Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

Kommuner bør tænke langsigtet og skrue op for brugen af revalidering, lyder konklusionen i en analyse fra Cabi. Beskæftigelsesministeren slår fast, at han ikke vil detailstyre, hvilke ordninger kommunerne bruger.

18.02.2020

Sponseret

CABI

Der er langt imellem, at kommunerne finder revalidering frem fra værktøjskassen, når ledige med nedsat arbejdsevne skal hjælpes i job.

Fra 2011 til 2018 er brugen af revalidering faldet med hele 62 procent, viser en ny analyse fra Cabi, skriver Altinget.dk

Det sker, til trods for at beskæftigelseseffekten af revalidering er god. Faktisk så god, at Cabi på baggrund af analysen direkte opfordrer kommunerne til at genoverveje deres praksis på området.

"Jobcentrene har et mål om at få ledige i varig selvforsørgelse, og analysens resultater viser, at revalidering er et konkret redskab til at nå det mål. Derfor bør kommunerne overveje, om ikke det kan svare sig på den lange bane," siger seniorkonsulent Annette Juul Jensen til Altinget.dk

Kommuner tænker i kroner og øre

Revalidering er målrettet personer med begrænsninger i arbejdsevnen, og et forløb består typisk af økonomisk hjælp og beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder uddannelsesforløb.

For personer, der er fyldt 30 år, kan ydelsen løbe op i over 19.000 kroner per måned. Det gør revalidering til et af de dyreste redskaber i kommunernes værktøjskasse.

"Men revalidering har en markant højere effekt end andre redskaber, som kommunerne anvender i indsatsen over for ledige på kontanthjælp med mere komplekse problemer. Det er altså værd at interessere sig for," siger Annette Juul Jensen.

Christiansborg skal ikke blande sig

På Christiansborg ønsker beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke at bakke op om anbefalingen fra Cabi.

"Ordningen giver fortsat mening for nogle, men det er selvfølgelig op til kommunerne at vurdere, hvem der kan få gavn af den. Christiansborg skal ikke detailstyre, hvilke ordninger de skal bruge," skriver Peter Hummelgaard i et svar til Altinget.

Desuden må man, ifølge ministeren, ikke glemme, at ordningen er af ældre dato, og at der er kommet nye muligheder for uddannelse og omskoling, siden den blev indført.

"I det almindelige SU-system har man også fået nye støtteordninger, for eksempel handicaptillæg til de videregående uddannelser. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at færre får revalidering," skriver han.

Hos Venstre er beskæftigelsesordfører Hans Andersen på linje med ministeren. Han vil heller ikke blande sig i, hvilke ordninger kommunerne bruger. Han slår dog fast, at det ikke længere er Venstres politik at afskaffe revalidering, hvilket ellers var planen i 2016.

22.09.2023CABI

Sponseret

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?

13.09.2023CABI

Sponseret

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

05.07.2023CABI

Sponseret

Nominerede til CSR People Prize 2023: Seks frontløber virksomheder, der gør en forskel for arbejdsmarkedets mest udsatte

16.06.2023CABI

Sponseret

8 sociale nøgletal, der styrker din ESG-score i dag

16.06.2023CABI

Sponseret

Scor højt på socialt ansvar – og få en konkurrencefordel

Virksomheder kan allerede nu score højt på S’et i ESG

12.06.2023CABI

Sponseret