Hybridløsninger kan give mere bæredygtighed i byggeriet

Bygninger med betonkerner i midten omgivet af skeletter og facader i træ kan være en genvej til en mere bæredygtig byggesektor, både når det gælder opførelse og drift. Og så er det vigtigt med fokus på ansvarligt indkøb af træet, lød det bl.a. på Build in Wood.

Build in Wood trak omkring 250 deltagere til Docken i Københavns Nordhavn. Foto: Building Green.

11.06.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Første taler var Peter Iversen, der som programofficer i FN’s klimaforandringsorganisation UNFCCC understregede betydningen af træ for det globale CO2-regnskab – ”Den er enorm!” – og derudover også svarede overordnet på et stort, underliggende spørgsmål i forbindelse med inddragelsen af træ i byggeriet; er der træ nok?

”I Danmark er det korte svar ja. De danske skove og plantager bidrager med rigeligt med råvarer til vores eget forbrug, og det samme er tilfældet i store dele af ikke mindst den vestlige verden. Skovarealet øges i disse år både i EU, USA, Kina og Indien, men det mindskes i lande som Brasilien og Indonesien, hvor der er meget ulovlig skovhugst”, sagde Peter Iversen.

Han pegede derfor på behovet for at sikre ansvarlighed over en bred kam i skovindustrien verden over, og ikke ’bare’ tænke på tilvækst og CO2, men også biodiversitet, ordentlige arbejdsforhold og en række andre faktorer.

Det synspunkt mødte straks opbakning fra teknisk direktør i Green Building Council Denmark, Lau Raffnsøe, der samtidig fremhævede behovet for at gøre vejen til en blåstempling af det gode arbejde kortere.

”Træ er ikke bare træ, det skal komme fra bæredygtig skovdrift og meget gerne være certificeret af ordninger som PEFC eller FSC. I den forbindelse kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er for dyrt at opnå de her certificeringer, og det vi kan se er, at det i hvert fald er ganske bureaukratisk, og dermed kompliceret for mindre skovdrifter, men en mulighed for at ansøge i grupper, kan være vejen frem”, sagde han.

Potentiale i fabrikeret træ
Under alle omstændigheder skal ressourcerne udnyttes ordentligt, og det giver den moderne teknologi en hel del muligheder for, forklarede professor Philip D. Evans, der er chef for Centre for Advanced Wood Processing ved University of British Columbia (UBC) i Canada.

Forskellige former for fabrikerede træprodukter (engineered wood products) som eksempelvis krydslamineret træ (CLT) er noget af det, man bruger mange midler på hos UBC, fordi de ifølge professor Evans dels har en række fordele, og dels løfter træ som materiale til et andet niveau.

”Træ er ikke i sig selv en disruptiv teknologi som eksempelvis 3D-printning, men ved at fremstille produkter som CLT og andre komponenter, får vi adgang til nogle materialer, som er nemmere at bruge, mere sikre ift. fx brandrisici, og som kan integreres i moderne byggeri på en helt ny måde”, sagde han og fortsatte:

”Det åbner op for det, jeg ser som fremtidens løsning, nemlig flere hybridbyggerier, hvor træ, stål og beton mødes og skaber konstruktioner med et meget lavere klimaaftryk i både opførelse og drift”.

Professor Philip D. Evans fra University of British Columbia arbejder med udvikling af fabrikerede træprodukter til daglig, og ser store muligheder i CLT. Og ja, hans butterfly er af træ. Foto: Building Green.

Eksponentiel udvikling i brug af træ
En af de virksomheder, der i den grad har set lyset i CLT, er arkitektfirmaet Waugh Thistleton, der for nylig har færdiggjort projektet Dalston Works, som med sine op til 10 etager og 121 lejligheder er verdens største CLT-byggeri.

”Dalston Works blev til virkelighed ud fra et behov for at se på nye typer materialer, der kan give os mere bæredygtigt og effektivt byggeri. Det kan CLT, ikke mindst fordi elementerne vejer langt mindre end de tilsvarende i beton. Det betyder færre transporter, mindre fundamenter og en kortere konstruktionsfase. Generelt ser vi en eksponentiel udvikling i brugen af træ i byggeriet, ikke mindst på grund af bæredygtighedsargumentet”, sagde senior associate Kirsten Haggart.

Også herhjemme er man ved at få øjnene op for CLT, bl.a. hos tegnestuen C.F. Møller og HSB 2023 i Stockholm. I det hele taget har der i de senere år har der været en enorm vækst i brugen af CLT som byggemateriale i de nordiske lande på grund af de positive miljøegenskaber og et rigeligt udbud af fornyelige råmaterialer.

