I mellemrummet mellem offentlig og privat

High:five samarbejder med virksomheder, der gerne går i fængsel for at hente arbejdskraft, og efterlyser større åbenhed om, hvordan man får unge indsatte i job efter afsoning. Det er en af casene på Responsible Entrepreneurs-konferencen d. 28/1

16.12.2015

Lars Münter, CSR.dk

Når straffen er udstået, hvor går man så hen? Mange straffede går tilbage til det sted, de kom fra. For hvor går man ellers hen, når alle de andre relationer sidder bag tremmer? Det er vanens magt, kulturfællesskabet og de gamle venner, der trækker.

Det gavner ingen, at unge marginaliseres og isoleres, fordi de har begået kriminalitet. Men imellem fængselsmurene og virksomhedernes hegn kan forhindringerne synes uoverstigeligt høje for den unge, der netop har afsonet. Initiativet High:five befinder sig netop i det mellemrum. Som uafhængig, koordinerende brobygger mellem kriminalforsorgen, politiet og socialforvaltningerne på den ene bred og det private og offentlige arbejdsmarked på den anden vil High:five assistere virksomheder med at bringe unge fra tremmerne frem til ordinære job og uddannelsespladser.

Ole Hessel har været direktør for High:five siden det blev oprettet i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA). Der har været nogle bump på vejen, ikke mindst fordi initiativet blandt nogle aktører har været set som en gøgeunge, men over de seneste 2 – 3 år er medvinden blevet mærkbart bedre. En væsentlig del af æren for bedringen skyldes fængslerne, som har skubbet på for, at de indsatte får bedre kvalifikationer, inden de lukkes ud i friheden.

Succes i fængslerne

Ole Hessel sad selv i advisory board for Meyers fængels-kokkeskole under opstarten og har været med fra den i medierne så omtalte introduktion af konceptet i Vridsløse Statsfængsel. Det er nu blevet et succesfuldt og efterspurgt redskab til at screene de indsatte ud efter afsoningen. Også andre har fået øje på mulighederne i fængslernes arbejdskraft:

”I Horserød Statsfængsel har vi i samarbejde med FA Stillads igangsat 5 stilladsforløb, som er målrettet mod at påvirke og motivere de indsatte, så de kan opnå de kvalifikationer, der skal til for at komme i job, når de kommer ud af fængslet. Det har bredt sig til Jyderup Statsfængsel, og de indsatte søger nu mod de fængsler, fordi de kan se et job blinke ude i horisonten. De vil gerne have et job, og de firmaer, som går ind i et samarbejde med fængslerne, er med til at nedbryde murene. For firmaerne ligger der den gulerod i det, at de kan prikke egnede kandidater ud, og de kan målrette uddannelsen, så de indsatte har de helt rigtige kvalifikationer, når de starter hos dem.”

Vi er inde i en god periode for de indsatte, siger Ole Hessel, for efter lavkonjunkturen og billig arbejdskraft fra øst skriger flere og flere virksomheder efter nye hvervekanaler, og der er en enorm interesse for potentialerne i fængslerne:

”Mange firmaer, som tidligere satte deres lid til, at de kunne dække deres behov med arbejdskraft fra Østeuropa, må se sig om andre steder, for i de lande er der nu også efterspørgsel på arbejdskraften. Det mærker man på de kæmpestore anlægsprojekter som for eksempel Femern Bælt, hvor vi er i dialog med et konsortium af firmaer, som mangler folk.”

Behov for mentorer

Det er dog ikke lige til at tage tidligere straffede i arbejde. Den straffede kommer jo fra en indespærring med andre kriminelle og har i sagens natur en kriminel fortid. High:fives foretrukne middel er grundig screening, en korrekt matchning og corporate volunteering:

”Vi arbejder meget med at ændre på holdningen til straffeattesterne ude i virksomhederne, og at der tages godt imod den straffede. Derfor samarbejder vi med virksomheder om at uddanne frivillige mentorer til at coache de indsatte i overgangen mellem fængsel og frihed,” siger Ole Hessel.

