Laboratorium skal sikre fremtidens grønne elforsyning
I løbet af de seneste år er det danske energinet blevet udvidet med vindmøller, solceller, varmepumper og andre former for grøn energi. Men hvad de betyder for elnettet, er der kun begrænset viden om.
I et laboratorium på Aalborg Universitet (AAU) tester et internationalt forskerhold nu, hvordan nettet bliver påvirket af alternative energikilder, og hvordan fremtidens forsyning kan sikres.
På Smart Energy Systems Laboratory på AAU står en række store servertårne linet op foran et kontrolpanel af computere og monitorer. På en fladskærm, der hænger på den ene endevæg, kan man se et kort over området syd for Aalborg, hvor små info-bokse løbende fortæller om spændingen og forbruget på nettet.
Vi kan simulere hele det danske elnet; hvordan det fungerer, og hvordan de forskellige enheder påvirker hinanden. Samtidig kan vi simulere, hvordan man kan styre nettet, og hvad der sker, hvis der samtidig er udsving på kommunikationsnetværket, forklarer lektor Rasmus Løvenstein Olsen.
Et scenarie kunne være, at man sætter en masse solceller op i et område. Når folk så tager på arbejde og solen skinner, risikerer man at spændingen stiger, og at ting simpelthen begynder at brænde af, forklarer han.
Derfor er man nødt til at have et automatiseret system, der kan koordinere produktionen af energi med forbruget af energi, siger Rasmus Løvenstein Olsen.
Simulerer på husstandsniveau
Den automatiske styring af elnettet er det, der kaldes for et smart grid. Det kræver, at der er hurtig forbindelse mellem de enkelte strømproducerende enheder, forbrugerne og styringssystemet en væsentlig forudsætning er, at kommunikationsnetværket også fungerer.
Vi simulerer helt ned på husstandsniveau, hvordan husene forbruger elektrisk energi, og hvordan vindmøller og solceller producerer elektrisk energi. Vi forsøger at balancere produktionen af el fra vind og sol med forbruget i husene, så derfor skal vi have data ud til styringen af vindmøller og solceller via datanetværk, siger Rasmus Løvenstein Olsen og kommer med et eksempel:
Man kan godt forudsige, at det begynder at blæse, men man kan ikke forudsige hvornår. Når blæsten rammer, snurrer vindmøllerne hurtigere rundt og pumper mere energi ud i nettet. Hvis ikke der er nogen til at aftage energien, kan det være ødelæggende. Derfor er man nødt til at sende information ind til den centrale styring, som kan sende energien videre. Det kunne for eksempel være til et stort supermarked, der kan sænke temperaturen i køleboksene lidt for at aftage den ekstra energi.
Læs også: Nordjysk brændselscelle-virksomhed får tysk eneejer
Simuleringen af elnettet spiller ifølge Rasmus Løvenstein Olsen en afgørende rolle for regeringens plan om at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.
Hvis ikke vi laver de her simulationer, kan vi ikke garantere forsyningssikkerheden på længere sigt, siger han.
- JKK
