madspild: Tallene stiger, viljen er der, og nu kommer standarden

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse

DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

Fordele ved at arbejde med årsagsanalyse

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

Aros Business Academy
Kursus
Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Få tal på jeres bæredygtighedsindsats og CO2-udslip – helt simpelt og uden forkundskaber inden for regnskab. Og brug klimaregnskabet til at se, hvor I nemt og effektivt kan sætte ind for at mindske jeres CO2-udledning.

Dato

05.10.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

UN Global Compact Network Denmark
Konference
Netværksarrangement for fødevaresektoren: Bæredygtighed som konkurrencekraft

Dette netværks arrangement er særligt relevant for dig, der arbejder med bæredygtighed, eksport, salg, marketing, kommunikation eller forretningsudvikling - og som ønsker konkrete perspektiver på, hvordan disse områder kan spille bedre sammen og styrke virksomhedens position på internationale markeder.

Dato

05.10.2026

Tid

10:00

Sted

Vesterbrogade 1L, 4th 1620 København Danmark

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001:2015 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

06.10.2026

Sted

Comwell H.C. Andersen Odense

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001:2026 – bliv klar til den nye kvalitetsledelsesstandard

En ny version af ISO 9001 er på vej og forventes lancereret i september 2026. Denne revision sætter fokus på at sikre, at kvalitetsledelsessystemer fortsat er relevante i en tid med øget digitalisering, bæredygtighedsforventninger og globale forsyningskæder.

Dato

06.10.2026

Sted

Kgs Lyngby

Dansk Industri
Workshop
Kom godt i gang med klimaregnskabet

Er I i tvivl om, hvor I skal starte med klimaregnskabet? Kom med til workshop, og få styr på de første skridt, hvilke data I skal bruge, og hvordan I kommer godt i gang med klimaregnskabet i jeres virksomhed.

Dato

06.10.2026

Tid

08:30

Sted

Bredgade 44,1, 4400 Kalundborg