IFAT udvider i 2010
I 2008 blev der sat rekord hvad angår både deltagere og udstillere. Den 16. udgave af IFAT, den internationale handelsmesse for vand, spildevand, affald og genbrug, bliver endnu større.
Messe München, der står for afholdelsen af messen, vil således både skabe nye temaer og udvide eksisterende. For eksempel bliver de allerede eksisterende sektioner omkring vand, spildevand og affald udvidet til også at omfatte fokus på at generere energi fra disse materialer. Blandt de nye temaer vil være energihåndtering og -effektivitet, konceptet urban mining (dvs. udnyttelse af sekundære råmaterialer), nye metoder til afsaltning og sanitetsarbejde. Desuden vil kystbeskyttelse og kontrol af flodbølger blive dækket mere indgående.
Disse temaer udgør et stort potentiale og mange nye forretningsområder for både vores udstillere og vores besøgende. Afsaltning vil for eksempel blive et stort emne i fremtiden på grund af truende vandmangel mange steder i verden. Derudover opfordrer vi vores udstillere til at tilbyde adaptive teknologier i tillæg til deres opfindelser og højteknologiske løsninger, specielt med henblik på brug i udviklingslande. Vi taler ikke andenrangs teknologi her, men derimod noget der er brugbart og prismæssigt overkommeligt ud fra de betingelser, der er tilstede i de enkelte lande, siger Eugen Egetenmeir, medlem af bestyrelsen for Messe München.
IFAT 2010 løber af stabelen den 13. til 17. september 2010 i München. Tilmelding kan ske online på www.ifat.de eller per brev eller fax frem til 31. oktober 2009.