Leverandøren skal forstå hvorfor!

Det danske firma Bagus så dagens lys i september 1997, hvor Morten Højgaard åbnede butikken Bagus. I 2002 kom Kenneth Sørensen til og startede engrosdelen af virksomheden i 2003. CSR har talt med Kenneth Sørensen om, hvordan en lille enkeltmands-virksomhed som Bagus arbejder med bæredygtighed – er det overhovedet muligt og hvor besværligt er det?
”Vi har egentlig arbejdet med CSR lige fra begyndelsen. Morten har jo også – ligesom de fleste andre danskere – været optaget af, at arbejds-forholdene hos leverandørerne var i orden. Og vi har da været ude på steder, hvor vi har følt, at det var de ikke her. Ikke på den måde, at man kan sige, at her efterlever de ikke konventionerne. Det er mere en fornemmelse – der er mørkt, der er ingen, der smiler, direktøren viser ingen tegn på medmenneskelighed – en generelt trøstesløs stemning. Men - som sagt - det var i starten mest på fornemmelser. Og så fik vi skrevet noget ned i 2003.” fortæller Kenneth Sørensen og fortsætter: ”I starten var det i meget generelle vendinger – vi vil sikre os, at I opfører jer ansvarligt og lever op til national lovgivning og de internationale konventioner. Men allerede dengang var jeg jo godt klar over, at det ved de jo ikke, hvad er. Og det gør de fleste danskere vel heller ikke? Det er jo skrevet i et embedsmands-sprog, som ikke er henvendt til dem, der udfører arbejdet og skal efterleve konventionerne. På den måde, er det meget taknemmeligt at sende sådan et stykke papir ud og få dem til at skrive under og sende det tilbage. Men når man så også besøger leverandøren, får man som sagt en fornemmelse; nå men de står da ikke i syrebad, men stadigvæk er der meget, som man ikke kan se. Så der var behov for at gøre det bedre.”

Leverandøren skal forstå krav og fordele
På et tidspunkt kontaktede Håndværksrådet Bagus og tilbød virksomheden at blive en del af det såkaldte PPP-program. (se faktaboks) og Bagus tog taknemmeligt imod den billige konsulenthjælp. Håndværksrådet præsenterede Bagus for forskellige muligheder – anerkendte værktøjer, eksempler på, hvad andre virksomheder gjorde og kom med anbefalinger. Kenneth Sørensen fortæller: ”Rent praktisk har vi gjort det, at vi har taget udgangspunkt i SA 8000, og så har jeg gjort nogle ting mere fleksible. Og nogle ting har jeg slettet. Og det har jeg simpelthen gjort fordi, det ikke skal være for kompliceret til at starte med. Jeg har slettet nogle af de ting, som er ekstremt tunge og på kanten af at være helt rimelige. Det er f.eks. ikke seriøst, at man skal kræve, at enhver leverandør skal skrive under på, at alle deres underleverandører lever op til de samme krav. Det vil jeg ikke kræve til en start. Det kan komme senere. Allerførst skal jeg selv forstå det. Og så skal leverandøren forstå det. Og allerede de to faser tager meget tid. Hvis ikke leverandøren forstår de krav, der bliver stillet, så er der ingen chance for, at leverandøren vil præsentere sine underleverandører for de samme krav.
Jeg kæmper generelt for, at leverandørerne også skal have noget ud af at efterleve kravene og det skal man forklare dem. Dels er der jo det indlysende faktum, at hvis man behandler sine ansatte godt, jamen så får man en større produktivitet og overskud ud af det. Og dels så får de jo også forespørgsel om CSR fra rigtigt mange andre kunder, så de skal se det som en god investering rent forretningsmæssigt. De kan påvise, at de efterlever kravene overfor deres andre kunder. På den måde kan en stor engelsk kæde f.eks. gå i gang med et samarbejde med dem med det samme.”

