Naturlig CO2-lagring kan give havgræs bærende rolle i den grønne omstilling
Indenfor de sidste 100 år er den danske bestand af ålegræs svundet betydeligt ind. Gør vi en indsats for at genoprette den, har vi meget positive klimaeffekter i sigte, vurderer Tænketanken Hav i en ny analyse.
I 1900 dækkede ålegræs cirka 670.000 hektar havbund. Det tal er i dag faldet til en godt en tredjedel: 220.000 hektar. Foto: 123RF.
Under overfladen gemmer de danske farvande på grønt guld: Planter der naturlig opfanger og lagrer store mængder CO2.
Men miljøforurening, temperaturstigninger og skadeligt fiskeri har betydet, at den nuværende bestand af havgræs er markant lavere, end hvad vi så for blot hundrede år siden.
Det er en ærgerlig udvikling, som i sidste også skader os selv, vurderer Tænketanken Hav.
Ifølge deres seneste analyse vil ålegræs alene kunne optage mellem 12 og 47 mio. ton CO2 over en periode på 30 år, hvis bestanden var lige så stor som i 1900. Det svarer til mere end Danmarks årlige CO2-udledninger, som ifølge Danmarks Statistik var 42 mio. ton i 2020.
Dertil kommer potentialet i andre havgræs-arter såsom saltmarsker og kelpskove såvel som den øvrige havbund.
Dyrt, men vigtigt
Hvor ålegræs i år 1900 dækkede 670.000 hektar havbund, vokser planten nu kun på 220.000 hektar. Flere af de oprindelige økosystemer er dog i dag så forandret, at de ikke vil kunne reetableres.
Det betyder dog ikke, at det vil være umuligt alle steder, skriver Tænketanken Hav i sin rapport. Den hidtidig største hæmsko for ålegræssets tilbagekomst er i stedet omkostningerne, da arbejdet endnu bliver gjort manuelt.
Genplanter man havgræsarten på den manuelle måde, vurderer Nationalt Center for Miljø og Energi, det vil koste 4.500 – 18.700 kr. pr. reduceret ton CO2. Med mere effektive metoder kan prisen komme ned på et prisniveau, der tilsvarer en mellemdyr klimaløsning: 696 – 2.843 kr. pr. reduceret ton CO2.
Læs også: Mineindustrien vil være en del af den grønne omstilling
Men det er ingen grund til at give op på havbundens grønne guld, mener man hos Tænketanken Hav. I stedet håber man på, at nye teknologier og mere effektive metoder er på vej, som fortsat kan sænke prisen ved ålegræsudplantning, ligesom prisen også bør ses i lyset af sideeffekterne.
“Ålegræs har andre væsentlige positive effekter og økosystemtjenester, eksempelvis optag af næringsstoffer, erosionsbeskyttelse og øget biodiversitet. Medregnes en eller flere af disse sideeffekter, vil det sandsynligvis kunne gøre ålegræsset til et omkostningseffektivt klimatiltag,” fremgår det af rapporten.
Potentiale for fordobling
Idet økosystemer, hvor ålegræs tidligere voksede, siden har forandret sig, vurderer Tænketanken Hav, at det ikke er realistisk, at bestanden bliver restaureret til samme størrelse, som den havde for 100 år siden. I stedet skal det tre gange så store areal, 670.000 hektar, ses som et maksimum.
Når det kommer til saltmarskler, som i dag dækker cirka 47.000 hektar havbund, er potentialet omkring det samme. Havgræsarten vil kunne udvides til mellem 71.000 og 142.000 hektar, hvis vi prøver, hvilket betyder, at en tredobling vil være det mest imponerende sandsynlige resultat.
- KCP
