Klimatopmøde skal styrke vedvarende energi i Afrika

I fredags sluttede første omgang FN-klimaforhandlinger efter COP21, der foregik i december sidste år. Ifølge iagttagere var stemningen god i løbet af de to ugers diskussioner og forhandlinger i den tyske by Bonn, skriver mediet Globalnyt.

”Klimaforhandlingerne plejer at være svære og fulde af konflikter. Dette møde var dog konstruktivt, og det ser ud til at verdens lande er enige om, at klimaaftalen fra Paris nu skal føres ud i livet og lede til handling”, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, til Globalnyt.

Læs også: Morgendagens virksomheder tænker CSR ind i kerneforretningen

Næste store runde FN-klimaforhandlinger vil foregå til november i Marokkos hovedstad Marrakesh og vil løbe af stablen under navnet COP22. Allerede nu har flere end 90 lande opfordret til, at der kommer vedvarende energi på dagsordenen til den tid.

Vedvarende energi i Afrika
Mange afrikanske lande håber nemlig, at klimatopmødet i Marokko kan skabe fokus på det omfattende projekt Africa Renwable Energy Initiative (AREI), der omhandler vedvarende energi i Africa.

“Afrika har taget en førerposition med vedvarende energi. Med mandat fra 54 afrikanske statsoverhoveder har vi lanceret African Renewable Energy Initiative med det omstillingsmål at sikre universel adgang til energi til alle afrikanere samt at fordoble den nuværende energigenerering gennem vedvarende energi i 2030”, siger Seyni Nafo, formand for den afrikanske gruppe ved klimaforhandlingerne, i en pressemeddelelse fra de mindst udviklede lande (Least Developed Countries – LCD’s).

Klimaomstilling koster penge
Et andet stort debatemne senere på året bliver med al sandsynlighed hvilke og hvor mange penge, klimaomstillingen skal koste. Rige lande har, ifølge Globalnyt, lovet at levere 100 milliarder USD årligt til de mindre velstillede lande. Pengene skal både gå til omstilling til vedvarende energiformer og til at landene kan tilpasse sig konsekvensen af klimaforandringerne.

”Der er brug for rigtigt store investeringer i de kommende år, og det er en svær opgave at finde disse penge. Heldigvis er klimainvesteringer ved at blive en god forretning, både på lang og kort sigt, hvilket kan få private investorer til at bidrage. Det vil dog stadigvæk være brug for rigtigt meget støtte til de fattigste lande, hvor klimatilpasning er afgørende”, siger Mattias Söderberg til Globalnyt og tilføjer:

Læs også: Unilever udfordrer myten om at bæredygtighed ikke sælger

”Lige op til mødet i Bonn kom der en rapport, som peger på, at regningen for klimatilpasning kan løbe op i 500 milliarder USD per år i 2050. Det er rigtigt mange penge, og det er derfor vigtigt, at landene bliver enige om, hvordan støtten til de fattigste lande kan øges”.

-CHM