Karavane skal rette op på politikernes verdensmål-svigt

Landets politikere tager ikke FN’s verdensmål alvorligt, konkluderer en rundspørge blandt Ingeniørforeningen, IDA’s medlemmer. Derfor lancerer IDA en karavane for at udbrede kendskabet til verdensmål og bæredygtighed.

IDA's nye bæredygtighedskaravane skal besøge 60 virksomheder i hele landet for at udbrede kendskabet til FN's verdensmål. .

17.10.2018

Jakob Markert, CSR.dk

Ingeniørforeningen IDA har spurgt deres medlemmer, og de er ikke i tvivl: Politikerne svigter FN’s verdensmål. Som svar på det manglende politiske fokus har IDA derfor netop lanceret deres bæredygtighedskaravane, der har til formål at udbrede kendskabet til FNs 17 verdensmål.

”Vi tror på, at viden skaber holdninger, og holdninger skaber handling. Derfor søsætter vi i dag en bæredygtighedskaravane, der skal bidrage med konkrete løsninger til de udfordringer, verdenssamfundet står over for nu, og i fremtiden", siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA.

Læs også: Ny kampagne skal lære unge at elske verdensmålene

Bæredygtighedskaravanen blev officielt skudt i gang d. 12. oktober. Ifølge IDA’s egen hjemmeside er metaforen ’karavane’ valgt for at illustrere noget, der bevæger sig rundt i landet. Undervejs gør karavanen stop ved syv såkaldte “Samlingsmøder” og besøger 60 arbejdspladser, der alle har gode historier om, hvordan de hver dag arbejder med at indfri verdensmålene.

På sin vej vil karavanen indsamle og dokumentere, hvad der sker på samlingsstederne og værkstederne. I sidste ende skal projektet blandt andet munde ud i et inspirationskatalog, der samler ideer, projekter og initiativer, der kan støtte FN’s verdensmål.

Gratis værktøj til at tage virksomhedens verdensmålstemperatur

Når man har gjort selvevalueringen færdig får man et overskueligt scorecard, som viser hvilke mål og delmål en virksomhed med fordel kan kaste sig over. .

Som en hjælp til virksomheder, har projektet udviklet et selvevalueringsværktøj, hvor man kan lave en vurdering af, i hvilket omfang en virksomhed arbejder med verdensmål. Værktøjet er indrettet sådan, at du går de 17 verdensmål igennem ét for ét og markerer for hvert delmål, om arbejdspladsen: (grønt) Gør gavn, (gul) gør noget men kunne gøre mere, (rød) burde gøre meget mere eller at verdensmålet ikke er relevant for arbejdspladsen.

“Selvvurderingen giver anledning til vigtig refleksion over, hvor man gør det godt, og hvor det fremgår, at man bør gøre noget mere. Det i sig selv er vigtig læring for virksomhederne. Både i forhold til lavpraktiske overvejelser, men også i forhold til strategiske overvejelser om en stærkere kobling til FNs bæredygtighedsmål i fremtiden i min virksomhed,” fortæller Ole Gerner Jacobsen, der til dagligt er chefkonsulent i Region Hovedstaden og sidder med i styregruppen for Bæredygtighedskaravanen.

Politikerne tager ikke målene alvorligt
Bæredygtighedskaravanen skal ses i forlængelse af undersøgelsesresultater, der peger på, at politikerne ikke tager verdensmålene alvorligt, ligesom at målene ikke er trængt igennem til befolkningerne i EU.

Ganske få af IDA's medlemmer synes politikerne for alvor tager verdensmålene alvorligt. Kilde: www.ida.dk.

I en undersøgelse foretaget blandt IDA’s medlemmer er det således kun tre procent, der mener, at politikerne i høj grad tager målene alvorligt, mens 26 procent svarer, at politikerne i nogen grad tager dem alvorligt. Kun en procent har svaret, at de oplever, at politikerne i meget høj grad tager dem alvorligt.

”Det er bekymrende, når verdenssamfundet er blevet enige om at vedtage disse ambitiøse verdensmål, men at man så oplever, at landets politikere ikke tager dem alvorligt nok. For vi bør som samfund tage arbejdspladsernes ønske om at bidrage til realiseringen af verdensmålene for bæredygtig udvikling alvorligt", siger Thomas Damkjær Petersen.

Mål ikke trængt igennem til befolkningen
En Eurobarometer-undersøgelse fra maj 2017 viser, at FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling ikke er trængt igennem til befolkningerne i samtlige 28 EU-lande. Heller ikke hos danskerne, hvor kun én ud af ti danskere har hørt om verdensmålene og ved, hvad de går ud på. Blandt IDA’s medlemmer er kendskabet til verdensmålene større. Her svarer 60 procent af IDA’s erhvervsaktive medlemmer, at de har kendskab til FN’s verdensmål.

”Jeg hører opråbet til politikerne fra vores medlemmer på den måde, at der fra samlet politisk hold mangler en markant og essentiel køreplan for, hvordan vi får implementeret verdensmålene, så vi sammen kan arbejde på at få en mere bæredygtig klode. Det, vi mangler, er konkrete politiske bud på, hvordan de mest centrale spillere – virksomhederne – aktivt kan måle deres bidrag til eller modarbejdelse af verdensmålene”, siger Thomas Damkjær Petersen.

Læs også: Syv ud af ti virksomheder bruger verdensmålene i det daglige arbejde

Det skal bæredygtighedskaravanen altså hjælpe til med. Den løber det næste halve år og når i mål i FN-byen i København 2. maj 2019. På et stormøde bliver hele karavanens virke og høstede viden fra arbejdspladserne samlet sammen og vist frem, ligesom at karavaneprisen vil blive uddelt til den virksomhed, der har den bedste forandringshistorie ift. deres arbejde med verdensmålene.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

03.11.2026CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

29.10.2026CSR.dk

Opgøret med dansk dyreproduktion er nået til kyllingerne

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

CSR.dk

Rigsrevisionen skælder ud på Miljøministeriet

CSR.dk

TotalEnergies politianmeldt for oliespild og kemikalieudledninger i Nordsøen

Dansk Erhverv

Sponseret

Nye retningslinjer giver virksomheder klarere rammer for reglerne om forbud mod tvangsarbejde – her er 4 ting, du skal vide som virksomhed

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Retailer and Supplier Meeting

This workshop will bring together purchasing departments, ESG representatives, intermediaries and suppliers to discuss shared challenges and opportunities in responsible sourcing.

Dato

17.11.2026

Tid

11:00

Sted

Online