Klimarådet: Problematisk at regeringen sænker tempoet i den grønne omstilling
Et drivhusgasneutralt Danmark i 2050 kræver en solid indsats, ikke mindst fra politisk hold. Derfor kritiserer Klimarådet regeringen for at lægge op til at sænke tempoet i den grønne omstilling til en fjerdedel af det nuværende.
Landbruget er et centralt område i det danske CO2-regnskab, som regeringen ikke desto mindre går uden om i sin klimaplan. Her foreslår Klimarådet at man sætter ind..
”Målet om et drivhusgasneutralt samfund i 2050 er et ambitiøst mål, og derfor er det stærkt problematisk, hvis tempoet i den grønne omstilling falder til en fjerdedel af vores nuværende omstillingshastighed. Dermed kommer vi til at skubbe den grønne omstilling foran os, og Danmark får derfor meget travlt efter 2030, hvis vi skal nå målet i 2050.”
Læs også: Miljøeksperter i opråb til regeringen: forkert omregningspris sænker grønne investeringer
Sådan siger formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, i forbindelse med udgivelsen af rådets nye analyse, ”Status for Danmarks klimamål og -forpligtelser 2018” (direkte download), som udkom i fredags.
I analysen vurderer Klimarådet – som man gør det hvert år - hvordan det går med opfyldelsen af Danmarks nationale klimamålsætninger og internationale forpligtelser, denne gang med udgangspunkt i det klima- og luftudspil, der også omfatter et forslag til en klimaplan frem mod 2030, som regeringen kom med tidligere i år.
Klimarådet slår fast, at målet om et drivhusgasneutralt Danmark om godt 30 år ’kræver en stor indsats’, men det mener man ikke, at regeringens plan peger i retning af i tilstrækkelig grad.
’(…) samlet set ser tempoet i reduktionen af drivhusgasudledninger i næste årti ud til at blive sænket til en fjerdedel af tempoet i reduktionen i indeværende årti, hvis man ikke går videre, end Energiaftalen og regeringens klima- og luftudspil lægger op til’, skriver rådet således.
Klimarådets eksempler på omstillingselementer og tiltag, der tilsammen opfylder reduktionsforpligtelsen i ikke-kvotesektoren i 2030. Illustration fra rapport..
Det er blandt andet regeringens taktik om at annullere CO2-kvoter, Klimarådet ikke bifalder. I stedet foreslår man ’at få gang i en række omstillingselementer, som vi alligevel skal gennemføre på længere sigt, og som medfører reelle reduktioner af Danmarks drivhusgasudledninger frem mod 2030. Det kan fx være en øget indsats for energieffektiviseringer, varmepumper og tiltag i landbrugssektoren og transportsektoren’, som det hedder.
”Der er masser af perspektivrige og relativt billige muligheder for omstilling, og derfor er det en dårlig ide, hvis Danmark annullerer CO2-kvoter for at udskyde en del af omstillingen, når vi ved, at de næste 10 år af kampen mod klimaforandringerne bliver afgørende”, siger Peter Birch Sørensen.
Flere andre steder at sætte ind
Regeringens brug af CO2-kvoter og de såkaldte LULUCF-kreditter har tidligere medført kritik fra både Klimarådet og andre parter, da strategien kun giver ”en meget lille reel reduktion i CO2-udledninger. Samtidig omstiller vi ikke noget som helst”, som klimaprofessor, medlem af rådet og medforfatter af analysen, Katherine Richardson, siger til DR.
Hun peger i stedet på landbrugssektoren, der ikke er omfattet af regeringens udspil, som et område, hvor man med fordel kunne vælge at sætte hårdere ind.
”Landbruget er i krise, og derfor har man politisk valgt at gå udenom det. Men måske skulle vi bruge lidt mere krudt på reelle omstillinger inden for landbruget”, siger Katherine Richardson til dr.dk.
Læs også: Regeringen vil afsætte 90 mio. til klimaforskning i landbruget
Blandt de tiltag i regeringens klimaplan, som får ros fra Klimarådet, er idéen om at forbedre de eksisterende biogasanlæg i Danmark, hvilket har et højt potentiale til at lette omstillingen frem mod 2050, samtidig med at det er billigt. Det er imidlertid langt fra nok, så Rådet præsenterer selv en stribe konkrete anbefalinger, der kan får omstillingstempoet i vejret, jf. tabellen ovenfor.
-AK
