Københavns Kommune modtager pris for skybrudsplan
Hovedstaden har modtaget arkitektprisen ’Lille Arne’ for sin strategiske indsats mod konsekvenserne af klimaforandringerne.
Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (forrest), glæder sig over prisen Lille Arne, som kommunens skybrudsplan har fået. Planen tager både hensyn til regnvand og byrum. Foto: KK..
I fredags, den 29. januar, afholdt Arkitektforeningen København nytårskur og uddelte i den forbindelse blandt andre prisen Lille Arne. Den lille Arne bliver givet til ”mindre værker og initiativer, ikke-realiserede projekter og skæve idéer”, som Arkitektforeningen selv beskriver det.
Prisen og prestigen gik til Københavns Kommunes skybrudsplan. En plan, der omfatter projekter og anlægsopgaver, der skal udføres over hele byen i løbet af de næste 20 år. Tilsammen et ingeniørmæssigt puslespil, hvor byens veje og parker skal ombygges og søer og vandløb skal tilpasses, så de enten kan tilbageholde regnvandet eller lede det til havnen sammen med fire store skybrudstunneller.
Læs også: Kommuner skærer i CO2-udledningen
Og det er blandt andet den lidt anderledes løsning, der ikke indebærer en omlægning af kloaksystemet, der har fanget arkitektforeningens opmærksomhed. Ved nytårskuren sagde juryen blandt andet følgende om vinderen:
"Ved at gå faktuelt og videnskabelig til opgaven, er det lykkedes Københavns Kommune at skære i projektomkostningerne og at undgå i stor grad skjulte, dyre ingeniørtekniske løsninger, samtidig med at øge merværdien for byens borgere gennem nye, attraktive byrum."
Den billige og synligt grønne løsning
Der er med planen tale om intet mindre end verdens første skybrudsplan, oplyser Arkitektforeningen. Budgettet lyder på næsten 12 milliarder kroner, penge som allerede er bevilliget. Det lyder måske af meget, men kunne nemt være blevet op mod det dobbelte med en mere teknologisk ingeniørløsning – fx renovering af kloaksystemet:
”Det ligger indgroet i forvaltningens tankegang og metode, at byer skal være til for mennesker og skabe værdi for dem. Derfor er der også lagt mere vægt på landskab, inetriør og design end blot kloakker. Når det så er sagt, skal det heller ikke være nogen hemmelighed at disse ”overjordiske” løsninger er markant billigere, end hvis byen fx skulle have et nyt kloaksystem, som ville have kostet i omegnen 20 mia. kr. Og det ville have gjort ondt i borgernes skatteudgifter. Med den nuværende plan kan vi holde den ekstra udgift nede på højest 1300 ekstra pr hustand pr år”, forklarer teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell (EL).
Læs også: New York og København indgår klimasamarbejde
Til spørgsmålet om, hvilken by vi kan forvente os i 2030 og hvordan klimatilpasningerne vil påvirke byrummene arkitektonisk, svarer Morten Kabell:
”Vi kan forvente os en meget grønnere by. Der kommer flere grøfter og grønne byrum med biodiversitet og dyreliv frem for blot kvadratiske græsplæner. Tagene vil ikke kun være kendetegnet ved røde teglstem, men også ved grønne flader”, siger teknik- og miljøborgmesteren og tilføjer endvidere, at det ikke handler om at søge tilbage til provinsidyl, men om at gøre det urbane grønnere.
Et af de projekter, der snart skal realiseres, er revitaliseringen af Enghaveparken. Den populære park på Vesterbro bliver skybrudsikret for 35 millioner kroner og kan efterfølgende håndtere op mod 26.000 kubikmeter vand.
-CHM