Som organisation i mellemlaget møder Ole Hessel mange andre, som arbejder på tværs af systemet. I modsætning til de to lag, der omgiver dem, er de alle karakteriseret af en stor åbenhed for at dele viden, kompetencer og erfaringer. Der eksisterer med Ole Hessels ord en slags grundfilosofi om at arbejde i et open source-fællesskab. Selv har High:five udviklet et koncept, som efter at være nedskrevet er lagt ud på hjemmesiden, så alle kan nyde gavn af de erfaringer, det bygger på. High:five har oplevet stor søgning på materialet, og Ole Hessel tøver ikke med at beskrive det hemmelighedskræmmeri, som andre omgærder deres erfaringer med, som et sygdomstegn:

”Vores koncept er kopieret både herhjemme og i udlandet, og det er i øjeblikket ved at blive implementeret i Estland efter at være blevet oversat direkte. Det ligger dybt i os, at vi skal dele vores viden med andre, så vi kan hjælpe endnu flere, og jeg synes, det er dybt beklageligt, når andre ikke gør det. Hvis der ikke er åbenhed om erfaringerne, får vi heller ikke de ændringer, der er behov for.”

Helt i åbenhedens tegn er High:five gået sammen med Dansk Byggeri, 3F og Kriminalforsorgen om et informationsmøde om modellerne for offentlig-privat partnerskab, og hvordan man kan få flere i job efter endt afsoning. Det afholdes d. 19. januar 2016 hos Dansk Byggeri.

Responsible Entrepreneurs-konferencen sætter for en dag rampelys på store som små sociale entreprenører og centrale NGO’er, som virker for og understøtter virksomheder med socialt samfundssind. Ole Hessel og High:five er blandt dagens 9 solide cases på socialt entreprenørskab: G4S, Arriva, NCC, Creativ Company, Social Foodies, Allehånde, Askov Fonden, High:five og ikke mindst Kofoeds Skole, der er vært for dagen. De nævnte flankeres af gæstetaler, markedsplads og miniseminarer ved blandt andet CABI, Media Now og Den Sociale Kapitalfond. Kitte Wagner fra Spark, der er en af Danmarks dygtigste rådgivere i bæredygtighed, er moderator for konferencen.
 
Konferencen finder sted d. 28. januar i Kofoeds Skoles multihal, Nyrnberggade 1 på Amager. Læs mere om konferencen og tilmelding på www.csr-link.dk.

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

28.05.2026Schneider Electric

Sponseret

Software overtager rollen i industriel automation

27.05.2026CSR.dk

Nu skal der gode tal på værdien af mere og bedre biodiversitet i Danmark

CSR.dk

Nu skal der gode tal på værdien af mere og bedre biodiversitet i Danmark

CSR.dk

Når tech, AI og data skaber sund gennemsigtighed i forsyningskæden

CSR.dk

Hvor højt skal man klappe af BioCircs gode nyheder?

Schneider Electric

Sponseret

Grøn vækst i praksis: Hvordan opskalerer man produktion ansvarligt?

CSR.dk

Ny teknologi: Dansk virksomhed kan omdanne industriens CO2 til kalk

CSR.dk

Ny vidensbank om energi fra Green Power Denmark

CSR.dk

Vi sniger os lige over målstregen på 2030-klimamålet

Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Carbon-Storing Acoustic Panels from Seagrass: Søuld’s Reinvention of a Forgotten Material

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Ethical AI & Digital Sustainability

How can businesses create digital value and impact – responsibly and sustainably?

Dato

22.05.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark (Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K)

Bureau Veritas
Kursus
Opbygning af HACCP-systemer

På kurset i opbygning af HACCP-systemer får du - med udgangspunkt i en konkret proces - en grundig introduktion til de 12 HACCP-trin og 7 HACCP-principper samt forskellige værktøjer, du med fordel kan anvende til udarbejdelse af din virksomheds HACCP-system.

Dato

01.06.2026

Sted

Kgs Lyngby

Aros Business Academy
Kursus
Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Få tal på jeres bæredygtighedsindsats og CO2-udslip – helt simpelt og uden forkundskaber inden for regnskab. Og brug klimaregnskabet til at se, hvor I nemt og effektivt kan sætte ind for at mindske jeres CO2-udledning.

Dato

01.06.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Dansk Industri
Workshop
GRATIS WORKSHOP: VSME i praksis - dokumentér jeres klimaaftryk

Mød op hos Bæredygtig Herning og lær at arbejde struktureret med virksomhedens klimadata og dokumentér jeres klimaaftryk med VSME'en og Klimaklar.

Dato

01.06.2026

Tid

13:00

Sted

Bæredygtig Herning, Gl Skolevej 1, 7400 Herning

Dansk Standard
Kursus
Arbejdsmiljøledelse - ISO 45001 Diplomkursus

På dette to-dages kursus præsenteres du for indholdet i ISO 45001:2023 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav tolkes og anvendes i praksis.

Dato

02.06.2026

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

02.06.2026

Sted

Odense