Kommer der endelig mere CSR i offentlige indkøb?

Flere end 300 milliarder kroner køber den offentlige sektor ind for årligt. Men trods det at leverandører i en del år har skullet skrive under på, at de respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder og for eksempel ikke benytter børnearbejde, har de offentlige indkøbere fået skyld for at lade pris bestemme alt. Og at hvis de havde stillet krav i kontrakterne, så fulgte de ikke op på dem.

Der er dog spæde tegn på, at det kan være ved at ændre sig.

To store kommuner med på holdet
I september måned 2016 valgte både København og Odense Kommuner at slutte sig til arbejdet i Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). De to kommuner er nu en del af skaren af store og små virksomheder, NGO’er, fagbevægelsen, brancheorganisationer og offentlige instanser, der hos DIEH bliver klogere på at fremme ansvarlige indkøb.

”Det et stærkt signal, at toneangivende kommuner som Odense og København melder sig under fanen hos DIEH. I samarbejdet med kommunerne ser vi blandt andet frem til at skabe tættere dialog om etiske problemstillinger og løsninger samt øge fokus på etiske offentlige indkøb – et område med stort potentiale”, siger Mette Boye, direktør i DIEH.

Nu kommer kontrollen
En del af kritikken af de offentlige indkøbs manglende fokus på CSR-faktorer har været rettet mod, at selv om der var bygget krav ind i kontrakterne, så blev der ikke fulgt op. Sat på spidsen hed det sig, at leverandørerne bare kunne skrive under, og så behøvede de ikke tænke mere på det, for det var småt med eksterne kontroller af f.eks. miljøforhold, arbejdsmiljø og arbejdsrettigheder.

Den kritik virker det til, at man i Københavns Kommune taget til efterretning. I hvert fald forklarer Christian Biel-Knudsen, som er leder i en indkøbsfunktion i Økonomiforvaltningen, udviklingen i offentlige indkøb sådan her:

"Det er min fornemmelse, at det er en generel tendens inden for offentlige indkøb, at man er ved at nå en foreløbig grænse for, hvor meget økonomisk effektivisering man kan få ud af fortsatte genudbud af de offentlige indkøbsområder. Derfor fornemmer jeg, at flere og flere kommuner kommer til at arbejde langt mere systematisk med compliance i forhold til de udbudte vilkår, herunder også alt det man kan kalde CSR-områderne." 

"Københavns Kommune har bevilget midler i 2017 til, at vi bruger flere kræfter på at sikre os, at vores leverandører lever op til vores indkøbspolitikker, og til de krav vi har i dem til miljø, sociale klausuler som f.eks. sikring mod social dumping, " siger Christian Biel-Knudsen.

Regler og jura på plads
Samtidig er der blevet lidt bedre plads til CSR f.eks. i forbindelse med offentlige udbud. Den nye udgave af udbudsloven, som trådte i kraft ved årsskiftet 2016, fastholder godt nok, at det prismæssigt mest fordelagtige tilbud skal vælges. Men samtidig er flere CSR-emner blevet indlemmet i kategorien ”kvalitet”, som er det den rå pris skal kobles med for at vælge leverandør. Og udelukkelse fra at deltage i udbud kan nu – hvis man vælger det – baseres på ”overtrædelse af miljømæssige, sociale eller arbejdsretslige regler”, en udvidelse fra de stadig obligatoriske udelukkelsesgrunde som børnearbejde, terrorhandlinger eller bestikkelsessager og anden økonomisk kriminalitet.

I august 2016 faldt den første afgørelse i en sag om lovligheden af kontraktklausuler om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, og sikring af ikke bare egne ansatte, men også ansatte hos underleverandører. Klagenævnet for Udbud afviste at den slags krav var i strid med reglerne, og at der godt kunne iværksættes sanktioner, hvis klausulerne ikke blev overholdt. Læs mere om afgørelsen her.