”CLT rummer en helt masse muligheder for os som arkitekter, fordi man med massivt træ kan bygge i en større skala end hidtil, op til 10 etager, og samtidig opnå en masse fordele, som kommer miljøet til gode. Hvis vi eksempelvis kombinerer CLT med cirkulær genanvendelse, kan vi faktisk få et negativt CO2-udslip”, sagde bæredygtighedschef Rob Marsh.

Vigtigt at få det cirkulære med
Samme indstilling har man hos en af C.F. Møllers konkurrenter, tegnestuen Vandkunsten, som på Build in Wood var repræsenteret ved partner Søren Nielsen. Udover CLT arbejder man her også med hybridløsninger, som man, i lighed med professor Evans, vurderer er vejen frem. Og så skal bygningerne kunne skilles ad igen.

”Design to disassemble er et vigtigt princip, som vi bør forfølge mere. Støbte betonsamlinger, som gør at vi er nødt til at nedbryde en bygning, er ucirkulære og derfor ikke bæredygtige. Hvis vi kan få det ind i hybridbyggerier, fx i form af en betonkerne omgivet af trævægge, gulve osv., så har vi et produkt for fremtiden”, sagde han.

Alle i det afsluttende panel var enige om potentialet i at bygge i træ - og i at der er udfordringer med at få materialet ind i den danske byggesektor. Foto: Anders Kampmann.

Tilbage står så udfordringen med rent faktisk at få træet ind på de danske byggepladser, og det er ikke nødvendigvis nemt.

Under dagens afsluttende debat pegede både direktør i Sangberg Arkitekter, Jonas Sangberg, og indehaver af ONV Arkitekter, Søren Rasmussen, på, at byggebranchen i vid udstrækning er ganske traditionel, ligesom direktør i AL2Bolig, Allan Werge, pointerede at mange entreprenører og håndværkere (endnu) ikke er gearet til at arbejde med træ og derfor ikke behandler materialerne korrekt.

Læs også: Ny digital platform for materialer til bæredygtigt byggeri

Men som Jonas Sangberg understregede, så er man fortrøstningsfuld, når det kommer til udviklingen på området. For som han sagde:

”Vi bygger i træ, fordi det er bæredygtigt. Og vi kan sagtens bygge i træ i Danmark uden at det bliver dyrere eller mere besværligt. Det skal bare gøres ordentligt”.

Næste udgave af Build in Wood afvikles d. 22. og 23. maj 2019.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

23.09.20263H Law

Sponseret

Nye regler for grøn markedsføring: ESG-arbejdet skal nu kunne tåle markedsføringens virkelighed

08.09.2026CSR.dk

Rigsrevisionen skælder ud på Miljøministeriet

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

CSR.dk

Stigende økonomisk ulighed i Danmark er et virksomhedsproblem

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse

DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

Fordele ved at arbejde med årsagsanalyse

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 1: ESG og ledelsessystemet

Sådan bruger du virksomhedens ledelsessystem til at systematisere jeres bæredygtighedsarbejde.

Dato

27.10.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Statistical Process Control (SPC)

SPC er en effektiv metode til at overvåge en proces ved opsamling af data. Ved at indsamle prøver regelmæssigt fra processen skabes et grundlag for hurtigt at opdage og handle på trends og afvigelser, der påvirker produktets eller servicens endelige kvalitet.

Dato

27.10.2026

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Grøn omstilling i praksis

Når vi taler om grøn omstilling i værdikæden er det vigtigt, at bæredygtighed tænkes ind i en helhed i hele værdikæden. Det får du styr på med kurset 'grøn omstilling i praksis'. 8 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Beierholm
Kursus
Klimadata og klimaregnskaber i praksis - København oktober 2026

Efterspørges der en baseline på virksomhedens carbon udledninger, og har du behov for at blive bekendt med klimaregnskabets scope 3? Dette to-dages kursus vil ruste dig til at håndtere klimadata og klimaregnskaber effektivt.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

Dakofa
Seminar
Storskrald - den nyeste viden

På dagens seminar vil vi dels høre om resultaterne fra Miljøstyrelsens miljøprojekt "Strømlinet indsamling af storskrald - potentialer ved best practice" og dels høste erfaringer fra den virkelige verden.

Dato

27.10.2026

Tid

12:00

Sted

Online / Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg