Klimakrav i offentlige udbud skal være mere standardiserede
Der er for stor variation i de grønne krav i de offentlige udbud. Dansk Erhverv og Dansk Industri savner fælles standarder.
Manglende standarder for blandt andet CO2-beregninger i offentlige udbud skaber forvirring.
Dansk industri og Dansk Erhverv gør opmærksom på denne problematik i en artikel til Børsen. De grønne krav i de offentlige udbud kan veksle fra kommune til kommune og der findes ikke fælles standarder for, hvordan CO2-beregninger skal laves.
Læs også: Københavns indkøb skubber til bæredygtigheden
”Over et stykke tid er bæredygtighed begyndt at fylde mere og mere i offentlige indkøb, men der er stor forskel på, hvor progressive krav der bliver stillet. Ét er at nogle kommuner er længere fremme på bæredygtighedsdagsorden end andre, men derudover er det ikke i sig selv et fast defineret koncept og leder derfor ofte til forskellige krav og standarder,” siger konsulent hos Dansk Industri, Alexandra Thempler.
De mange forskellige certificeringsordninger som f.eks. Svanemærket, FSC-mærket og GOTS er blot nogle af de forskelligartede krav, der kan være i udbuddene.
”Den uklarhed skader omstillingen”, påpeger Andreas Børresen, chefkonsulent hos Dansk Erhverv.
Læs også: Podcast: DI vil gøre offentlige indkøb grønnere
Hos møbelproducenten Kinnarps kan man nikke genkendende til problemstillingen. Her er det målemetoder og beregning af CO2-udledning fra transport og indpakning, der giver problemer. Virksomheden benytter genbrugt emballage i form af tæpper og pap, hvilket det kan være svært at drage nytte af i de offentlige tilbud.
”Når man ikke tager hensyn til det i udbuddet, er der risiko for, at vi kan blive udkonkurreret af en konkurrent med en ringere miljøprofil” siger Helle Blædel, produktchef hos Kinnarps.
- MTN
