Klimarådet dumper regeringens klimaindsats for tredje gang

Tre gange har det regeringsfinansierede men uafhængige Klimarådet skulle vurdere, om den førte politik og planerne lagt er tilstrækkelige til at nå målsætningerne i Klimaloven. Tre gange har Klimarådet nu konstateret, at det, mener de, ikke er tilfældet.

Den overordnede konklusion i statusrapporten 2023, som udkom i går, er, at der er brug for øget fokus på implementering og ny politik, især for 2025-målet, hvor Danmark skal have reduceret udledningerne af drivhusgasser med mellem 50 og 54 procent.

Læs også: Nye grønne regnemodeller skal mindske klima- og biodiversitetsskader

Rapporten peger desuden på, at selvom Danmarks klimamål var verdens mest ambitiøse, da de blev vedtaget, så går EU’s klimapolitik i dag på flere områder længere end Danmarks, hvilket yderligere øger presset på klimapolitikken. Det betyder ifølge Klimarådet, at det er usikkert, om Danmark vil kunne opfylde EU-forpligtelserne om anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren, kravene til energibesparelser og brugen af biomasse i energiproduktionen. 

De store indsatser
Klimarådet peger ifølge DR på seks områder, hvor der især bør sættes mere og anderledes ind:

Hastighed: I det oprindelige regnestykke manglede man at reducere med 0,4 millioner ton CO2 for at nå de 50 procent. Det tal er nu steget til 0,9 millioner ton, bl.a. fordi støttepuljerne til at fange og lagre CO2 ikke er kommet hurtigt nok i gang, og fordi der ikke er omlagt nok lavbundsjorde til natur. De manglende reduktioner skal nu i hus i løbet af meget kort tid.

Holder planerne?: Muligheden for at nå målsætningen om reduktion af udledninger med 70 procent i 2030 hænger i en lidt for tynd tråd, fordi de løsninger, regeringen har fremlagt, er forbundet med for store risici. Regeringen satser således stort på fangst og lagring af CO2 (CCS), men Klimarådet finder, at det med den nuværende viden og indsats på det område er usikkert, om CCS vil kunne levere de besparelser.

Landbruget: På trods af løfter går det for langsomt med at reducere især landbrugets udledninger. Regeringsgrundlaget slår fast, at der skal indføres en CO2-afgift i sektoren. Men arbejdet i ekspertgruppen er forsinket, og Klimarådet kalder desuden regeringens strategi for en afgift i landbruget "særdeles risikofyldt." Rådet hæfter sig især ved, at regeringsgrundlaget også slår fast, at afgiften ikke må påvirke konkurrenceevne og arbejdspladser. Det vil gøre det svært at lave en afgift, der giver resultater i form af lavere udledninger. For at opnå disse skal der nemlig mindre afhængighed af dyreproduktion til, og det vil uundgåeligt reducere mængden af arbejdspladser.

Industrien: For industrien har Folketinget vedtaget en afgift på 750 kroner for hvert ton udledt CO2, hvilket er sat til at levere 2,5 millioner ton reduktioner. Klimarådet mener dog, at det vil være klogt at genoverveje størrelsen på afgiften, hvis man vil være sikker på at opnå reduktioner i den mængde.

Forbrug: Klimarådet peger også på en blind vinkel i klimapolitikken: danskernes klimaaftryk, som Klimarådet konstaterer, er det næsthøjeste i EU målt pr indbygger. Medregner man udledninger forbundet med f.eks. kødindtag, import af varer og flyrejser, så kan man lægge omkring 50 procent oveni de udledninger, som i dag indgår i det danske klimaregnskab. Klimarådet foreslår derfor nye afgifter på flyrejser og på produkter, som fører til skovrydning i udlandet som for eksempel dyrefoder, palmeolie, læder, gummi, kaffe og kakao.

Kost: Danskernes spisevaner belaster klimaet langt mere end godt er, og Klimarådet foreslår derfor forbrugsafgifter på de mest klimabelastende fødevarer, som f.eks. kød, mælk og ost.

Klimrådet foreslår desuden mere fart på udfasning af gasfyr, større satsning på energieffektivitet, højere afgift på diesel og nedtrapning af biomasseforbruget.

Kom nu!
En del af reaktionerne på Klimarådets rapport kalder især på konkrete handlinger.

”Det går ekstremt langsomt, og der er hele tiden dårlige undskyldninger. Nu er det tid til handling,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, til TV 2, og fremhæver at der allerede burde ligge en energispareplan og en indikation på størrelsen af en klimaafgift på landbruget på bordet.

I endnu skarpere vendinger har NGO’en Klimabevægelsen samme budskab:

”I Danmark har vi adgang til konkrete og sikre klimaløsninger - politikerne skal bare benytte sig af dem. Klimarådet har en række anbefalinger til klimapolitikken, som vi på det kraftigste anbefaler, at politikerne lytter til. Regeringens klimastrategi har spillet fallit. En afgift på landbruget, mere vedvarende energi og mindre biomasse er konkrete veje gennem den grønne omstilling. Politikerne har gamblet rigeligt med ny teknologi og frivillige ordninger for store udledere, nu er det høje tid til at tage de sikre valg i brug,” siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark, i en pressemeddelelse. 

Læs også: Analyse: Her skal de grønne ambitioner omsættes til handling

I den anden ende af organisations-spektret er Dansk Industri tavse om Klimarådets konkrete konklusioner og anbefalinger. I stedet kommenterer den store erhvervsorganisation på øget samarbejde med EU.

”Det er uomtvisteligt en styrke for Danmark, når EU har høje klimaambitioner og robuste værktøjer til at reducere udledningen af CO2. Hver gang EU reducerer CO2-udledningerne med 1 procentpoint, så falder de globale udledninger altså mere end Danmarks samlede udledning. Så vi skal tænke de europæiske og danske løsninger endnu tættere sammen, hvis vi skal nå vores fælles klimamål,” siger Anne Højer Simonsen i en artikel på di.dk.

Politisk er den umiddelbare konsekvens, at klimaminister Lars Aagaard er kaldt i samråd af Enhedslisten. Ministernes officielle reaktion på rapporten er en konstatering af, at han læser rapporten sådan, at regeringen har vist, hvordan 2030-målet skal nås – og at det nu handler om implementering. De tiltag, som følger af EU’s klimakrav, inden for blandt andet landbrug og transport, er der tiltag i regeringsgrundlaget, der bidrager til, skriver ministeren i en pressemeddelelse.