Kamp til stregen om eftertragtede puljepenge til CO2-fangst
Hele 16 selskaber har søgt om at kunne deltage i udbuddet om 28,7 milliarder kroner til CO2-fangst fra den såkaldte CCS-pulje. Metoden kommer højst sandsynligt til at spille en central i den danske klimapolitik, om end den fortsat møder modstand fra grønne organisationer.
Foto: Ørsted
Interessen var stor, da fristen for at søge om prækvalifikation til den nye Carbon Capture and Storage (CCS)-pulje udløb tirsdag.
16 selskaber har meldt sig i håbet om at få del i de 28,7 milliarder kroner, der er afsat til fangst og lagring af CO2 frem mod 2044. Energistyrelsen vil nu vurdere ansøgningerne og forventer at udvælge op til ti selskaber, der får mulighed for at byde på midlerne.
Målet med puljen er at sikre årlige reduktioner på 2,3 millioner ton CO2 fra 2030, svarende til cirka fem procent af Danmarks nuværende udledninger. Støtten gives per lagret ton CO2 og uddeles gennem et forhandlet udbud. Der er tidligere uddelt støtte via to mindre puljer, herunder CCUS-puljen, som Ørsted vandt.
”Vi er meget tilfredse med den store interesse,” siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, i en pressemeddelelse. Han fremhæver, at etableringen af et marked for CO2-fangst er afgørende for at nå Danmarks klimamål.
Spild af penge?
Mens CCS bliver fremhævet som en vigtig brik i klimakampen, er metoden langt fra ukontroversiel. Rådet for Grøn Omstilling (RGO) advarer om, at teknologien er både dyr og ineffektiv, og at den i værste fald kan føre til spild af offentlige midler.
Bjarke Møller, direktør i RGO, kalder metoden for ’umoden’ og peger på, at anlæggene kan øge energiforbruget med op til 44 procent og derfor også skabe en social slagside gennem højere energipriser.
RGO har tilmed fundet alternativer til teknologisk CO2-fangst og vurderer, at billigere og mere effektive løsninger findes. Ifølge deres beregninger kan udtagning af lavbundsjorde alene reducere udledninger med op til 3,2 millioner ton CO2 i 2030 for cirka en tredjedel af prisen på CCS.
”I stedet for at bruge flere milliarder af skattekroner på CO2-fangstanlæg på et for tidligt tidspunkt kan man få meget mere for pengene ved at fremme energibesparelser, opskalere sol og vind, støtte varmepumper og elektrificere alle sektorer,” siger Bjarke Møller.
CCS-puljen kræver endelig godkendelse fra EU-Kommissionen, og Energistyrelsen forventer at tildele kontrakter i april 2026. Inden da skal de prækvalificerede selskaber aflevere deres endelige bud i december 2025.
- lhs