De thailandske leverandører
Bagus engros har forhandling af de tre mærker GOODJOB, Dogo og QUALY. Goodjob er enkle og stilrene designprodukter til jobbrug, mens DOGO står for ”Designs Of Garden Objects”, og er sjove ting til havebrug. Qualy er typisk produkter i plast i skønne farver og med et strejf af humor. Alle produkterne har han fundet i Thailand: ”Thailand har mange dygtige designere med egne firmaer, der er helt på niveau med det, vi kan finde i Europa, og man er frem for alt sikker på, at kvaliteten er i orden”, siger Kenneth Sørensen. ”De tre virksomheder i Thailand, som er mine leverandører, har hørt om CSR før – vi er altså ikke de eneste, der har præsenteret dem for krav. Så på den måde er niveauet relativt højt til at starte med. Alligevel er det kultur-forskelle og ting som foregår på et andet niveau end her. For eksempel er det ikke kotyme, at der eksisterer ansættelsespapirer med underskrift. Især i forhold til de ufaglærte. Men det er ikke ligegyldigt med det papir. For det kan udnyttes til bare at sige folk op – f.eks. hvis der er en, der bliver gravid. Vi er nødt til at have skrevet ned, hvad får medarbejdere i timen, hvad får de i timen for overarbejde osv. Der har vi så lavet et forslag til en ansættelses-kontrakt – altså vi leverer redskaberne til dem.”
I forhold til Quali er arbejdet relativt overskueligt for de producerer alting selv. Her har de ansatte det godt. De bor gratis og betaler kun for el. Direktørens mor er meget omsorgsfuld overfor de ansatte. Det er nærmest et mønstereksempel. GOODJob producerer halvdelen selv og halvdelen et andet sted. Her er det mange designere, der er ansat og de ufaglærte er dem der syr og pakker. De har også forhold, som er næsten sammenlignelige med Danmark. Den tredje leverandør DOGO er lidt sværere, fordi de ikke producerer noget selv: ”I første omgang kan jeg kun tage mig af dem, som jeg samarbejder med. Jeg har dog talt meget med direktøren om, at det er vigtigt, at forholdene er i orden hos underleverandører. Men jeg har ikke sagt til ham, at jeg kræver, at du går ud til alle dine 20 underleverandører og kræver det samme af dem. Igen ud fra princippet om, jeg først skal have det til at køre hos min leverandør.”

Næste CSR-stop: Indonesien
Anderledes står det til i Indonesien, hvor Bagus Engros dog selv kun har en enkelt leverandør. Her skal Bagus til at i gang med det samme arbejde som i Thailand. ”I Indonesien har jeg ikke indtryk af, at leverandørerne generelt bliver præsenteret for ret mange krav. Jeg er faktisk lidt rystet over, at mange siger, at vi er de første, der overhovedet præsenterer dem for krav. Jeg kender f.eks. til en meget stor dansk virksomhed, som i 2007 gik i gang med at stille krav til deres leverandører. Det foregik på den måde, at man sendte dem 70 sider med krav, som de så havde 20 minutter til at underskrive. Jamen, de har jo ikke en chance de leverandører!”
Bagus har arrangeret en work-shop i Yogjakarta, hvor leverandørerne bliver samlet og præsenteret for kravene og for hvorfor, det er vigtigt at efterleve dem. Det bliver selvfølgelig med tolk, for mange af leverandørerne taler overhovedet ikke engelsk. Ikke engang ledelsen. Det er de samme krav, som i Thailand, men det skal gøres på en anden måde. Kenneth Sørensen fortæller: ”Vi har for halvandet års tid siden haft en konsulent fra Håndværksrådet med dernede og lave forundersøgelse på vores leverandører. Denne type leverandør er typisk små værkstæder med 10-25 ansatte. Her er det nogle andre problematikker - ansættelseskontrakter har de helt sikkert ikke, og man skal være heldig, hvis der står nedskrevet noget sted, hvad de ansatte får i løn. Ingen ved, hvad minimumslønningerne er. Så i Indonesien skal vi sørge for, at ansættelseskontrakter og lønforhold er nedskrevne samt at produktionsforholdene er forsvarlige. Det der kan være svært her, er sådan noget som kemikalier f.eks. Man bruger jo farve i produktionen af interiør. Men tit og ofte står der jo intet på produktet – man får bare en pose med farve i hånden. Og derfor kan jeg godt forstå, at det kan være svært for arbejdsgiverne dernede. Nogle gange kan produktet jo sagtens være farligt, selvom det ikke har nogen duft. Vi har hyret et firma i forbindelse med denne work-shop, som skal tage ud til alle leverandørerne og så skal de måle på produkterne og undersøge hvilke, der er forsvarlige at benytte og finde alternativer til de kemikalier der evt. ikke er forsvarlige at bruge.”
Så Indonesien er en større mundfuld for Bagus, men ”vi har forberedt os godt på arbejdet dels med vores forundersøgelser og dels med vores erfaringer fra Thailand.”, siger Kenneth Sørensen, som er glad for sit samarbejde med Håndværksrådet: ”Vi har haft professionelt sparring. Vi kunne ikke have gjort det på samme måde, hvis vi selv skulle have udført alt papirarbejdet. Jeg skulle jo have haft fri i tre måneder for at få skrevet alt det ned!” Han slutter af med dette gode råd til andre virksomheder, der vil i gang: ”Husk at alt ikke kan være perfekt fra starten. Det er en løbende proces. Jeg siger bestemt ikke, at alt er perfekt hos os. Det er simpelthen ikke realistisk og dermed heller ikke seriøst på langt sigt”.

www.csr.dk/leverandor