Klimarådet fremlægger tre i en-løsning i ny rapport

Danmarks knappe landareal skal rumme blandt andet byer og infrastruktur, landbrug, skovbrug og natur. Samtidig er anvendelsen af de danske arealer kritisk for, at vi kan opfylde både nationale og fælles europæiske målsætninger for klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten. 

Klimarådet undersøger i en ny analyse, hvordan Danmark mest effektivt kan leve op til forskellige krav til vores landareal. Kravene betyder nemlig, at det i stigende grad bliver nødvendigt at prioritere arealanvendelsen.

Heldigvis kan forskellige grønne indsatser på arealerne ofte løse mere end ét problem. Fx kan ny produktionsskov gavne både klimaet og vandmiljøet, hvis den bliver plantet det rette sted i landskabet. Man kan altså slå flere fluer med et smæk med en koordineret indsats.

”Vores mål for klima, vandmiljø og biodiversitet har synergier, som vi bør udnytte. På den måde kan vi minimere omkostningerne for samfundet, når jord skal udtages eller omlægges,” siger forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.

Indsats for bedre vandmiljø og biodiversitet giver markante klimagevinster

Klimarådets analyse stiller særligt skarpt på klimareduktioner, forbedret vandmiljø og biodiversitet. Analysen viser, at arealindsatsen i første omgang bør fokusere på vandmiljøet og biodiversiteten. 

Årsagen er, at tiltag for vandmiljø og biodiversitet kun er effektive, hvis de har den rette geografiske placering. For at gavne vandmiljøet bør skovrejsning fx finde sted tæt på et vandløb eller en fjord, hvor der er et behov for at reducere tabet af næringsstoffer. Tilsvarende skal naturområder hænge sammen for at få størst effekt. For klimaet er det derimod ikke så vigtigt, hvor fx ny skov vokser op. 

Analysen viser, at det vil medføre årlige klimagevinster på næsten 7 mio. ton CO2e, hvis Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv, beskytter 30 pct. af landarealet i tråd med EU’s biodiversitetsstrategi og også opfylder regeringens målsætning om skovrejsning.

”Hvis vi gennemfører tiltag for at skabe bedre vandmiljø og biodiversitet, så batter det også i forhold til klimaindsatsen på arealerne. Omvendt får vi ikke stor effekt på vandmiljø og biodiversitet, hvis vi planlægger med et snævert fokus på klimaeffekter,” siger medlem af Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen, som er professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. 

Biodiversitet og produktionsskov vil fylde mere i landskabet

Hvis Danmark skal nå målene for klima, vandmiljø og biodiversitet, skal der dedikeres areal til formålet. Det betyder, at landbrugsarealet bliver nødt til at blive reduceret. Konkret viser analysen, at landbrugsarealet skal reduceres med omtrent en tredjedel. Det svarer til 760.000 hektar, eller omtrent Sjællands areal.

Behovet for at udtage landbrugsareal er især drevet af EU-målsætningen om, at EU som helhed skal beskytte 30 pct. af sit areal af hensyn til biodiversitet. Målsætningen bør ifølge Biodiversitetsrådet også gælde for Danmark specifikt. Det er der imidlertid ikke truffet politisk beslutning om endnu, og det skaber usikkerhed.

”Det er nødvendigt med en politisk afklaring af Danmarks mål for biodiversitet. For som analysen viser, er det bedst for samfundet, at sammentænke opfyldelsen af alle målene, og det vil være nemmere, hvis man kender målet,” siger medlem af Klimarådet Katherine Richardson, som er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

Set i et samfundsperspektiv er den mistede indtjening i land- og skovbruget isoleret set relativt beskeden, når målsætningerne skal opfyldes. Når arealanvendelsen tilrettelægges med udgangspunkt i at nå målene for biodiversitet, vandmiljø og skovrejsning, løber omkostningerne op i cirka 2,8 mia. kr. årligt i form af mistede indtægter. Samtidig fås blandt andet en betydelig klimagevinst på næsten 7 mio. ton CO2e årligt. Det svarer til en samlet direkte omkostning på cirka 400 kr. pr. ton CO2e.

Der er brug for en samlet plan

Hvis de mulige synergier skal udnyttes, så kræver det en samlet regulering, der kan målrette ændringerne. Klimarådet foreslår i analysen en række overordnede principper som oplæg til den igangværende grønne trepart og det videre arbejde med en klimaafgift i landbruget. Blandt andet bør regeringen udforme en plan, der prioriterer de forskellige tiltag på arealerne.

”En afgørende del af planen bør være fastlæggelsen af hvilke arealer, som skal reserveres til biodiversitet. Sideløbende bør man vedtage en drivhusgasafgift i landbruget. Viften af mål må understøttes med tilskud og andre initiativer, som gør det attraktivt at sætte gang i nye initiativer de rigtige steder,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet påpeger i rapporten, at det også er vigtigt, hvor hurtigt tiltagene bliver sat i gang og gennemført. Det gælder især for skovrejsning og udtagning af kulstofrige jorder. Tiltagene skal igangsættes hurtigt, for at de kan bidrage mest muligt til de mere langsigtede klimamål. Gevinsterne for især biodiversitet opstår også over en lang årrække. Det taler ligeledes for en hurtig igangsættelse af indsatsen.

- EHS