Kapitalforvalter med syngende opsang: ”Politikere har kortsigtede svar på langsigtede problemer”
En aktiv bæredygtig investeringsstrategi har fået Peter Harrison og hans selskab Schroders blacklistet på tværs af republikanske delstater i USA. ”Det er en æresmedalje,” siger han selv.
”Hvis du har vores syn på bæredygtighed, vil flere amerikanske stater ikke længere bruge dig,” fortæller Peter Harrison, der er topchef i den globale kapitalforvalter Schroders, der ved udgangen af 2021 forvaltede 731,6 milliarder britiske pund (cirka 6226 milliarder kroner) på vegne af sine kunder.
Han og hans selskab er så godt som blacklistet, fordi de tog det bevidste valg at forgrønne deres investeringsstrategi. For i USA er klimaområdet gået hen og blevet en ideologisk kampplads mellem de republikanske og demokratiske politikere såvel som stater.
Men ifølge Peter Harrison nytter det ikke noget at ignorere jordens faresignaler og fortsætte investeringerne i olie og gas, som den republikanske stat Texas for eksempel tjener mange penge på. I virkeligheden er det hans forpligtelse at gøre sine kunder bevidst om bæredygtige alternativer, argumenterer Peter Harrison, fordi naturkatastrofer som ved et trylleslag kan gøre, at de gamle investeringer taber sin værdi.
“Det, der sker med klimaet og naturen, forsvinder ikke, som covid-19 gjorde. Det er en snebold, der ruller og bliver større. Hver dag er nye skovområder forsvundet,” siger Peter Harrison til Børsen.
Den tredje dimension
Netop derfor fastholder Schroders nu at vurdere kvaliteten af en investering på tre forskellige dimensioner i stedet for to:
“Da jeg begyndte i denne industri, var der to dimensioner. Den ene var afkast, den anden risiko. Nu er der tre, og det er impact – din påvirkning på omgivelserne. Den tredje dimension er til stede i alle industrier. Når vi for eksempel går i supermarkedet, ser vi på, hvad vi køber, vi tænker over, hvad der er i maden, så hvorfor tænker du ikke over, hvad der er i dit afkast?” uddyber Peter Harrison.
Og det er mere af denne tankegang, der skal til, hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne, argumenterer han. Der skal skrues ned for ubæredygtige investeringer og op for kapital i grønne, teknologiske løsninger på vores problemer.
“Investeringerne er i dag på cirka halvdelen af, hvad der skal til for at være på linje med Paris-aftalens målsætninger om 1,5 graders opvarmning. Vi har brug for 3000-4000 milliarder dollar årligt. Vi oplever, at der er masser af risikovillig kapital, vi har teknologien, men vi bremses af politik – af tilladelser til at gå i gang,” siger Peter Harrison med henvisning til erfaringen fra Schroders’ investeringer via Greencoat, der står bag mere end 30 investeringer i vedvarende energiinfrastruktur i Europa.
Læs også: Nyt finansieringsprogram skal genopbygge Ukraine grønt
Viljen blandt politikere til at vedtage nødvendig og hård lovgivning, der kan skubbe til både forbrug og investeringer, er alt for lav, argumenterer han:
”Jeg er bekymret for, at regeringer er som politikere; de har kortsigtede svar på langsigtede problemer. Det er præcis denne tankegang, der fik os ind i krisen".
For i virkeligheden er lovgivning i sig selv ikke nok. Det kræver, at lovgivningen er så fundamental, at det ændrer folks vaner og hverdagsmønstre – at det i bund og grund sætter en samfundsændring i gang.
”Personligt er jeg stor fan af CO2-skatter, det vil kunne styre adfærden. Vi står over for at bygge den største industri nogensinde (vedvarende energi, red.), og vi skal gøre det på under 30 år. Jeg vil være optimist, men er det ikke. Jeg ser ikke folk hoppe med begge ben”, siger Peter Harrison og tilføjer:
"Du kan ikke bare indføre en lov, du skal ændre folks værdier og forståelse".
- KCP
