Klimarådet: Det offentlige kan gå forrest for at nedbringe danskernes klimaaftryk

I Energistyrelsens globale afrapportering gør regeringen årligt status over, hvordan danske forbrugere, virksomheder og myndigheder påvirker drivhusgasudledningerne i udlandet. Afrapporteringen understøtter beslutningsgrundlaget for Danmarks globale klimaindsats og udgør dermed et vigtigt grundlag for politisk handling. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere afrapporteringen, og kommenteringen kan nu læses på rådets hjemmeside.

I sin kommentering retter Klimarådet blandt andet fokus mod klimaaftrykket fra dansk forbrug i udlandet. Det vil sige udledningen af drivhusgasser fra produktionen af fx fødevarer, fladskærme og andre varer, som Danmark importerer.

Siden 1990 er danskernes forbrugsaftryk herhjemme faldet med cirka 45 pct., men det danske forbrugsaftryk fra importerede varer er steget med omkring 30 pct. i samme periode.

Selvom forbrugsaftrykket er faldet samlet set, er det stadig meget højt. En europæisk opgørelse viser, at Danmark i 2021 havde det tredjehøjeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger i EU. Det skyldes særligt, at danskerne har et højere klimaaftryk fra forbrug af kød, benzinbiler og fra boliger sammenlignet med den gennemsnitlige EU-borger.

”Danmarks globale klimaaftryk er en vigtig del af den samlede klimaindsats. Vi anbefaler, at regeringen styrker indsatsen for at reducere vores klimabelastning i udlandet,” siger forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.

Grønne offentlige indkøb kan normalisere klimavenlige valg

De offentlige indkøb er en vigtig del af det samlede danske forbrugsaftryk. Klimarådet gentager i notatet en anbefaling om, at regeringen sætter et pejlemærke for offentlige indkøb. Klimaaftrykket fra offentlige indkøb forventes ifølge den globale afrapportering at stige fra 14,3 mio. ton CO2e i 2022 til 15,6 mio. ton CO2e i 2030. Stigningen forventes særligt at komme fra byggeri og anlæg.

Grønnere offentlige indkøb kan bidrage til at normalisere klimavenlige valg på de områder, hvor de offentlige valg er synlige for borgere og virksomheder. Det gælder fx byggeri og anlæg, hvor det offentlige kan kræve, at nybyggeri opføres efter den mest ambitiøse lavemissionsklasse i bygningsreglementet. Det gælder også de offentlige køkkener.

”De offentlige køkkener serverer cirka 650.000 hovedmåltider om dagen. Det vil i sig selv være til gavn for klimaet at omlægge denne del af kosten i Danmark, og lige så vigtigt vil det kunne bidrage til at normalisere en klimavenlig kost i den danske befolkning, når flere får serveret klimavenlig mad og tager klimavenlige vaner med hjem i privaten. Det offentlige har gode muligheder for at gå forrest på dette område,” siger næstforperson i Klimarådet Bente Halkier.

Der er brug for mål og pejlemærker

Regeringen har i sit regeringsgrundlag fra 2022 tilkendegivet, at den vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil undersøge konsekvenserne ved at opsætte et mål for klimaaftrykket af dansk forbrug. Begge dele udestår dog endnu.

I kommenteringen gentager Klimarådet sin anbefaling om, at der er brug for pejlemærker for at styrke den globale klimaindsats, hvis danskernes forbrugsaftryk skal være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.

”Pejlemærker for fx klimaaftrykket fra det private forbrug og for offentlige indkøb vil gøre det mere gennemskueligt for politikerne, hvad de egentlig sigter mod. De vil også gøre det nemmere for offentligheden at holde regeringen ansvarlig, fordi man kan se, om det går den rigtige vej,” siger næstforperson i Klimarådet Niels Buus Kristensen.

Man kan forvente, at det danske forbrugsaftryk vil blive mindsket, i takt med at verdens lande gennemfører mere ambitiøs klimapolitik. Det vil nemlig mindske udledningerne fra de varer, danskerne importerer. Verdens landes klimapolitik er dog i dag langt fra tilstrækkelig til at nedbringe det danske forbrugsaftryk hurtigt nok til at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Derfor kan der være behov for tiltag rettet mod danskernes forbrug, hvis forbrugsaftrykket skal være i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den globale afrapportering viser også, at klimapåvirkningen fra den danske andel af den internationale transport er betydelig. Danmark har især mulighed for at påvirke udledningerne fra de fly- og skibsbrændstoffer, der tankes her i landet. Klimarådet har derfor tidligere anbefalet, at der sættes nettonul-klimamål for tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i Danmark i 2050.

- EHS