Kampen om 1,5 er i gang
Nordstjernen for arbejdet med at begrænse klimaforandringerne, Parisaftalens målsætning om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, er under massivt pres.
Det har rumlet i baggrunden på de seneste globale top-events, men ved COP27 i Egypten har FN’s generalsekretær, António Guterres, sagt det højt: ”målet om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad ved at glide bort. Vi er faretruende tæt på et vendepunkt, hvor klimakaos kan blive irreversibelt”.
En del af udfordringen er, at klimatopmøderne nok presser på, men at det, som Information skriver, sker i et for lavt tempo. Bl.a. fordi et nybrud ville kræve ”…vilje til at sluge vilje til at sluge kameler eller gå på kompromis med tidligere fastlåste positioner, som er afgørende”.
Men samtidig er der en gruppe lande, som ønsker målet om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader helt ud af teksten. Det har USA’s klimaforhandler, John Kerry, bl.a. bekræftet på et pressemøde.
Skal vi lægge indsatsen om?
Der er da også anekdotiske tegn på, at nogle er klar til at stille om til den virkelighed – eller som minimum at have to parallelle strategier.
Hvad videnskaben siger om 1,5
Status på klimaindsatsen er, ifølge FN’s årlige Emissions Gap rapport, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,8 grader med den vedtagne klimapolitik og selv en fuld implementering af alle verdens klimaplaner for 2030, vil lede til en global temperaturstigning på 2,4-2,6 grader i 2100.
Hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, skal den globale udledning af drivhusgasser reduceres med cirka 45 pct. i 2030 i forhold til 2010.
Dette fordrer ifølge Emissions Gap-rapporten en transformation af både de globale fødevaresystemer og af den finansielle sektor – foruden hurtigere ændringer i alle øvrige sektorer.
Emissions Gap-rapporten opfordrer regeringer til at understøtte de nødvendige ændringer på efterspørgselssiden gennem subsidier og beskatning. Desuden opfordrer rapporten til en reformation af den finansielle sektor gennem taksonomier, gennemsigtighed og regulering og ved at involvere både regeringer, banker, institutionelle investorer og andre finansielle aktører.
Kilde: ” Kommentering af Global Strategi 2022”, Klimarådet.
Som professor ved Københavns Universitet, Kathrine Richardson, fortalte i en tale på en nylig CSR-konference, så har mindst en virksomhed bedt hende om at komme og fortælle deres ledelse, hvordan de skal tackle 3 grader, når nu 1.5 ikke kommer til at ske. Katherine Richardson lod alle forstå, at det for hende at se er et absurd spørgsmål, der forudsætter, at vi kan beslutte hvor opvarmningen kommer til at ligge, hvis vi ikke holder den i nærheden af 1.5. Det kan vi ikke, den kommer til at stikke helt af, gjorde hun meget klart.
Eller som direktør for KR Foundation, en fond i Velux-familien etableret i 2014 for at fokusere udelukkende på klimaforandringer, Brian Valbjørn Sørensen, sagde ved en nordisk fondskonference i sidste uge, så nærmer sig tiden, hvor de skal kigge på, om de også skal begynde at støtte projekter med fokus på tilpasning til et stærkt forandret klima, udover deres hidtidige fokus på at begrænse forandringerne.
1,5 er et vigtigt pejlemærke
Dagbladet Information har talt med klimarådgiver i CARE, John Nordbo, og ifølge ham bør man stadig holde fast i målsætningen.
"Det har helt sikkert en betydning. 1,5 grader er en målestok, som mange klimaindsatser vurderes op mod, mange private virksomheders projekter bliver vurderet i forhold til den, og vi har det også skrevet ind i klimaloven," siger han til Information.
Virksomheder og NGO’er har da også kastet sig ind i kampen om 1,5 graders-målet. Således lancerede ”We Mean Business Coalition” og The B Team, som begge internationale, progressive erhversalliancer med fokus på ansvarlig virksomhedsledelse, en erklæring underskrevet af hundredvis af virksomheder og NGO’er. Heriblandt Ørsted, Rambøll, Rockwool, Novozymes og PensionDanmark.
Underskriverne understreger, at de uden vaklen fastholder højst 1,5 graders opvarmning som målet for deres indsats, mens de opfordrer regeringer til at styrke deres klimaindsats. Fordi videnskaben viser, at 1,5 graders opvarmning reelt ikke er en målsætning, men en grænse for, hvornår udviklingen begynder at gå amok. De beder derfor om at regeringer handler hurtigere end tidligere set.
1,5 giver falskt håb
Der er dog også dem, der mener, at 1,5-målet efterhånden gør mere skade end gavn. Som professor emeritus Bille McGuire skriver i The Guardian:
”Set i bakspejlet er det tydeligt, at det at have et specifikt mål snarere end blot at kæmpe for at hindre selv den mindste stigning i temperaturen, faktisk har været kontraproduktiv. Der er det problem med målsætninger, at de altid stadig er inden for rækkevidde – indtil de ikke er det. På den måde kan de bruges til at retfærdiggøre manglende handling helt op til det punkt, hvor det er for sent. Og det er præcis sådan, olieselskaber, verden ledere og andre har brugt 1,5-målet: som et fripas til at legitimere ikke-handling på udledninger. At fastholde forestillingen om denne temperaturgrænse som et mål, der kan nås, er et figenblad for business as usual.”
