Jysk er nu GRS-certificeret som virksomhed

Jysk har gennem flere år solgt GRS-certificerede produkter med genanvendte materialer, og med en GRS-certificering som virksomhed sætter boligkæden nu øget fokus på arbejdet.

GRS er en frivillig standard, der sporer lokationen fra et produkts genanvendte materialer. Foto: Jysk..

25.05.2023

CSR.dk

Jysk har nu taget et skridt videre i arbejdet med at øge mængden af genanvendte materialer til boligkædens produkter.

Jysk som virksomhed har nemlig opnået Global Recycled Standard-certificering (GRS), hvilket vil sige, at virksomheden lever op til GRS’s krav til blandt andet dokumentation af genanvendte materialer.

Global Recycled Standard er en international, frivillig standard, som verificerer genanvendte materialer og sikrer sporbarhed fra den lokation, hvor materialerne genanvendes, til det endelige produkt. For at sikre sporbarheden skal alle led i leverandørkæden certificeres, herunder også Jysk som virksomhed.

Læs også: Virksomheder tester nye science based targets for natur

“GRS-certificeringen af Jysk som virksomhed er et vigtigt skridt på vejen til at tilbyde vores kunder flere produkter lavet helt eller delvist af genanvendte materialer. Vi har i en række år haft genanvendte materialer i alt fra pyntepuder til glasvaser, og med certificeringen sikrer vi en endnu højere grad af sporbarhed og dokumentation for materialerne,” siger Peter Andsager, Executive Vice President for Purchasing i Jysk.

500 GRS-certificerede varer
Jysk har allerede over 500 GRS-certificerede varer i sortiment på tværs af varegrupper, og næste skridt bliver at opstille en decideret målsætning for området.

”Vi har stor tiltro til GRS som en grundig og pålidelig certificering. Når vi markedsfører, at et produkt indeholder genanvendte materialer, skal vi være helt sikre på, at materialerne rent faktisk er genanvendte. Det er en kompleks procedure at kontrollere det i hele sin forsyningskæde, men GRS-systemet hjælper os med det, og vi kan drage fordel af deres arbejde og kontrolsystem,” siger Lars Ringtved Nielsen, Compliance and Quality Director i Jysk.

En vigtig grund til, at Jysk har valgt GRS, er, at standarden omfatter flere og flere materialer, såsom polyester og bomuld. Det gør certificeringen relevant for virksomheden, som har et bredt sortiment af forskellige produkter.

Læs også: Miljøstyrelsen miljøgodkender det første fuldskala PtX-anlæg i Danmark

At øge mængden af genanvendte materialer i produkterne er en del af Jysks arbejde med bæredygtighed, og antallet af produkter, der helt eller delvist er fremstillet af genanvendte materialer, er generelt stigende.

“Udover de GRS-certificerede varer, som bærer GRS-logoet, har vi også mange andre produkter, som indeholder en eller anden procentdel af genanvendt materiale. For os er lidt genanvendt materiale bedre end intet genanvendt materiale, også selvom de produkter ikke bærer GRS-logoet. Vi kan nemlig stadig bruge vores GRS-certificering som virksomhed til også at sikre sporbarheden på det materiale,” siger Peter Andsager.

- HCL

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

30.10.2026CSR.dk

26.10.2026CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Klimaskovfonden

Sponseret

Holst Engineering giver en julegave, der vokser år efter år.

Schneider Electric

Sponseret

Vandstress er en forretningsrisiko: Over 1 ud af 3 nordiske industrivirksomheder melder om produktionstab

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle